Page images
PDF
EPUB
[blocks in formation]
[ocr errors]
[ocr errors]

Theophile! om alle de Ting, som JEsus foretog sig baade at gjøre og lære,

2. indtil den Dag, han blev optagen, efterat han havde givet Apostlerne, hvilke han havde udvalgt, Befaling ved den Hellig Aand;

3. for hvilke han og, efterat han havde lidt, fremstillede sig selv levende, med mange Beviisninger, da han blev feet af dem i fyrretyve Dage, og talede om de Ting, der høre til Guds Rige.

4. Og der han var forsamlet med dem, befoel han dem, at de skulde iffe vige fra Jerusalem, men oppebie Faderens Forjættelse, hvilken (sagde han) I have hørt af mig;

"

5. thi Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig Aand om iffe mange Dage."

6. Men de, som vare komne tilsammen, spurgte ham, og sagde: HErre! vil du paa denne Tit oprette Riget igjen for Israel?

7. Men han sagde til dem: det tilkommer iffe eder at vide Tider eller Timer, hvilke Faderen haver sat i sin egen Magt.

8. Men I skulle annamme den Hellig Aands Kraft, som skal komme over eder; og I skulle være mine Vidner, baade i Jerusalem, og i det gansfe Judæa og Samaria, og indtil Jordens Ende.

CHAPTER I.

THE former treatise have I made, O Theophilus, of all that Jesus began both to do and teach,

2 Until the day in which he was taken up, after that he through the Holy Ghost had given commandments unto the apostles whom he had chosen:

3 To whom also he shewed himself alive after his passion, by many infallible proofs, being seen of them forty days, and speaking of the things pertaining to the kingdom of God:

4 And being assembled together with them, commanded them that they should not depart from Jerusalem, but wait for the promise of the Father, which, saith he, ye have heard of me.

5 For John truly baptized with water; but ye shall be baptized with the Holy Ghost not many days hence.

6 When they therefore were come together, they asked of him, saying, Lord, wilt thou at this time restore again the kingdom to Israel?

7 And he said unto them, It is not for you to know the times or the seasons which the Father hath put in his own power.

8 But ye shall receive power after that the Holy Ghost is come upon you: and ye shall be witnesses unto me, both in Jerusalem, and in all Judea, and in Samaria, and unto the uttermost part of the earth.

9. Og der han havde sagt dette, blev han optagen, medens de faae derpaa, og en Sthe tog ham bort fra deres Dine.

10. Og som de stirrede op mod Himmelen, da han foer hen, see, da stode to Mænd hos dem i hvide Klæder,

11. hvilke og sagde: I Galilæiske Mænd! hvi staae I og fee op til himmelen? denne JEsus, som er optagen fra eder til himmelen, skal komme (igjen) paa famme Maade, som I have feet ham fare til Himmelen.

12. Da vendte de om til Jerusalem fra det Bjerg, som kaldes Olie-Bjerget, hvilket er nær Jerusalem, en Sabbatsreise (derfra).

13. Og der de kom ind, stege de op paa Salen, hvor de forbleve, Petrus og Jakobus, og Johannes og Andreas, Philippus og Thomas, Bartholomæus, og Matthæus, Jakobus, Alphæi Son, og Simon Zelotes, og Judas, Jakobi Broder.

14. Disse holdt alle eendrægtigen ved i Bøn og Paakaldelse tilligemed Qvinderne, og Maria JEsu Moder, og med hans Brødre.

15. Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde:men der var en Stare af henved hun- | drede og tyve Personer tilsammen;

16. J Mænd, Brødre! det burde de Skriftens Ord at fuldkommes, hvilke den Hellig Aand havde forud talet ved Davids Mund, om Judas, som blev deres Veileder, der grebe JEsum.

17. Thi han var regnet med os, og havde annammet dette Embedes Lod.

18. Denne altsaa forhvervede en Ager ved Uretfærdigheds Løn; og der han styrtede ned, brast han itu, og alle hans Indvolde udvæltede.

19. Og det er bleven vitterligt for alle dem, som boe i Jerusalem, saa at

9 And when he had spoken these things, while they beheld, he was taken up; and a cloud received him out of their sight.

10 And while they looked steadfastly toward heaven as he went up, behold, two men stood by them in white apparel;

11 Which also said, Ye men of Galilee, why stand ye gazing up into heaven? this same Jesus which is taken up from you into heaven, shall so come in like manner as ye have seen him go into heaven.

12 Then returned they unto Jerusalem, from the mount called Olivet, which is from Jerusalem a sabbath-day's journey.

13 And when they were come in, they went up into an upper room, where abode both Peter, and James, and John, and Andrew, Philip, and Thomas, Bartholomew, and Matthew, James the son of Alpheus, and Simon Zelotes, and Judas the brother of James.

14 These all continued with one accord in prayer and supplication, with the women, and Mary the mother of Jesus, and with his brethren.

15 And in those days Peter stood up in the midst of the disciples, and said, (the number of the names together were about an hundred and twenty,)

16 Men and brethren, this scripture must needs have been fulfilled, which the Holy Ghost by the mouth of David spake before concerning Judas, which was guide to them that took Jesus.

17 For he was numbered with us, and had obtained part of this ministry.

18 Now this man purchased a field with the reward of iniquity; and falling headlong, he burst asunder in the midst, and all his bowels gushed out.

19 And it was known unto all the dwellers at Jerusalem; insomuch

den Ager kaldes paa deres eget Maal : | as that field is called in their proHakeldama, det er: Blod-Ager.

20. Thi der er skrevet i Psalmernes Bog: hans Bolig blive øde, og Ingen være, som boer derudi! og: en Anden annamme hans Embede!

21. Derfor bør det, at een af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den HErre JEsus gif ind, og gik ud hos os,

22. lige fra Johannis Daab af, indtil den Dag, der han blev optagen fra 08, sfal vorde et Vidne med 08 om hans Opstandelse.

per tongue, Aceldama, that is to say, The field of blood.

20 For it is written in the book of Psalms, Let his habitation be desolate, and let no man dwell therein: and, His bishoprick let another take.

21 Wherefore of these men which have companied with us, all the time that the Lord Jesus went in and out among us,

22 Beginning from the baptism of John, unto that same day that he was taken up from us, must one be ordained to be a witness with us of his resurrection.

23 And they appointed two, Jo

23. Og de fremstillede Tvende, Joseph, som kaldtes Barsabas, med Til-seph called Barsabas, who was navn Justus, og Matthias.

24. Og de bade, og sagde: du, HErre! som kjender Alles Hjerter, giv til kjende, hvilken af disse To du haver udvalgt,

25. til at annamme denne Tjenestes og Apostel-Embedes Lod, som Judas beeg fra, for at gaae hen til sit eget Sted.

26. Og de kastede Lod imellem dem, og Lodden faldt paa Matthias; og han blev eenstemmigen optagen iblandt de elleve Apostler.

2. Capitel.

der Pintse-Festens Dag var komtilsammen.

men, vare de alle cendrægtigen

2. Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som_af_et_fremfarende vældigt Veir, og opfyldte det gansfe Huus, hvor de sadde.

3. Og der faaes af dem adskilte Tunger, fom af Ild, og den satte sig paa enhver af dem.

4. Og de bleve alle opfyldte af den Hellig Aand, og begyndte at tale meb andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.

5. Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.

6. Der denne Lyd hørtes, kom Mang

surnamed Justus, and Matthias. 24 And they prayed, and said, Thou, Lord, which knowest the hearts of all men, shew whether of these two thou hast chosen,

25 That he may take part of this ministry and apostleship, from which Judas by transgression fell, that he might go to his own place.

26 And they gave forth their lots; and the lot fell upon Matthias; and he was numbered with the eleven apostles.

CHAPTER II.

AND when the day of Pentecost was fully come, they were all with one accord in one place. 2 And suddenly there came a sound from heaven, as of a rushing mighty wind, and it filled all the house where they were sitting. 3 And there appeared unto them cloven tongues like as of fire, and it sat upon each of them.

4 And they were all filled with the Holy Ghost, and began to speak with other tongues, as the Spirit gave them utterance.

5 And there were dwelling at Jerusalem Jews, devout men, out of every nation under heaven. 6 Now when this was noised

den tilsammen, og blev forvirret; thi | abroad, the multitude came toenhver hørte dem tale i sit eget Tun-gether, and were confounded, begemaal.

7. Men de forfærdedes alle, og forundrede sig, og sagde til hverandre: fee, ere iffe alle disse, som tale, Gali[wer?

8. Og hvorledes høre vi dem tale hver paa vort eget Tungemaal, hvorudi vi ere fødte ?

9. Parther, og Meder, og Elamiter, og vi, som boe i Mesopotamia, og Judæa og Cappadocia, Pontus og Afia,

10. Phrygia og Pamphylia, LEgypten og Libyens Egne ved Cyrene, og vi her boende Romere,

11. Jøder, og Proselyter, Creter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal.

12. Men de forfærdedes alle, og tvivlede, og sagde een til den anden: hvad monne dette være?

13. Men Andre spottede, og sagde: be ere fulde af sød Viin.

14. Da stod Petrus frem med de elleve, og opløftede sin Røst, og talede til dem: I jødiske Mænd, og alle 3, som boe i Jerusalem! det være eder bitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

15. thi Disse ere ikke drukne, som J mene; det er jo den tredie Time paa Dagen.

16. Men dette er det, som er sagt bed Propheten Joel:

17. Og det skal skee i de sidste Dage, figer Gud, (da) vil jeg udgyde af min Aand over alt Kjød; og eders Sønner og eders Døttre skulle prophetere, og eders unge Karle skulle see Syner, og eders Ældste skulle have Drømme.

18. Ja jeg vil endog i de samme Dage udgyde af min Aand over mine Trælle, og over mine Trælqvinder, og be skulle prophetere.

19. Og jeg vil lade Under sfee i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røg-Damp.

cause that every man heard them speak in his own language.

7 And they were all amazed, and marvelled, saying one to another, Behold, are not all these which speak, Galileans?

8 And how hear we every man in our own tongue, wherein we were born?

9 Parthians, and Medes, and Elamites, and the dwellers in Mesopotamia, and in Judea, and Cappadocia, in Pontus, and Asia,

10 Phrygia, and Pamphylia, in Egypt, and in the parts of Libya about Cyrene, and strangers of Rome, Jews and proselytes,

11 Cretes and Arabians, we do hear them speak in our tongues the wonderful works of God.

12 And they were all amazed, and were in doubt, saying one to another, What meaneth this?

13 Others mocking, said, These men are full of new wine.

14 T But Peter, standing up with the eleven, lifted up his voice, and said unto them, Ye men of Judea, and all ye that dwell at Jerusa lem, be this known unto you, and hearken to my words:

15 For these are not drunken, as ye suppose, seeing it is but the third hour of the day.

16 But this is that which was spoken by the prophet Joel,

17 And it shall come to pass in the last days, saith God, I will pour out of my Spirit upon all flesh and your sons and your daughters shall prophesy, and your young men shall see visions, and your old men shall dream dreams:

18 And on my servants, and on my hand-maidens, I will pour out in those days of my Spirit; and they shall prophesy :

19 And I will shew wonders in heaven above, and signs in the earth beneath; blood, and fire, and vapour of smoke.

20. Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend HErrens den store og herlige Dag kommer.

21. Og det skal skee, hver den, som paakalder HErrens Navn, skal frelses.

22. J Israelitiste Mænd ! hører disse Ord: JEsum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Under og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide;

23. denne, da han var given hen efter Guds besluttede Raad og Forudvidende, toge I og korsfæstede med uretfærdige Hænder, og sloge ham ihjel :

24. ham opreiste Gud, der han havde lost Dødens Smerter, eftersom det var umuligt, at han kunde holdes af den.

25. Thi David siger om ham: "jeg haver altid HErren for mine Dine; thi han er hos min høire Haand, at jeg ikke skal roffes;

26. derfor glæder mit Hjerte sig, og min Tunge jubler; ja ogsaa mit Kjød stal boe tryggelig i Haab;

27. thi du skal ikke forlade min Sjel i de Dødes Rige, ikke heller tilstede din Hellige at see Forraadnelse.

28. Du haver kundgjort mig Livets Veie; du skal fylde mig med Glæde fra dit Aashn."

29. J Mænd, Brødre! lader mig tale frimodigen til eder om Patriarchen David, at han baade er død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

30. Eftersom han da var en Prophet, og vidste, at Gud havde svoret ham med en Eed, at han vilde af hans Lenders Frugt efter Kjødet opreise Christum, til at sidde paa hans Throne,

31. faae han forud, og talede om Christi Opstandelse, at hans Sjel iffe

20 The sun shall be turned into darkness, and the moon into blood, before that great and notable day of the Lord come.

21 And it shall come to pass, that whosoever shall call on the name of the Lord, shall be saved.

22 Ye men of Israel, hear these words; Jesus of Nazareth, a man approved of God among you by miracles, and wonders, and signs, which God did by him in the midst of you, as ye yourselves also know:

23 Him, being delivered by the determinate counsel and foreknowledge of God, ye have taken, and by wicked hands have crucified and slain:

24 Whom God hath raised up, having loosed the pains of death: because it was not possible that he should be holden of it.

25 For David speaketh concerning him, I foresaw the Lord always before my face; for he is on my right hand, that I should not be moved:

26 Therefore did my heart rejoice, and my tongue was glad; moreover also, my flesh shall rest in hope:

27 Because thou wilt not leave my soul in hell, neither wilt thou suffer thine Holy One to see corruption.

28 Thou hast made known to me the ways of life; thou shalt make me full of joy with thy counte

nance.

29 Men and brethren, let me freely speak unto you of the patriarch David, that he is both dead and buried, and his sepulchre is with us unto this day.

30 Therefore being a prophet, and knowing that God had sworn with an oath to him, that of the fruit of his loins, according to the flesh, he would raise up Christ to sit on his throne;

31 He seeing this before, spake of the resurrection of Christ, that

« PreviousContinue »