Page images
PDF
EPUB

de: sige vi: den var af Himmelen, da siger han til os: hvi troede I ham da iffe?

26. Men sige vi: den var af Menneskene, frygte vi os for Folket, thi de holde alle Johannes for en Prophet. 27. Og de svarede JEsus, og sagde: bi vide det ikke; da sagde og han til dem: saa siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gjør dette.

28. Men hvad tyffes eder? et Menneffe havde to Sønner, og han gik til den første, og sagde: Søn! gaf hen, arbeid i Dag udi min Viingaard. 29. Men han svarede, og sagde: jeg vil iffe; men derefter angrede det ham, og han gif hen.

30. Og han gik til den anden, og sagte ligesaa. Men han svarede, og fagde: Herre, jeg vil; og gik ikke hen.

31. Hvilken af de to gjorde Faderens Villie? de sagde til ham: ten første. JEfus fagde til dem: sandelig siger jeg eder, at Toldere og Skjøger gaae før eder i Guds Rige.

32. Thi Johannes kom til eder paa Retfærdigheds Bei, og I troede ham iffe, men Toldere og Sfiøger troede ham; men endog I det saae, angrede det eder alligevel ikke derefter, saa at I kunde have troet ham.

33. Hører en anden Lignelse: Der var et Menneske, en Huusbonde, som havde plantet en Viingaard, og gjort et Gjerde omkring den, og gravet en Perse i den, og bygget et Taarn; og han leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands.

34. Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.

35. Og Viingaardsmændene toge hans Tjenere, een sloge de, en anden floge de ihjel, en anden stenede de.

36. Han sendte atter andre Tjenere, flere end de forste; og de gjorde ligefaa med dem.

selves, saying, If we shall say, From heaven; he will say unto us, Why did ye not then believe him?

26 But if we shall say, Of men; we fear the people: for all hold John as a prophet.

27 And they answered Jesus, and said, We cannot tell. And he said unto them, Neither tell I you by what authority I do these things. 28 ¶ But what think ye? A certain man had two sons; and he came to the first, and said, Son, go work to-day in my vineyard.

29 He answered and said, I will not; but afterward he repented, and went.

30 And he came to the second, and said likewise. And he answered and said, I go, sir: and

went not.

31 Whether of them twain did the will of his father? They say unto him, The first. Jesus saith unto them, Verily I say unto you, That the publicans and the harlots go into the kingdom of God before you.

32 For John came unto you in the way of righteousness, and ye believed him not: but the publicans and the harlots believed him: and ye, when ye had seen it, repented not afterward, that ye might believe him.

33 ¶ Hear another parable; There was a certain householder, which planted a vineyard, and hedged it round about, and digged a wine-press in it, and built a tower, and let it out to husbandmen, and went into a far country: 34 And when the time of the fruit drew near, he sent his servants to the husbandmen, that they might receive the fruits of it.

35 And the husbandmen took his servants, and beat one, and killed another, and stoned another.

36 Again he sent other servants more than the first: and they did unto them likewise.

37. Men derefter sendte han sin Son til dem, og fagde: de ville dog undsee sig for min Søn.

38. Men der Viingaardsmændene faae Sønnen, sagde de til hverandre: denne er Arvingen, kommer, lader os slaae ham ihjel, og tilvende os hans Arv.

39. Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden, og sloge ham ihjel.

40. Derfor, naar Viingaardens Herre fommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?

41. De sagde til ham: han skal ilde omfomme de Onde, og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Ti

der.

42. JEsus sagde til dem: have J aldrig læst i Skrifterne: den Steen, som Bygningsmændene forskjøde, den er bleven til en Hovedhjørnesteen; det er sfeet af HErren, og er underligt for vore Dine.

43. Derfor siger jeg eder, at Guds Nige skal tages fra eder, og gives et Folk, som skal bære dets Frugter.

44. Og hbo, som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den sønderknuse.

45. Og der de Ypperste-Præster og Pharisæerne hørte hans Lignelser, mærkede de, at han talede om dem.

46. Og de tragtede efter at gribe ham, men frygtede for Folket; thi de holdt ham for en Prophet.

22. Capitel.

[blocks in formation]

40 When the lord therefore of the vineyard cometh, what will he do unto those husbandmen?

41 They say unto him, He will miserably destroy those wicked men, and will let out his vineyard unto other husbandmen, which shall render him the fruits in their seasons.

42 Jesus saith unto them, Did ye never read in the scriptures, The stone which the builders rejected, the same is become the head of the corner: this is the Lord's doing, and it is marvellous in our eyes?

43 Therefore say I unto you, The kingdom of God shall be taken from you, and given to a nation bringing forth the fruits thereof.

44 And whosoever shall fall on this stone, shall be broken: but on whomsoever it shall fall, it will grind him to powder.

45 And when the chief priests and Pharisees had heard his parables, they perceived that he spake

of them.

46 But when they sought to lay hands on him, they feared the multitude, because they took him for a prophet.

CHAPTER XXII.

ND Jesus answered and spake

9 JEsus svarede, og talede atter unto them again by parables,

ved Lignelser til dem, og sagde:

2. Himmeriges Nige lignes med et Menneste, en Konge, som gjorde sin Sons Bryllup.

3. Og han udsendte sine Tjenere, at

and said,

2 The kingdom of heaven is like unto a certain king, which made a marriage for his son,

3 And sent forth his servants to

kalde de Budne til Bryllup, og de vil- | call_them that were bidden to the de ikke komme.

4. Han udsendte atter andre Tjenere, og sagde: siger de Budne: see, jeg haver beredt mit Maaltid: mine Ørne og mit fede Qvæg er slagtet, og alting er rede; kommer til Bryllup.

5. Men de foragtede det, og gik hen, den ene paa sin Ager, den anden til sit Kjøbmandskab.

6. Men de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.

7. Men der Kongen det hørte, blev han vred, og skiftede sine Hære ud, og ødelagde disse Manddrabere, og satte Jld paa deres Stad.

8. Da sagde han til sine Tjenere: Brylluppet er vel beredt, men de Budne vare det ikke værd.

9. Gaaer derfor ud paa Beisfjellene, og byder til Bryllup saa mange, som I finde.

10. Og Tjenerne gik ud paa Veiene, og famlede alle dem, de fandt, baade | onde og gode, faa Bryllupshuset blev fuldt af dem, som sadde tilbords.

11. Da gik Kongen ind for at besee dem, som sadde tilbords, og han faae der et Menneste, som ikke havde iført sig Bryllupsklædningen.

12. Og han sagde til ham: Ven! hvorledes er du kommen hid ind, og haver ikke Bryllupsklædningen paa? men han taug.

13. Da sagde Kongen til Tjenerne : binder Hænder og Fødder paa ham, og tager ham bort, og kaster ham ud i det yderste Mørke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

14. Thi Mange ere kaldede, men Faa udvalgte.

15. Da git Pharisæerne hen, og holdt Raad om, hvorledes de kunde besnære ham i Ord.

16. Og de sendte deres Disciple til ham, med de Herodianer, og sagde: Mester, vi vide, at du er sanddru, og lærer Guds Vei i Sandhed, og skjotter

wedding: and they would not come. 4 Again, he sent forth other serv. ants, saying, Tell them which are bidden, Behold, I have prepared my dinner. my oxen and my fatlings are killed, and all things are ready: come unto the marriage. 5 But they made light of it, and went their ways, one to his farm, another to his merchandise.

6 And the remnant took his servants, and entreated them spitefully, and slew them.

7 But when the king heard thereof, he was wroth: and he sent forth his armies, and destroyed those murderers, and burned up their city.

8 Then saith he to his servants, The wedding is ready, but they which were bidden were not worthy.

9 Go ye therefore into the highways, and as many as ye shall find, bid to the marriage.

10 So those servants went out into the highways, and gathered together all as many as they found, both bad and good: and the wedding was furnished with guests.

11 ¶ And when the king came in to see the guests, he saw there a man which had not on a wedding garment:

12 And he saith unto him, Friend, how camest thou in hither, not having a wedding-garment? And he was speechless.

13 Then said the king to the servants, Bind him hand and foot, and take him away, and cast him into outer darkness: there shall be weeping and gnashing of teeth. 14 For many are called, but few are chosen.

15 Then went the Pharisees, and took counsel how they might entangle him in his talk.

16 And they sent out unto him their disciples, with the Herodians, saying, Master, we know that thou art true, and teachest the way of

om Ingen, thi du anseer ikke Menne- | God in truth, neither carest thou sters Person.

17. Siig os derfor, hvad tykkes dig? er det tilladt at give Keiseren Stat, eller ei?

18. Men som JEsus havde mærket deres Ondskab, sagde han: I Dienstalke! hvi friste I mig?

19. Viser mig Skattens Mynt; men de rakte ham en Penning.

20. Og han sagde til dem: hvis Billede og Overskrift er dette?

21. De sagde til ham: Keiserens. Da sagde han til dem: saa giver Keiseren det, som Keiserens er, og Gud det, som Guds er.

22. Og der de hørte det, forundrede de fig, og forlode ham, og ginge bort.

23. Paa den samme Dag traadte Sadducæerne til ham, som sige, at der iffe er Opstandelse, og spurgte ham, sigende:

24. Mester! Moses haver sagt: naar nogen døer, og haver ikke Børn, da skal hans Broder, som nærmeste Slægt ning, tage hans Hustru tilægte, og opreise sin Broder Afkom.

25. Men nu har der været hos os shv Brødre, og den første giftede sig, og døde, og efterdi han iffe havde Afkom, efterlod han sin Broder sin hustru.

26. Og den anden ligesaa, og den tredie, indtil den syvende.

27. Men sidst af dem alle døde og Qvinden.

28. Hvis Hustru af disse syv skal hun da være i Opstandelsen? thi de have alle havt hende.

29. Men JEsus svarede, og sagde til dem: I fare vild, idet I kjende iffe Skrifterne, ei heller Guds Kraft.

30. Thi i Opstandelsen skulle de hverten tage tilægte, eller gives tilægte, men de ere ligesom Guds Engle i im

melen.

31. Men have I ikke læst om de Dødes Opstandelse, det eder er sagt af Gud, som siger:

for any man: for thou regardest not the person of men.

17 Tell us therefore, What thinkest thou? Is it lawful to give tribute unto Cesar, or not?

18 But Jesus perceived their wickedness, and said, Why tempt ye me, ye hypocrites?

19 Shew me the tribute-money. And they brought unto him a penny. 20 And he saith unto them, Whose is this image, and superscription? 21 They say unto him, Cesar's. Then saith he unto them, Render therefore unto Cesar, the things which are Cesar's; and unto God, the things that are God's.

22 When they had heard these words, they marvelled, and left him, and went their way.

23 ¶ The same day came to him the Sadducees, which say that there is no resurrection, and asked him,

24 Saying, Master, Moses said, If a man die, having no children, his brother shall marry his wife, and raise up seed unto his brother.

25 Now there were with us seven brethren: and the first, when he had married a wife, deceased; and having no issue, left his wife unto his brother.

26 Likewise the second also, and the third, unto the seventh.

27 And last of all the woman died also.

28 Therefore in the resurrection, whose wife shall she be of the seven? for they all had her.

29 Jesus answered and said unto them, Ye do err, not knowing the scriptures, nor the power of God. 30 For in the resurrection they neither marry, nor are given in marriage, but are as the angels of God in heaven.

31 But as touching the resurrection of the dead, have ye not read that which was spoken unto you by God, saying,

32. Jeg er Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. (Men) Gud er ikke de Dødes Gud, men de Levendes.

33. Og der Folket det hørte, forundrede de sig saare over hans Lærdom.

34. Men der Pharisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Sad ducæerne, forsamlede de sig tilsammen.

35. Og Een af dem, en Lovkyndig, spurgte, og fristede ham, og sagde:

36. Mester! hvilket er det store Bud i Loven?

37. Men JEsus sagde til ham: Du ffal elske HErren, din Gud, i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjel, og i dit ganske Sind.

38. Dette er det første og store Bud.

39. Men det andet er ligesom dette: Du skal elfte din Næste som dig selv.

40. Af disse to Bud hænger al Loven og Propheterne.

41. Men der Pharisæerne vare forsamlede, spurgte JEsus dem, og fagde:

42. Hvað tykkes eder om Christo? hvis Søn er han? de sagde til ham: Davids.

43. Han sagde til dem: hvorledes kalder da David ham i Aanden en HErre? da han siger:

44. HErren sagde til min HErre: sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fiender til dine Fooders Skammel.

45. Efterdi David nu kalder ham en HErre, hvorledes er han da hans Son?

46. Og Ingen kunde svare ham et Ord; og ingen turde ydermere gjøre Spørgsmaal til ham efter den Dag.

23. Capitel.

32 I am the God of Abraham, and the God of Isaac, and the God of Jacob? God is not the God of the dead, but of the living.

33 And when the multitude heard this, they were astonished at his doctrine.

34 ¶ But when the Pharisees had heard that he had put the Sadducees to silence, they were gathered together.

35 Then one of them which was a lawyer, asked him a question, tempting him, and saying,

36 Master, which is the great commandment in the law?

37 Jesus said unto him, Thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind.

38 This is the first and great commandment.

39 And the second is like unto it, Thou shalt love thy neighbour as thyself.

40 On these two commandments hang all the law and the prophets.

41 While the Pharisees were gathered together, Jesus asked them,

42 Saying, What think ye of Christ? whose son is he? They say unto him, The son of David.

43 He saith unto them, How then doth David in spirit call him Lord, saying,

44 The LORD said unto my Lord, Sit thou on my right hand, till Í make thine enemies thy footstool?

45 If David then call him Lord, how is he his son?

46 And no man was able to answer him a word, neither durst any man, from that day forth, ask him any more questions.

a talede JEsus til Folket og til THE fine Disciple, og sagde:

CHAPTER XXIII.

HEN spake Jesus to the multitude, and to his disciples,

« PreviousContinue »