Page images
PDF
EPUB

4. Derfor, hvo, som fornedrer sig selv, som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

5. Og hvo, som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer mig.

6. Men hvo, som forarger een af disse Smaae, som troe paa mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans Hals, og han var sænket i havets Dyb.

7. Vee Verden for Forargelse; thi det er nødvendigt, at Forargelser sfulle komme, dog vee det Menneske, ved hvilket Forargelsen kommer!

4 Whosoever therefore shall humble himself as this little child, the same is greatest in the kingdom of heaven.

5 And whoso shall receive one such little child in my name, receiveth me.

6 But, whoso shall offend one of these little ones which believe in me, it were better for him that a millstone were hanged about his neck, and that he were drowned in the depth of the sea.

7 ¶ Wo unto the world because of offences! for it must needs be that offences come; but wo to that man by whom the offence cometh! 8 Wherefore, if thy hand or thy foot offend thee, cut them off, and cast them from thee; it is better for thee to enter into life halt or tomaimed, rather than having two hands or two feet, to be cast into everlasting fire.

8. Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af, og fast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae som Halt eller Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og Fødder, og kastes i den evige Jld.

9. Og dersom dit Die forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eensiet ind til Livet, end at have to Dine, og kastes i Helvedes Jld.

10. Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder, deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

11. Thi Menneffens Søn er kommen, for at frelse det, som var fortabt.

12. Hvað tykkes eder? om et Menneffe havde hundrede Faar, og eet af dem foer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemtsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som var faret vild?

13. Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg eder: at han glæder sig over det, mere end over de ni og halvfemtsindstyve, som ikke fore vild.

14. Saaledes er det ikke eders Faders Villie, som er i Himlene, at een af disse Smaae skal fortabes.

15. Men om din Broder synder imod

9 And if thine eye offend thee, pluck it out, and cast it from thee: it is better for thee to enter into life with one eye, rather than having two eyes, to be cast into hellfire.

10 Take heed that ye despise not one of these little ones: for I say unto you, that in heaven their angels do always behold the face of my Father which is in heaven. 11 For the Son of man is come to save that which was lost.

12 How think ye? If a man have an hundred sheep, and one of them be gone astray, doth he not leave the ninety and nine, and goeth into the mountains, and seeketh that which is gone astray?

13 And if so be that he find it, verily I say unto you, he rejoiceth more of that sheep, than of the ninety and nine which went not astray.

14 Even so it is not the will of your Father which is in heaven, that one of these little ones should perish.

15 ¶ Moreover, if thy brother shal

dig, gaf hen, og irettesæt ham imellem | trespass against thee, go and tell

dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder.

16. Men hører han ikke, da tag endnu een eller to med dig, paa det at hele Sagen maa blive fast efter to eller tre Bidners Mund.

17. Men hører han dem ikke, da stig Menigheden det; men hører han iffe Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder.

18. Sandelig siger jeg eder: hvadfomhelst I binde paa Jorden, ffal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I løse paa Jorden, skal være lest i Himmelen.

19. Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, skal det vederfares dem af min Fader, som er i Himlene.

20. Thi hvor to eller tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt

dem.

21. Da gif Peder frem til ham, og sagde: HErre, hvor ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange?

22. JEsus sagde til ham: jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange. 23. Derfor lignes Himmeriges Nige med et Menneste, som var Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

24. Men der han begyndte at holde Regnskab, blev En fremført for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig.

25. Men der han ikke havde (Noget) at betale med, bød hans Herre, at han ffulde sælges, og hans Hustru og Børn, og alt det, han havde, og at der skulde betales.

26. Derfor kastede Tjeneren sig ned paa sit Ansigt for ham, og sagde: Herre, vær langmodig med mig! og jeg vil betale dig det altsammen.

27. Da ynkedes samme Tjeners Herre

him his fault between thee and him alone: if he shall hear thee, thou hast gained thy brother.

16 But if he will not hear thee, then take with thee one or two more, that in the mouth of two or three witnesses every word may be established.

17 And if he shall neglect to hear them, tell it unto the church: but if he neglect to hear the church, let him be unto thee as an heathen man and a publican.

18 Verily I say unto you, Whatsoever ye shall bind on earth, shall be bound in heaven: and whatsoever ye shall loose on earth, shall be loosed in heaven.

19 Again I say unto you, That if two of you shall agree on earth, as touching any thing that they shall ask, it shall be done for them of my Father which is in heaven.

20 For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them.

21 T Then came Peter to him, and said, Lord, how oft shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times?

22 Jesus saith unto him, I say not unto thee, Until seven times: but, Until seventy times seven.

23 Therefore is the kingdom of heaven likened unto a certain king which would take account of his servants.

24 And when he had begun to reckon, one was brought unto him which owed him ten thousand talents.

25 But forasmuch as he had not to pay, his lord commanded him to be sold, and his wife and children, and all that he had, and payment to be made.

26 The servant therefore fell down, and worshipped him, saying, Lord, have patience with me, and I will pay thee all.

27 Then the lord of that servant

inderligen over ham, og gav ham lo8, og eftergav ham Gjelden.

28. Men den samme Tjener gik ud, og fandt en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarier skyldig; og han greb fat paa ham, og vilde qvæle ham, og sagde: betal mig det, du er skyldig.

29. Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham, og fagde: vær langmodig med mig! og jeg vil betale dig det altsammen. 30. Men han vilde ikke; men gif hen, og kastede ham i Fængsel, indtil han betalede det, han var skyldig.

31. Men der hans Medtjenere faae det, som var skeet, bleve de saare bedrøvede, og kom, og aabenbarede for deres Herre alt det, som var sfeet.

32. Da kaldte hans Herre ham frem, og sagde til ham: du onde Tjener! at den Gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

33. Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig?

34. Og hans Herre blev vred, og overantvordede ham til dem, som pine, indtil han betalede alt det, han var ham skyldig.

35. Saa ffal og min himmelste Fader gjøre mod eder, om I ikke forlade af eders Hjerter, hver sin Broder hans Brost.

19. Capitel.

g det stede, der JEsus havde endt

was moved with compassion, and loosed him, and forgave him the debt.

28 But the same servant went out, and found one of his fellowservants, which owed him an hundred pence: and he laid hands on him, and took him by the throat, saying, Pay me that thou owest. 29 And his fellow-servant fell down at his feet, and besought him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all.

30 And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay the debt.

31 So when his fellow-servants saw what was done, they were very sorry, and came and told unto their lord all that was done.

32 Then his lord, after that he had called him, said unto him, O thou wicked servant, I forgave thee all that debt, because thou desiredst me:

33 Shouldest not thou also have had compassion on thy fellowservant, even as I had pity on thee?

34 And his lord was wroth, and delivered him to the tormentors, till he should pay all that was due unto him.

35 So likewise shall my heavenly Father do also unto you, if ye from your hearts forgive not every one his brother their trespasses.

CHAPTER XIX.

bisse Ord, drog han bort fra Ga-AND it came to pass, that when lilæa, og kom til Judæas Grændser paa hiin Side Jordan.

2. Og meget Folk fulgte ham, og han helbredede dem sammesteds.

3. Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham, og sagde til ham: er det en Mand tilladt at stille sig ved sin Hustru for hvilkensomhelst Sag?

4. Men han svarede og sagde til

Jesus had finished these sayings, he departed from Galilee, and came into the coasts of Judea, beyond Jordan:

2 And great multitudes followed him, and he healed them there.

3 The Pharisees also came unto him, tempting him, and saying unto him, Is it lawful for a man to put away his wife for every

cause?

4 And he answered and said un

dem: have I iffe læst, at den, som | to them, Have ye not read, that he ffabte dem af Begyndelsen, skabte dem which made them at the beginning, Mand og Qvinde,

5. og sagde: derfor skal et Menneske forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de to skulle blive eet Kjed?

6. Saa at de ere ikke længere to, men eet Kjød. Derfor, hvað Gud har tilfammenføiet, skal Mennesket ikke adsfille.

7. De fagde til ham: hvorfor bød da Moses, at give Skilsmissebrev, og skille sig fra hende?

8. Han sagde til dem: Moses tilste= dede eder, at stille eder fra eders Hus truer, formedelst eders Hjerters Haardhed; men fra Begyndelsen haver det iffe saaledes været.

9. Men jeg siger eder, at hvo, som sfiller sig fra sin Hustru, uden for Hoers Skyld, og tager en anden tilægte, han bedriver Hoer; og hvo, som tager en Frasfilt tilægte, han bedriver Hoer.

10. Hans Disciple sagde til ham: staaer Mandens Sag faaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte fig.

11. Men han sagde til dem: dette Ord fatte ikke alle, men de, som det er givet.

12. Thi der ere Gildinger, som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene, og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Sfyld. Hvo det kan fatte, han fatte det!

13. Da bleve smaae Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem, og bede; men Disciplene

trucde dem.

14. Da sagde JEsus: lader de smaae Børn med Fred, og formener dem iffe at komme til mig; thi Himmeriges Nige hører saadanne til.

15. Og han lagde Hænderne paa dem, og drog derfra.

[ocr errors]

made them male and female,

5 And said, For this cause shall a man leave father and mother, and shall cleave to his wife and they twain shall be one flesh? 6 Wherefore they are no more twain, but one flesh. What therefore God hath joined together, let not man put asunder.

7 They say unto him, Why did Moses then command to give a writing of divorcement, and to put her away?

8 He saith unto them, Moses, because of the hardness of your hearts, suffered you to put away your wives: but from the beginning it was not so.

9 And I

say unto you, Whosoever shall put away his wife, except it be for fornication, and shall marry another, committeth adultery: and whoso marrieth her which is put away, doth commit adultery.

10 His disciples say unto him, If the case of the man be so with his wife, it is not good to marry.

11 But he said unto them, All men cannot receive this saying, save they to whom it is given.

12 For there are some eunuchs, which were so born from their mother's womb: and there are some eunuchs, which were made eunuchs of men: and there be eunuchs, which have made themselves eunuchs for the kingdom of heaven's sake. He that is able to receive it, let him receive it.

13 Then were there brought unto him little children, that he should put his hands on them, and pray and the disciples rebuked them.

14 But Jesus said, Suffer little children, and forbid them not, to come unto me: for of such is the kingdom of heaven.

15 And he laid his hands on them, and departed thence.

16. Og fee, En traadte frem, og sagde til ham: gode Mester! hvad godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv?

17. Men han sagde til ham: hvi falder du mig god? Ingen er god, uden Een, (nemlig) Gud; men vil du indgaae til Livet, da hold Budene.

18. Han sagde til ham: hvilke? men JEsus sagde: Dette: du skal iffe ihjelslaae; du skal ikke bedrive Hoer; du skal ikke stjæle; du skal ikke bære falskt Vidnesbyrd;

19. ar din Fader og din Moder; og, du skal elske din Næste som dig selv.

20. Da siger den unge Karl til ham: det haver jeg holdet altsammen fra min Ungdom af; hvad fattes mig endnu ?

21. JEsus sagde til ham: vil du være fuldkommen, da gak hen, sælg hvad du haver, og giv Fattige det; og du skal have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.

22. Men der den unge Karl hørte det Ord, gif han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

23. Da sagde JEsus til sine Disciple: sandelig siger jeg eder, at en Riig kommer vanskelig ind i Himmeriges Nige.

24. Atter siger jeg eder: det er lettere, at en Kameel gaaer igjennem et Naalesie, end at en Riig kommer ind i Guds Rige.

25. Men der hans Disciple hørte det, bleve de faare forfærdede og fagde: hvo kan da blive salig?

26. Da faae JEsus paa dem, og sagde: for Menneskene er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige.

27. Da svarede Peder, og fagde til ham: see, vi have forladt alle Ting, og fulgt dig; hvað skulle da vi have?

28. Men JEsus sagde til dem: fandelig siger jeg eder, at I, som have efterfulgt mig, I skulle udi Gjenfødelfen, naar Menneskens Søn skal sidde

[ocr errors]

16 And behold, one came and said unto him, Good Master, what good thing shall I do that I may have eternal life?

17 And he said unto him, Why callest thou me good? there is none good but one, that is, God: but if thou wilt enter into life, keep the commandments.

18 He saith unto him, Which? Jesus said, Thou shalt do no murder, Thou shalt not commit adultery, Thou shalt not steal, Thou shalt not bear false witness,

19 Honour thy father and thy mother: and, Thou shalt love thy neighbour as thyself.

20 The young man saith unto him, All these things have I kept from my youth up: what lack I yet?

21 Jesus said unto him, If thou wilt be perfect, go and sell that thou hast, and give to the poor, and thou shalt have treasure in heaven: and come and follow me.

22 But when the young man heard that saying, he went away sorrowful: for he had great possessions.

23 Then Jesus said unto his disciples, Verily I say unto you, That a rich man shall hardly enter into the kingdom of heaven.

24 And again I say unto you, It is easier for a camel to go through the eye of a needle, than for a rich man to enter into the kingdom of God.

25 When his disciples heard it, they were exceedingly amazed, saying, Who then can be saved?

26 But Jesus beheld them, and said unto them, With men this is impossible, but with God all things are possible.

27 T Then answered Peter, and said unto him, Behold, we have forsaken all, and followed thee; what shall we have therefore?

28 And Jesus said unto them, Verily I say unto you, That ye which have followed me in the regeneration, when the Son of man

« PreviousContinue »