Page images
PDF
EPUB

3. Og han talede meget til dem ved Lignelser, og sagde: see, en Sædemand gik ud at faae.

4. Og idet han faaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom, og aade det op.

5. Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det vorte snart op, fordi det iffe havde dyb Jord.

6. Men der Solen gik op, blev det forbrændt; og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

7. Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene vorte op, og qualte det.

8. Men Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget trestndstyve Fold, og Noget tredive Fold.

9. Hvo, som haver Øren at høre med, han høre.

10. Og Disciplene gik til ham, og sagde til ham: hvi taler du til dem ved Lignelser?

3 And he spake many things unto them in parables, saying, Behold, a sower went forth to sow; 4 And when he sowed, some seeds fell by the way-side, and the fowls came and devoured them up: 5 Some fell upon stony places, where they had not much earth: and forthwith they sprung up, because they had no deepness of earth:

6 And when the sun was up, they were scorched; and because they had no root, they withered away.

7 And some fell among thorns; and the thorns sprung up, and

choked them :

8 But other fell into good ground, and brought forth fruit, some an hundred-fold, some sixty-fold, some thirty-fold.

9 Who hath ears to hear, let him hear.

10 And the disciples came, and said unto him, Why speakest thou unto them in parables?

11 He answered and said unto

11. Men han svarede, og sagde til dem: fordi det er eder givet at for-them, Because it is given unto you staae Himmeriges Riges Hemmelighe- to know the mysteries of the kingder, men dem er det ikke givet. dom of heaven, but to them it is not given.

12. Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham sfal endog fratages det, han haver.

13. Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae iffe heller.

14. Og i dem fuldkommes Esaiœ Spaadom, som siger: med Hørelsen sfulle I høre, og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see, og ingenlunde fjende.

15. Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Drene, og tillukke deres Dine, at de iffe skulle komme til at see med Øinene, og høre med Drene, og forstaae med Hjertet, og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.

12 For whosoever hath, to him shall be given, and he shall have more abundance: but whosoever hath not, from him shall be taken away even that he hath.

13 Therefore speak I to them in parables: because they seeing, see not; and hearing, they hear not; neither do they understand.

14 And in them is fulfilled the prophecy of Esaias, which saith, By hearing ye shall hear, and shall not understand; and seeing ye shall see, and shall not perceive:

15 For this people's heart is waxed gross, and their ears are dull of hearing, and their eyes they have closed; lest at any time they should see with their eyes, and hear with their ears, and should understand with their heart, and should be converted, and I should heal them.

16. Men salige ere eders Dine, at de see, og eders Dren, at de høre.

17. Thi sandelig siger jeg eder, at mange Propheter og Retfærdige begierede, at fee det, I fee, og faae det iffe; og at høre det, I høre, og hørte det iffe.

18. Saa hører nu I den Lignelse om Sædemanden:

19. Naar Nogen hører Nigets Ord, og forstaaer det ikke, da fommer den Onde, og river bort det, som er faaet i hans hjerte; denne er den (Sad), som er faaet ved Veien.

20. Men den, som er faaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet, og annammer det strag med Glæde.

21. Men han haver ikke Nod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse sfeer for Ordets Skyld, forarges han strax.

22. Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet, og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.

23. Men den, som er faaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet, og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og een bærer hundrede Fold, en anden tresindstyve Fold, og en anden tredive Fold.

24. Han fremsatte en anden Lignelse for dem, og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneste, som saaede god Sad i sin Ager.

25. Men der Menneskene sov, kom hans Fiende, og saaede Klinte iblandt Hveden, og git bort.

26. Men der Grøden vorte, og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.

27. Men Huusbondens Tjenere fom frem, og sagde til ham: Herre! faae

[blocks in formation]

17 For verily I say unto you, That many prophets and righteous men have desired to see those things which ye see, and have not seen them; and to hear those things which ye hear, and have not heard them.

18 Hear ye therefore the parable of the sower.

19 When any one heareth the word of the kingdom, and understandeth it not, then cometh the wicked one, and catcheth away that which was sown in his heart. This is he which received seed by the way-side.

20 But he that received the seed into stony places, the same is he that heareth the word, and anon with joy receiveth it;

21 Yet hath he not root in himself, but dureth for a while: for when tribulation or persecution ariseth because of the word, by and by he is offended.

22 He also that received seed among the thorns is he that heareth the word; and the care of this world, and the deceitfulness of riches choke the word, and he becometh unfruitful.

23 But he that received seed into the good ground is he that heareth the word, and understandeth it; which also beareth fruit, and bringeth forth, some an hundredfold, some sixty, some thirty.

24 Another parable put he forth unto them, saying, The kingdom of heaven is likened unto a man which sowed good seed in his field:

25 But while men slept, his enemy came and sowed tares among the wheat, and went his way.

26 But when the blade was sprung up, and brought forth fruit, then appeared the tares also.

27 So the servants of the householder came and said unto him,

de du ikke god Sad i din Ager? | Sir, didst not thou sow good seed hvorfra haver den da Klinten? in thy field? from whence then hath it tares?

28. Men han sagde til dem: det haver et fiendst Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: vil du da, at vi skulle gaae bort, og luge den af? 29. Men han sagde: nei, paa det J iffe skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.

28 He said unto them, An enemy hath done this. The servants said [unto him, Wilt thou then that we go and gather them up?

29 But he said, Nay; lest while ye gather up the tares, ye root up also the wheat with them.

30. Lader dem begge vore tilsammen 30 Let both grow together until indtil Hosten, og i Høstens Tid vil jeg the harvest and in the time of sige til Høstfolkene: sanker først Klin- harvest I will say to the reapers, ten tilsammen, og binder den i Knip-Gather ye together first the tares, per, for at opbrænde den; men samler and bind them in bundles to burn Hveden i min Lade. them but gather the wheat into my barn.

31. Han fremsatte en anden Lignelse for dem, og sagde: Himmeriges Rige ligner et Senepskorn, som et Menneste tog, og saaede i sin Ager,

32. hvilket er vel mindre end al (anden) Sæd; men naar det vorer op, er det større end Madurterne, og bliver et Træe, saa at Himmelens Fugle fonime, og bygge Rede i dets Grene.

33. Han sagde dem en anden Lig= nelse: Himmeriges Rige ligner en Suurdeig, hvilfen en Qvinde tog, og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.

34. Dette altsammen talede JEsus til Folket ved Lignelser, og uden Lignelse talede han Intet til dem;

35. at det skulde fuldkommes, som er fagt ved Propheten, som siger: jeg vil oplade min Mund i Lignelser, jeg vil udsige det, som haver været skjult fra Verdens Grundvold blev lagt.

36. Da lod JEsus Folket fare, og kom til huset, og hans Disciple git til ham, og sagde: forklar os den Lignelse om Klinten paa Ageren.

37. Men han svarede, og sagde til dem: den, som faaer den gode Sæd, er Mennestens Søn.

38. Men Ageren er Verden; men

31 T Another parable put he forth unto them, saying, The kingdom of heaven is like to a grain of mustard-seed, which a man took, and sowed in his field:

32 Which indeed is the least of all seeds: but when it is grown, it is the greatest among herbs, and becometh a tree, so that the birds of the air come and lodge in the branches thereof.

33 ¶ Another parable spake he unto them; The kingdom of heaven is like unto leaven, which a woman took, and hid in three measures of meal, till the whole was leavened.

34 All these things spake Jesus unto the multitude in parables; and without a parable spake he not unto them:

35 That it might be fulfilled which was spoken by the prophet, saying, I will open my mouth in parables; I will utter things which have been kept secret from the foundation of the world.

36 Then Jesus sent the multitude away, and went into the house: and his disciples came unto him, saying, Declare unto us the parable of the tares of the field.

37 He answered and said unto them, He that soweth the good seed is the Son of man;

38 The field is the world; the

den gode Sæd er Rigets Børn; men | good seed are the children of the Klinten er den Ondes Børn.

39. Men Fienden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.

40. Derfor, ligesom Klinten fantes, og opbrændes med Jld, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.

41. Menneskens Søn skal udsende fine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser, og dem, som gjøre Uret.

42. Og de skulle kaste dem i Jldovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

43. Da skulle de Retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Svo, som haver Dren at høre med, han høre.

44. Atter ligner Himmeriges Rige et Liggendefæ, skjult i en Ager, hvilket et Menneste fandt, og skjulte, og gif af Glæde derover hen, og folgte alt det, han havde, og kjøbte den Ager.

45. Atter ligner Himmeriges Rige et Menneske, en Kjøbmand, som søgte efter gode Perler,

46. hvilken, der han fandt en meget kostelig Perle, git bort, og folgte alt det, han havde, og kjøbte den samme. 47. Atter ligner Himmeriges Rige en Vod, som kastes i havet, og som samler af alle Slags.

48. Naar den er fuld, drage de den op paa Strandbredden, og sidde, og fanke de gode (Fiske) tilsammen i Kar, men de raadne faste de ud.

49. Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae, og sfille de Onde ud fra de Netfærdige,

50. og kaste dem i Jldovnen; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.

51. JEsus siger til dem: forstode I dette altsammen? de sige til ham: ja, HErre!

52. Men han sagde til dem: derfor

[ocr errors]

kingdom; but the tares are the children of the wicked one;

39 The enemy that sowed them is the devil; the harvest is the end of the world; and the reapers are the angels.

40 As therefore the tares are gathered and burned in the fire; so shall it be in the end of this world. 41 The Son of man shall send forth his angels, and they shall gather out of his kingdom all things that offend, and them which do iniquity;

42 And shall cast them into a furnace of fire: there shall be wailing and gnashing of teeth.

43 Then shall the righteous shine forth as the sun in the kingdom of their Father. Who hath ears to hear, let him hear.

44 ¶ Again, the kingdom of heaven is like unto treasure hid in a field; the which when a man hath found, he hideth, and for joy thereof goeth and selleth all that he hath, and buyeth that field.

45 Again, the kingdom of heaven is like unto a merchant-man seeking goodly pearls:

46 Who, when he had found one pearl of great price, went and sold all that he had, and bought it.

47 Again, the kingdom of heaven is like unto a net, that was cast into the sea, and gathered of every kind:

48 Which, when it was full, they drew to shore, and sat down, and gathered the good into vessels, but cast the bad away.

49 So shall it be at the end of the world: the angels shall come forth, and sever the wicked from among the just,

50 And shall cast them into the furnace of fire: there shall be wailing and gnashing of teeth.

51 Jesus saith unto them, Have ye understood all these things? They say unto him, Yea, Lord.

52 Then said he unto them,

er hver Skriftflog, som er oplært til | Therefore every scribe which is Himmeriges Rige, ligesom et Men- instructed unto the kingdom of neske, som er en Huusbonde, der bærer heaven, is like unto a man that is frem af sit Forraad nye og gamle an householder, which bringeth Ting. forth out of his treasure things new and old.

53. Og det begav sig, der JEsus havde endt disse Lignelser, drog han bort derfra.

54. Og han kom til sit Fædreneland, og lærte dem i deres Shnagoge, saa at de forundrede sig saare, og sagde: hvorfra haver denne saadan Viisdom og de kraftige Gjerninger?

55. Er denne iffe den Tømmermands Son? hedder iffe hans Moder Maria? og hans Brødre Jakob og Joses og Simon og Judas?

56. Og ere ikke alle hans Søstre hos os? hvorfra haver denne da dette altsammen?

57. Og de forargedes over ham. Men JEsus sagde til dem: en Prophet er ikke foragtet, uden i sit Fædreneland og i sit Huuð.

58. Og han gjorde ikke der mange kraftige Gjerninger formedelst deres Vantroe.

14. Capitel.

aa den fame in here herobem den Fjerdings-Fyrste, Rygtet om JEsus.

2. Og han sagde til sine Tjenere: denne er Johannes den Døber; han er opreist fra de Døde, derfor tee sig og de kraftige Gjerninger i ham.

3. Thi Herodes havde grebet Johannes, og bundet ham, og lagt ham i Fængsel for Herodias, sin Broder Philips Hustrues, Skhld.

4. Thi Johannes sagde til ham: det er dig ikke tilladt at have hende. 5. Og han havde gjerne slaaet ham ihjel, men frygtede for Folket, thi de holdt ham for en Prophet.

53 And it came to pass, that when Jesus had finished these parables, he departed thence.

54 And when he was come into his own country, he taught them in their synagogue, insomuch that they were astonished, and said, Whence hath this man this wisdom, and these mighty works?

55 Is not this the carpenter's son? is not his mother called Mary? and his brethren, James, and Joses, and Simon, and Judas?

56 And his sisters, are they not all with us? Whence then hath this man all these things?

57 And they were offended in him. But Jesus said unto them, A prophet is not without honour, save in his own country, and in his own house.

58 And he did not many mighty works there, because of their unbelief.

CHAPTER XIV.

that time the rod the Tetrarch heard of the fame of Jesus,

2 And said unto his servants, This is John the Baptist; he is risen from the dead; and therefore mighty works do shew forth themselves in him.

3 For Herod had laid hold on John, and bound him, and put him in prison for Herodias' sake, his brother Philip's wife.

4 For John said unto him, It is not lawful for thee to have her.

5 And when he would have put him to death, he feared the multitude, because they counted him as a prophet.

6. Men da Herodes holdt sin Fød- 6 But when Herod's birth-day

« PreviousContinue »