Page images
PDF
EPUB

4. Der han havde grebet ham, satte han ham i Fængsel, og overantvordede ham til fire Bagtstifter, hvert paa fire Mand, for at bevogte ham, da han efter Paasten vilde føre ham frem for Folket.

5. Saa blev da Petrus bevogtet i Fængslet; men der skede af Menighe den ivrig Bøn til Gud for ham.

6. Men der Herodes vilde føre ham frem, fov Petrus i den samme Nat mellem to Stridsmænd, bunden med to Lænker; og Vagterne for Døren toge vare paa Fængslet.

7. Og fee, HErrens Engel stod over ham, og et Lh8 skinnede i Fængslet; men han slog Petrus paa Siden, og vakte ham op, og Lænkerne faldt ham af Hænderne.

8. Og Engelen sagde til ham: bind op om dig, og bind dine Saaler paa; men han gjorde saaledes. Og han sagde til ham: kast din Kappe om dig, og følg mig.

9. Og han git ud, og fulgte ham; og vidste ikke, at det, som stede ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han faae et Syn.

10. Men de gif igjennem den første og anden Vagt, og kom til den Jernport, að hvilken man gaaer til Staden; denne lodes op af sig selv for dem, og de kom ud, og gif een Gade frem, og strax stiltes Engelen fra ham.

11. Og der Petrus kom til sig selv, sagde han nu veed jeg i Sandhed, at HErren udsendte sin Engel, og udfriede mig fra Herodis Haand, og fra al det jødiske Folks Forventelse.

12. Og som han besindede sig, fom han for Maria Huus, en Moder til den Johannes, som kaldtes med Til navn Marcus, hvor Mange vare forsamlede, og bade.

4 And when he had apprehended him, he put him in prison, and delivered him to four quaternions of soldiers to keep him; intending after Easter to bring him forth to the people.

5 Peter therefore was kept in prison: but prayer was made without ceasing of the church unto God for him.

6 And when Herod would have brought him forth, the same night Peter was sleeping between two soldiers, bound with two chains; and the keepers before the door kept the prison.

7 And behold, the angel of the Lord came upon him, and a light shined in the prison; and he smote Peter on the side, and raised him up, saying, Arise up quickly. And his chains fell off from his hands.

8 And the angel said unto him, Gird thyself, and bind on thy sandals: and so he did. And he saith unto him, Cast thy garment about thee, and follow me.

9 And he went out, and followed him, and wist not that it was true which was done by the angel; but thought he saw a vision.

10 When they were past the first and the second ward, they came unto the iron gate that leadeth unto the city; which opened to them of his own accord: and they went out, and passed on through one street; and forthwith the angel departed from him.

11 And when Peter was come to himself, he said, Now I know of a surety, that the Lord hath sent his angel, and hath delivered me out of the hand of Herod, and from all the expectation of the people of the Jews.

12 And when he had considered the thing, he came to the house of Mary the mother of John, whose surname was Mark; where many were gathered together, praying.

13. Men da Petrus bankede paa Forstuens Dør, fom en ige ved Navn Rhode frem, for at høre efter. 14. Og da hun kjendte Petri Røst, aabnede hun af Glæde ikke Forstuen, men lob ind, og forkyndte dem, at Petrus stod for Forstuen.

15. Da sagde de til hende: du raser. Men hun stod fast derpaa, at det var faaledes. Men de sagde: det er hans Engel.

16. Men Petrus blev ved at banke paa, og der de lode op, faae de ham, og bleve saare forfærdede.

17. Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie, og han fortalte dem, hvorledes HErren havde ført ham ud af Fængslet. Men han sagde: fortynder Jakob og Brødrene dette. Og han gik ud, og drog til et andet Sted.

18. Men der det blev Dag, blev der ikke liden Forvirring iblandt Stridsmændene, (over) hvor Petrus var bleven af.

19. Men der Herodes lod ham søge og fandt ham iffe, forhørte han Vogterne, og befoel, at de skulde bortføres (for at straffes); og han drog ned fra Judæa til Cæsarea, og opholdt sig der.

20. Men Herodes havde isinde, at føre Krig mod de Threr og Sidonier; men de fom samdrægtigen til ham, og fit Blastus, som var Kongens Kammertjener, paa sin Side, og bade om Fred, fordi deres Land fik Levnetomidler fra Kongens.

21. Men paa en bestemt Dag iførte Herodes fig et kongeligt Klædebon, og satte sig paa Thronen, og holdt en

Tale til dem.

[blocks in formation]

13 And as Peter knocked at the door of the gate, a damsel came to hearken, named Rhoda.

14 And when she knew Peter's voice, she opened not the gate for gladness, but ran in, and told how Peter stood before the gate.

15 And they said unto her, Thou art mad. But she constantly affirmed that it was even so. Then said they, It is his angel.

16 But Peter continued knocking. And when they had opened the door, and saw him, they were astonished.

17 But he beckoning unto them with the hand to hold their peace, declared unto them how the Lord had brought him out of the prison. And he said, Go shew these things unto James, and to the brethren. And he departed, and went into another place.

18 Now as soon as it was day, there was no small stir among the soldiers, what was become of Pe

ter.

19 And when Herod had sought for him, and found him not, he examined the keepers, and commanded that they should be put to death. And he went down from Judea to Cesarea, and there abode.

20 ¶ And Herod was highly displeased with them of Tyre and Sidon. But they came with one accord to him, and having made Blastus the king's chamberlain their friend, desired peace, because their country was nourished by the king's country.

21 And upon a set day, Herod arrayed in royal apparel, sat upon his throne, and made an oration unto

them.

[blocks in formation]

24. Men Guds Ord havde Fremgang og udbredtes.

25. Men Barnabas og Saulus fom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Erinde; og de havde ogfaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.

13. Capitel.

en der vare nogle Propheter og Me værere i Antiochia, i den der

værende Menighed, nemlig Barnabas og Simeon, som kaldtes Niger, og Lucius den Chrenæer, og Manaen, som var opfødt med Herodes den Fierbings-Fyrste, og Saulus.

2. Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig Aand: udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver faldet dem!

3. Da fastede de, og bade, og lagde Hænderne paa dem, og lode dem gaae.

4. Disse, der de vare udsendte af den Hellig Aand, droge da ned til Seleucia, og feilede derfra til Cypern.

5. Og der de vare i Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes med for at gaae dem tilhaande.

6. Og der de vare dragne gjennem hele Den til Paphus, fandt de en Troldkarl, en falst Prophet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus,

7. som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne faldte Barnabas og Saulus til sig, og begjerede, at høre Guds Ord.

[merged small][merged small][ocr errors][merged small][merged small]

24 But the word of God grew and multiplied.

25 And Barnabas and Saul returned from Jerusalem, when they had fulfilled their ministry, and took with them John, whose surname was Mark.

CHAPTER XIII.

that was at Antioch certain prophets and teachers; as Barnabas, and Simeon that was called Niger, and Lucius of Cyrene, and Manaen, which had been brought up with Herod the tetrarch, and Saul.

[OW there were in the church

2 As they ministered to the Lord, and fasted, the Holy Ghost said, Separate me Barnabas and Saul, for the work whereunto I have called them.

3 And when they had fasted and prayed, and laid their hands on them, they sent them away.

4 So they being sent forth by the Holy Ghost, departed unto Seleucia; and from thence they sailed to Cyprus.

5 And when they were at Salamis, they preached the word of God in the synagogues of the Jews. And they had also John to their minis

ter.

6 And when they had gone through the isle unto Paphos, they found a certain sorcerer, a false prophet, a Jew, whose name was Bar-jesus:

7 Which was with the deputy of the country, Sergius Paulus, a prudent man; who called for Barnabas and Saul, and desired to hear the word of God.

8 But Elymas the sorcerer (for so is his name by interpretation) withstood them, seeking to turn away the deputy from the faith.

9 Then Saul, (who also is called Paul) filled with the Holy Ghost, set his eyes on him,

10 And said, O full of all subtilty,

al Lift og al Skalkhed, al Retfærdigheds Fiende! vil du ikke lade af, at forvende HErrens de rette Beie?

11. Og fee nu, HErrens Haand er over dig; og du skal vorde blind, og til en Tid iffe see Solen. Men strax faldt Taage og Morte paa ham; og han gif omfring, og søgte efter Nogen, som kunde lede ham ved Haanden.

12. Der Landshøvdingen saae det, som var sfeet, troede han, og forundrede sig faare over HErrens Lære.

13. Men der Paulus, og de, som vare med ham, fore bort fra Paphus, fom de til Berge i Pamphylien. Men Johannes stilte sig fra dem, og vendte tilbage til Jerusalem.

14. Men de droge videre fra Berge, og fom til Antiochia i Pisidien, og gif ind i Synagogen paa Sabbatsdagen, og fatte sig.

15. Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem, og lod sige: 3 Mænd, Brødre! have I nogen Formanings-Tale til Folket, da siger frem.

16. Men Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden, og fagde: I Jfraelitiste Mænd, og I, som frygte Gud, hører til!

17. Dette Folts, Israels Gud udvalgte vore Fædre, og ophøiede Foltet, der de boede som Udlændinge i Ægypti Land, og førte dem derfra med en høi Arm.

18. Og hended fhrrethve Aars Tid fordrog han deres Sæder i Ørkenen.

19. Og han udslettede syv Folt i Canaans Land, og deelte disses Land iblandt dem efter Lod.

20. Og derefter i henved fire hundrede og halvtredsindstyve Aar gav han dem Dommere, indtil Propheten Samuel.

21. Og derefter bade de om en

and all mischief, thou child of the devil, thou enemy of all righteousness, wilt thou not cease to pervert the right ways of the Lord ? 11 And now behold, the hand of the Lord is upon thee, and thou shalt be blind, not seeing the sun for a season. And immediately there fell on him a mist and a darkness; and he went about seeking some to lead him by the hand.

12 Then the deputy, when he saw what was done, believed, being astonished at the doctrine of the Lord.

13 Now when Paul and his company loosed from Paphos, they came to Perga in Pamphylia: And John departing from them, return

ed to Jerusalem.

14 But when they departed from Perga, they came to Antioch in Pisidia, and went into the synagogue on the sabbath-day, and sat down.

15 And after the reading of the law and the prophets, the rulers of the synagogue sent unto them, saying, Ye men and brethren, if ye have any word of exhortation for the people, say on.

16 Then Paul stood up, and beckoning with his hand, said, Men of Israel, and ye that fear God, give audience.

17 The God of this people of Israel chose our fathers, and exalted the people when they dwelt as strangers in the land of Egypt, and with an high arm brought he them out of it.

18 And about the time of forty years suffered he their manners in the wilderness.

19 And when he had destroyed seven nations in the land of Chanaan, he divided their land to them by lot.

20 And after that, he gave unto them judges, about the space of four hundred and fifty years, until Samuel the prophet.

21 And afterward they desired a

Konge; og Gud gav dem Saul, Ris Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrrethve Aar.

22. Og der han havde taget ham bort, opreiste han dem David til Konge, om hvilken han og vidnede, og fagde jeg haver fundet David, Isai (Son), en Mand efter mit Hjerte, som skal gjøre al min Villie.

23. Af dennes Affom opreiste Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, JEsum.

24. Og Johannes prædikede forud, før haus Fremtrædelse, Omvendelses Daab for alt Ifraels Folk.

25. Men der Johannes havde fuldkommet Løbet, sagde han: hvem formode I mig at være? jeg er iffe den; men see, den kommer efter mig, hvis Fødders Skoe jeg ikke er værdig at løse.

26. J Mand, Brødre, Sønner af Abrahams Æt, og de, som frygte Gub iblandt eder, eder er denne Saliggjørelses Ord sendt.

27. Thi de, som boe i Jerusalem, og deres Øverster, der de ikke kjendte denne, opfyldte de ogsaa, idet at de fordømte ham, Propheternes Ord, som blive læste hver Sabbat,

28. og alligevel de fandt ingen DødsSkyld hos ham, bade de dog Pilatus, at han maatte ihjelslaaes;

29. men der de havde fuldkommet alle Ting, som ere ́skrevne om ham, nedtoge de ham af Træet, og lagde ham i en Grav.

30. Men Gud opreiste ham fra de Døde;

31. og han blev feet mange Dage af dem, som vare gangne med ham op fra Galilæa til Jerusalem; hvilke ere hans Vidner for Folket.

32. Ogsaa vi forkynde eder formedelst Evangelium den Forfættelse, som er sleet til Fædrene,

33 At Gud haver opfyldt den for os, deres Børn, idet han opreiste JEfum.

king: and God gave unto them Saul the son of Cis, a man of the tribe of Benjamin, by the space of forty years.

22 And when he had removed him, he raised up unto them David to be their king: to whom also he gave testimony, and said, I have found David the son of Jesse, a man after mine own heart, which shall fulfil all my will.

23 Of this man's seed hath God, according to his promise, raised unto Israel a Saviour, Jesus:

24 When John had first preached, before his coming, the baptism of repentance to all the people of Israel.

25 And as John fulfilled his course, he said, Whom think ye that I am? I am not he. But behold, there cometh one after me, whose shoes of his feet I am not worthy to loose.

26 Men and brethren, children of the stock of Abraham, and whosoever among you feareth God, to you is the word of this salvation sent.

27 For they that dwell at Jerusa. lem, and their rulers, because they knew him not, nor yet the voices of the prophets which are read every sabbath-day, they have fulfilled them in condemning him.

28 And though they found no cause of death in him, yet desired they Pilate that he should be slain.

29 And when they had fulfilled all that was written of him, they took him down from the tree, and laid him in a sepulchre.

30 But God raised him from the dead:

31 And he was seen many days of them which came up with him from Galilee to Jerusalem, who are his witnesses unto the people.

32 And we declare unto you glad tidings, how that the promise which was made unto the fathers, 33 God hath fulfilled the same unto us their children, in that he

« PreviousContinue »