Page images
PDF
EPUB

ven? og Ingen af eder holder Loven? | law, and yet none of you keepeth Hvi søge I at slaae mig ihjel? the law? Why go ye about to kill

[merged small][merged small][merged small][ocr errors]

23. Dersom et Menneste annammer Omsfjærelsen paa Sabbaten, paa det Mose Lov skal ikke brydes; ere I da vrede paa mig, at jeg haver gjort et heelt Menneste sundt paa Sabbaten?

24. Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.

25. Da sagde Nogle af dem fra Jerusalem: er det ikke ham, som de søge at slaae ihjel?

26. Og see, han taler frimodigen, og de sige Intet til ham: mon nu de Øverste virkelig have indseet, at denne er sandelig Christus?

27. Dog vi vide, hvorfra denne er; men naar Christus kommer, veed Ingen, hvorfra han er.

28. Derfor raabte JEsus, idet han lærte i Templet, og sagde: baade kjende I mig, og vide, hvorfra jeg er; og af mig selv er jeg ikke kommen, men han er fanddru, som mig udsendte, hvilken Jitte fjende.

29. Men jeg fjender ham; thi jeg er af ham, og han udsendte mig.

30. Derfor søgte de at gribe ham; dog lagde Jugen Haand paa ham; thi hans Time var endnu ikke kommen.

31. Men mange af Folket troede paa ham, og sagde: naar Christus kommer, mon han skal gjøre flere Tegn, end disse, denne haver gjort?

32. Pharifæerne hørte, at Folket mumlede Saadant om ham; og Pha

me?

20 The people answered and said, Thou hast a devil: who goeth about to kill thee?

21 Jesus answered and said unto them, I have done one work, and ye all marvel.

22 Moses therefore gave unto you circumcision, (not because it is of Moses, but of the fathers;) and ye on the sabbath-day circumcise a

man.

23 If a man on the sabbath-day receive circumcision, that the law of Moses should not be broken; are ye angry at me, because I have made a man every whit whole on the sabbath-day?

24 Judge not according to the appearance, but judge righteous judgment.

25 Then said some of them of Jerusalem, Is not this he whom they seek to kill?

26 But lo, he speaketh boldly, and they say nothing unto him, Do the rulers know indeed that this is the very Christ?

27 Howbeit, we know this man, whence he is: but when Christ cometh, no man knoweth whence he is.

28 Then cried Jesus in the temple, as he taught, saying, Ye both know me, and ye know whence I am: and I am not come of myself, but he that sent me is true, whom ye know not.

29 But I know him; for I am from him, and he hath sent me. 30 Then they sought to take him: but no man laid hands on him, because his hour was not yet

come.

31 And many of the people believed on him, and said, When Christ cometh, will he do more miracles than these which this man hath done?

32 The Pharisees heard that the people murmured such things

rifæerne og de Opperste- Præster sendte concerning him: and the Pharisees Tjenere ud, at de skulde gribe ham. and the chief priests sent officers to take him.

33. Derfor fagde JEsus til dem: jeg er endnu en liden Tid hos eder, og jeg gaaer bort til den, som mig udsendte.

34. Isfulle lede efter mig, og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne Jifte komme.

35. Da sagde Jøderne til hverandre: hvor vil denne gaae hen, saa at vi iffe skulle finde ham? mon han vil gaae til dem, som ere adspredte iblandt Græferne, og lære Grækerne?

36. Hvad er det for en Tale, at han figer: I skulle lede efter mig, og ikke finde (mig); og der, hvor jeg er, kunne Jiffe komme?

37. Men paa den sidste Hoitidens Dag, den store, stod JEsus, og raabte, og sagde: om Nogen tørster, han kom me til mig og drikke!

38. Hvo, som troer paa mig, af hans Liv sfal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme.

39. Men dette fagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troede paa ham; thi den Hellig Aand var iffe endnu (given), fordi JEfus var ikke endnu forflaret.

40. Derfor fagde mange af Folket, fom hørte denne Tale: denne er sandelig den Prophet.

41. Andre sagde: han er Christus. Men Andre fagde: kommer da vel Christus fra Galilæa?

42. Eiger iffe Skriften: at Christus kommer af Davids Sæd, og fra Bethlehem, den Bye, hvorfra David var?

43. Der blev derfor Splid iblandt Folket om ham.

44. Men Nogle af dem vilde grebet ham; men Ingen lagde Hænderne paa ham.

45. Da kom Tjenerne til de Ypperste= Præfter og Pharifæerne, og disse sagde til dem: hvi førte I ham ikke hid?

33 Then said Jesus unto them, Yet a little while am I with you, and then I go unto him that sent

me.

34 Ye shall seek me, and shall not find me: and where I am, thither ye cannot come.

35 Then said the Jews among themselves, Whither will he go, that we shall not find him? will he go unto the dispersed among the Gentiles, and teach the Gentiles?

36 What manner of saying is this that he said, Ye shall seek me, and shall not find me: and where I am, thither ye cannot come?

37 In the last day, that great day of the feast, Jesus stood and cried, saying, If any man thirst, let him come unto me, and drink.

38 He that believeth on me, as the scripture hath said, out of his belly shall flow rivers of living

water.

39 (But this spake he of the Spirit, which they that believe on him should receive, for the Holy Ghost was not yet given, because that Jesus was not yet glorified.)

40 T Many of the people therefore, when they heard this say. ing, said, Of a truth this is the Prophet.

41 Others said, This is the Christ. But some said, Shall Christ come out of Galilee?

42 Hath not the scripture said. That Christ cometh of the seed of David, and out of the town of Bethlehem, where David was? 43 So there was a division among the people because of him. 44 And some of them would have taken him; but no man laid hands on him.

45 Then came the officers to the chief priests and Pharisees; and they said unto them, Why have ye not brought him?

46. Tjenerne svarede: der haver aldrig et Menneske talet saaledes, som dette Menneste.

47. Da svarede Pharisæerne dem : monne I og være forførte?

48. Mon nogen af de Øverste haver troet paa ham, eller (nogen) af Pharifæerne ?

49. Men denne Hob, som ikke kjender Loven, er forbandet.

50. Nicodemus,—han, som var kommen til ham om Natten, og som var een af dem,-sagde til dem:

51. dømmer vel vor Lov et Menneske, uden man først forhører ham, og faaer at vide, hvad han gjør?

52. De svarede, og sagde til ham: mon du og være fra Galilæa? Rand fag og fee, at der er ikke en Prophet opreist af Galilœa.

53. Og hver gik til sit Huus.

[blocks in formation]

2. Men aarle om Morgenen kom han igjen i Templet, og alt _Folfet kom til ham, og han satte sig og lærte dem.

3. Men de Skriftkloge og Pharisœerne førte en Qvinde til ham, greben i Hoer, og stillede hende frem.

4. Og de sagde til ham: Mester! benne Qvinde er greben paa frist Gjerring i Hoer.

5. Men Moses bød os i Loven, at faadanne skulle stenes; men hvad siger du?

6. Men de sagde dette, for at forsøge ham, at de kunde have Noget at anflage ham for. Men JEsus buttede sig ned, og skrev med Fingeren paa Jorden.

7. Men der de bleve ved at spørge ham, reiste han sig op, og sagde til dem: den, som er syndeløs iblandt eder, faste først Stenen paa hende.

8. Og han buttede sig atter ned, og skrev paa Jorden.

46 The officers answered, Never man spake like this man.

47 Then answered them the Pharisees, Are ye also deceived? 48 Have any of the rulers, or of the Pharisees believed on him?

49 But this people who knoweth not the law are cursed.

50 Nicodemus saith unto them, (he that came to Jesus by night, being one of them,)

51 Doth our law judge any man before it hear him, and know what he doeth?

52 They answered and said unto him, Art thou also of Galilee? Search, and look: for out of Galilee ariseth no prophet.

53 And every man went unto his own house.

CHAPTER VIII.

ESUS went unto the mount of

JEOlives:

2 And early in the morning he came again into the temple, and all the people came unto him; and he sat down and taught them.

3 And the scribes and Pharisees brought unto him a woman taken in adultery: and when they had set her in the midst,

4 They say unto him, Master, this woman was taken in adultery, in the very act.

5 Now Moses in the law commanded us, that such should be stoned but what sayest thou?

6 This they said, tempting him, that they might have to accuse him. But Jesus stooped down, and with his finger wrote on the ground, as though he heard them not.

7 So when they continued asking him, he lifted up himself, and said unto them, He that is without sin among you, let him first cast a stone at her.

8 And again he stooped down, and wrote on the ground.

9. Men der de hørte det, og vare overbeviste af Samvittigheden, gik de ud, een efter den anden, og begyndte fra de Ældste indtil de Yngste, og JEfus blev alene ladt tilbage, og Qvinden staaende midt (paa Pladsen). 10. Men da JEsus reiste sig op, og faae Ingen uden Qvinden, sagde han til hende: Qvinde, hvor ere hine dine Anklagere? Haver Ingen fordømt dig?

11. Men hun sagde: Herre! Ingen. Men JEsus sagde til hende jeg fordømmer dig ei heller; gak bort, og synd ikke mere.

12. Da talede JEsus atter til dem, og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo, som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.

13. Da sagde Pharisæerne til ham: du vidner om dig selv; dit Vidnesbyrd er iffe fandt.

14. JEsus svarede, og sagde til dem: om jeg og vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd sandt; thi jeg veed, hvorfra jeg kom, og hvor jeg gaaer hen; men I vide ifte, hvorfra jeg kommer, og hvor jeg gaaer hen.

15. I domme efter Kjødet, jeg dømmer Ingen.

16. Men dersom jeg og dømmer, er min Dom sand; thi jeg er ikke alene, men baade jeg og Faderen, som udsendte mig.

17. Men der er og skrevet i eders Lov, at to Menneskers Vidnesbyrd er fandt.

18. Jeg er den, som vidner om mig selv, og Faderen, som udsendte mig, vidner om mig.

19. Derfor sagde de til ham: hvor er din Fader? JEsus svarede: hverten fjende I mig, ei heller min Fader; dersom I fjendte mig, kjendte 3 og min Fader.

20. Disse Ord talede JEsus ved Templets Kiste, der han lærte i Templet, og Ingen greb ham, fordi hans Time var endnu iffe fommen.

21. Da sagde JEsus atter til dem:

9 And they which heard it, being convicted by their own conscience, went out one by one, beginning at the eldest, even unto the last: and Jesus was left alone, and the woman standing in the midst.

10 When Jesus had lifted up himself, and saw none but the woman, he said unto her, Woman, where are those thine accusers? hath no man condemned thee?

11 She said, No man, Lord. And Jesus said unto her, Neither do I condemn thee: go, and sin no

more.

12 ¶ Then spake Jesus again unto them, saying, I am the light of the world: he that followeth me shall not walk in darkness, but shall have the light of life.

13 The Pharisees therefore said unto him, Thou bearest record of thyself; thy record is not true.

14 Jesus answered and said unto them, Though I bear record of myself, yet my record is true: for I know whence I came, and whither I go: but ye cannot tell whence I come, and whither I go.

15 Ye judge after the flesh, I judge no man.

16 And yet if I judge, my judgment is true: for I am not alone, but I and the Father that sent me.

17 It is also written in your law, that the testimony of two men is

true.

18 I am one that bear witness of myself; and the Father that sent me, beareth witness of me.

19 Then said they unto him, Where is thy Father? Jesus answered, Ye neither know me, nor my Father: if ye had known me, ye should have known my Father also.

20 These words spake Jesus in the treasury, as he taught in the temple: and no man laid hands on him, for his hour was not yet

come.

21 Then said Jesus again unto

jeg gaaer bort, og I skulle lede efter mig, og døe i eders Synd; der, hvor jeg gaaer hen, funne J iffe fomme. 22. Da sagde Jøderne: mon han vil dræbe sig selv, fordi han siger: der, hvor jeg gaaer hen, kunne I ikke komme?

23. Og han sagde til dem: I ere her neden fra, jeg er her oven fra; 3 ere af denne Verden, jeg er ikke af denne Verden.

24. Derfor haver jeg sagt eder, at J sfulle doe i eders Shnder; thi dersom Jiffe ville troe, at jeg er (den, jeg er), skulle I døe i eders Synder.

25. Derfor sagde de til ham: hvo er du? og JEsus sagde til dem: just det, som jeg siger eder.

26. Jeg haver Meget at tale og dømme om eder; men den, som mig udsendte, er sanddru, og de Ting, som jeg haver hørt af ham, dem siger jeg for Verden.

27. (Men) de forstode ikke, at han talede til dem om Faderen.

28. Derfor sagde JEsus til dem: naar I faae ophøiet Mennestens Søn, da sfulle I fjende, at jeg er (den, jeg er), og at jeg gjør Intet af mig selv, men som min Fader haver lært mig, saaledes taler jeg.

29. Og den, som udsendte mig, er med mig; Faderen haver ikke ladet mig alene, fordi jeg gjør altid de Ting, som ere ham behagelige.

30. Der han talede dette, troede Mange paa ham.

31. Derfor sagde JEsus til Jøderne, som havde troet paa ham: dersom 3 blive i mit Ord, ere I sandelig mine Disciple,

32. og I skulle erkjende Sandheden, og Sandheden skal frigjøre eder.

33. De svarede ham: vi ere Abrahams Affom, og have aldrig været Mogens Trælle; hvorledes siger du da: I skulle vorde frie?

34. JEsus svarede dem: sandelig, sandelig siger jeg eder: hver den, som gjør Synd, er Syndens Træl.

[ocr errors]

them, I go my way, and ye shall seek me, and shall die in your sins: whither I go, ye cannot come. 22 Then said the Jews, Will he kill himself? because he saith, Whither I go, ye cannot come.

23 And he said unto them, Ye are from beneath; I am from above: ye are of this world; I am not of this world.

24 I said therefore unto you, that ye shall die in your sins: for if ye believe not that I am he, ye shall die in your sins.

25 Then said they unto him, Who art thou? And Jesus saith unto them, Even the same that I said unto you from the beginning.

26 I have many things to say, and to judge of you: but he that sent me, is true; and I speak to the world those things which I have heard of him.

27 They understood not that he spake to them of the Father. 28 Then said Jesus unto them, When ye have lifted up the Son of man, then shall ye know that I am he, and that I do nothing of myself; but as my Father hath taught me, I speak these things.

29 And he that sent me is with me: the Father hath not left me alone; for I do always those things that please him.

30 As he spake these words, many believed on him.

31 Then said Jesus to those Jews which believed on him, If ye continue in my word, then are ye my disciples indeed;'

32 And ye shall know the truth, and the truth shall make you free.

33 They answered him, We be Abraham's seed, and were never in bondage to any man: how sayest thou, Ye shall be made free?

34 Jesus answered them, Verily, verily, I say unto you, Whosoever committeth sin is the servant of sin.

« PreviousContinue »