Page images
PDF
EPUB

Menneskers Person, men lærer Guds | for no man: for thou regardest not the person of men, but teachest the way of God in truth: Is it lawful to give tribute to Cesar, or not?

Vei i Sandhed: Er det tilladt at give Keiseren Skat eller ei? skulle vi give eller iffe give?

15. Men da han vidste deres Øienstalkhed, sagde han til dem: hvi friste I mig? tager mig hid en Penning, at jeg kan see den.

16. Men de bragte den frem. Dg han sagde til dem: hvis er dette Billed og Overskrift? men de fagde til ham: Keiserens.

17. Og JEsus svarede, og sagde til dem: giver Keiseren, hvað Keiserens er, og Gud, hvað Guds er; og de forundrede sig over ham.

18. Og Sadducæerne, som sige, at der er ikke Opstandelse, kom til ham, og spurgte ham ad, og sagde:

19. Mester! Moses foreskrev 08, at naar Nogens Broder døer, og efterla- | der en Hustru, men efterlader iffe Børn, da skal hans Broder tage hans Hustru, og opreisse sin Broder Äffom.

20. Nu har der været syv Brødre; og den første tog en Hustru, og døde, og efterlod ifte Afkom;

21. og den anden tog hende, og døde, og han efterlod ikke heller Afkom, og den tredie ligesaa.

22. Og de toge hende de shv, og efterlode ikke Affom. Sidst af dem alle døde og Qvinden.

23. Derfor, i Opstandelsen, naar de ere opstandne, hvis Hustru af dem skal hun være? thi de syv have havt hende til Hustru.

[ocr errors]

15 Shall we give, or shall we not give? But he, knowing their hypocrisy, said unto them, Why tempt ye me? bring me a penny, that I may see it. 16 And they brought it. And he saith unto them, Whose is this image and superscription? And they said unto him, Cesar's.

17 And Jesus answering, said unto them, Render to Cesar the things that are Cesar's, and to God the things that are God's. And they marvelled at him.

18 T Then come unto him the Sadducees, which say there is no resurrection; and they asked him, saying,

19 Master, Moses wrote unto us, If a man's brother die, and leave his wife behind him, and leave no children, that his brother should take his wife, and raise up seed unto his brother.

20 Now there were seven brethren: and the first took a wife, and dying left no seed.

21 And the second took her, and died, neither left he any seed: and the third likewise.

22 And the seven had her, and left no seed: last of all the woman died also.

23 In the resurrection therefore, when they shall rise, whose wife shall she be of them? for the seven had her to wife.

24 And Jesus answering, said un

24. Da svarede JEsus, og sagde til dem: fare I iffe derfor vild, fordi Ito them, Do ye not therefore err, iffe fjende Skrifterne, ei heller Guds Kraft?

25. Thi naar de ere opstandne fra de Døde, da hverken gifte de sig, ei heller giftes; men de ere som Engle, der ere i Himlen.

26. Men om de Døde, at de opreises, have I ifte læst i Mose Bog, hvorledes Gud falede til ham hos Tornebusfen,

because ye know not the scriptures, neither the power of God? 25 For when they shall rise from the dead, they neither marry, nor are given in marriage; but are as the angels which are in heaven.

26 And as touching the dead, that they rise; have ye not read in the book of Moses, how in the bush

og sagde: jeg er Abrahams Gud, og | God spake unto him, saying, I am Isaks Gud, og Jakobs Gud?

27. Gud er ikke de Dødes, men de Levendes Gud; derfor fare I meget bild.

28. Og en af de Skriftkloge, som havde hørt dem, da de bespurgte sig med hverandre, og som skjønnede, at han havde svaret dem vel, gik til ham og spurgte ham ad: hvilket er det første Bud af alle?

29. Men JEsus svarede ham: det første Bud af alle er dette: hør Israel! HErren, vor Gud, HErren er een.

30. Og du skal elske HErren din Gud af dit ganske hjerte, og af din gansfe Sjel, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke; det er det første Bud.

31. Og det andet, (som er) ligesaadant, er dette: du skal elske din Næste ligesom dig selv; der er intet andet Bud større end disse.

32. Og den Skriftkloge sagde til ham: Mester! du haver talet vel (og) med Sandhed; thi der er een Gud, og der er iffe en anden foruden ham.

33. Og at elske ham af ganske Hjerte, og af ganske Forstand, og af gansfe Sjel, og af ganske Styrke, og at elske fin Næste ligesom sig selv, er mere end alle Brandoffere og Slagtoffere.

34. Og der JEsus saae, at han svarede forstandigen, sagde han til ham: du er iffe langt fra Guds Rige. Og der torde Ingen spørge ham ydermere.

35. Og JEsus svarede, og sagde, der han lærte i Templet: hvorledes fige de Skriftkloge, at Christus er Davids Son?

36. Thi David figer selv ved den Helligaand: HErren sagde til min HErre: sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fiender til dine Fødders Skammel.

37. Saa falder da David selv ham

the God of Abraham, and the Goa of Isaac, and the God of Jacob ?

27 He is not the God of the dead, but the God of the living: ye therefore do greatly err.

28 T And one of the scribes came, and having heard them reasoning together, and perceiving that he had answered them well, asked him, Which is the first commandment of all?

29 And Jesus answered him, The first of all the commandments is, Hear, O Israel; The Lord our God is one Lord :

30 And thou shalt love the Lord thy God with all thy heart, and with all thy soul, and with all thy mind, and with all thy strength: this is the first commandment.

31 And the second is like, namely this, Thou shalt love thy neighbour as thyself: there is none other commandment greater than these.

32 And the scribe said unto him, Well, Master, thou hast said the truth: for there is one God; and there is none other but he:

33 And to love him with all the heart, and with all the understanding, and with all the soul, and with all the strength, and to love his neighbour as himself, is more than all whole burnt-offerings and sacrifices.

34 And when Jesus saw that he answered discreetly, he said unto him, Thou art not far from the kingdom of God. And no man after that durst ask him any question.

35 T And Jesus answered and said, while he taught in the temple, How say the scribes that Christ is the son of David?

36 For David himself said by the Holy Ghost, The LORD said unto my Lord, Sit thou on my right hand, till I make thine enemies thy footstool.

37 David therefore himself call

[ocr errors][ocr errors]

en HErre: og hvorledes er han da | eth him Lord, and whence is he hans Son? Og meget Folf hørte then his son? And the common ham gjerne. people heard him gladly.

38. Og han sagde dem i sin Lærdom: tager eder vare for de Skriftkloge, som (gjerne) ville gaae i lange Klæder, og lade sig hilse paa Torvene,

39. og ville have de fornemste Stolestader i Synagogerne, og sidde øverst tilbords i Nadveren;

40. de, som opæde Enfers huse, og for et Shns Skyld bede længe; disse stulle faae des større Straf.

41. Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).

42. Og en fattig Enke kom, og lagde to Skjerve (derudi), som ere en Hvid.

43. Og han kaldte fine Disciple til sig, og sagde til dem: sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke har lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.

44. Thi de lagde alle (deri) af det, de havde til Overflod; men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.

13. Capitel.

38 T And he said unto them in his doctrine, Beware of the scribes, which love to go in long clothing, and love salutations in the marketplaces,

39 And the chief seats in the synagogues, and the uppermost rooms at feasts:

40 Which devour widows' houses, and for a pretence make long prayers: these shall receive greater damnation.

41 T And Jesus sat over against the treasury, and beheld how the people cast money into the treasury: and many that were rich cast in much.

42 And there came a certain

poor widow, and she threw in two mites, which make a farthing.

43 Ánd he called unto him his disciples, and saith unto them, Verily I say unto you, That this poor widow hath cast more in, than all they which have cast into the treasury.

44 For all they did cast in of their abundance: but she of her want did cast in all that she had, even all her living.

CHAPTER XIII.

ND as he went out of the tem

9 der han gik ud af Templet, fit Aple, one of his disciples saith unO en af hans Disciple ham:

Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger!

2. Og JEsus svarede, og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? der skal iffe lades Steen paa Steen, som jo stal nedbrydes.

3. Og der han sad paa Oliebjerget, lige over for Templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham ad i Eenrum:

4. stig os, naar skulle disse Ting ffee? og hvad Tegn skal der være, naar alle disse Ting skulle fuldkommes ?

to him, Master, see what manner of stones, and what buildings are here! 2 And Jesus answering, said unto him, Seest thou these great buildings? there shall not be left one stone upon another, that shall not be thrown down.

3 And as he sat upon the mount of Olives, over against the temple, Peter, and James, and John, and Andrew, asked him privately, 4 Tell us, when shall these things be? and what shall be the sign when all these things shall be fulfilled?

5. Men JEsus svarede dem, og be= gyndte at sige: seer til, at iffe Nogen forfører eder.

6. Thi der skal komme mange under mit Navn, og sige: "jeg er (Christus);" og de skulle forføre mange. 7. Men naar I høre om Krig og Krigörygte, da forskrækkes iffe; thi det maa sfee, men Enden er iffe endda.

8. Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige; og der ffal stee Jordskjelv her og der, og der ffal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne.

9. Men see I eder selv for; thi de ffulle overantvorde eder til Raadet, og til Synagoger; I skulle hudstryges, og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd.

10. Og Evangelium bør først at prædites for alle Folk.

11. Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ifte forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi Iere iffe de, som tale, men den Hellig Aand.

12. Men en Broder skal overantborde den anden til Doden, og Faderen Barnet; og Born skulle sætte sig op mod Forældre, og slaae dem ihjel.

13. Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive falig.

14. Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, (om hvilken Propheten Daniel haver talet,) staaende ber, hvor det iffe bør:-hvo det læser, give Agt derpaa!—da flye til Bjergene, de som ere i Judæa!

15. Men hvo, som er paa Taget, ftige iffe ned i huset, eller gaae ind at hente Noget af sit Huus;

|

5 And Jesus answering them, began to say, Take heed lest any man deceive you :

6 For many shall come in my name, saying, I am Christ; and shall deceive many.

:

7 And when ye shall hear of wars, and rumours of wars, be ye not troubled for such things must needs be; but the end shall not be yet. 8 For nation shall rise against nation, and kingdom against kingdom: and there shall be earthquakes in divers places, and there shall be famines, and troubles: these are the beginnings of sorrows.

9 T But take heed to yourselves: for they shall deliver you up to councils; and in the synagogues ye shall be beaten and ye shall be brought before rulers and kings for my sake, for a testimony against them.

10 And the gospel must first be published among all nations. 11 But when they shall lead you, and deliver you up, take no thought beforehand what ye shall speak, neither do ye premeditate: but whatsoever shall be given you in that hour, that speak ye: for it is not ye that speak, but the Holy Ghost.

12 Now the brother shall betray the brother to death, and the father the son: and children shall rise up against their parents, and shall cause them to be put to death.

13 And ye shall be hated of all men for my name's sake: but he that shall endure unto the end, the same shall be saved.

14 ¶ But when ye shall see the abomination of desolation, spoken of by Daniel the prophet, standing where it ought not, (let him that readeth understand,) then let them that be in Judea flee to the mountains:

15 And let him that is on the house-top not go down into the house, neither enter therein, to take anything out of his house:

16. og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage for at hente sit Klædebon.

17. Men vee de Frugtsommelige, og dem, som give Die, i de Dage!

18. Men beder, at eders Flugt ifte maa sfee om Vinteren.

19. Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som iffe haver været fra Stabningens Begyndelse, hvilken Gud sfabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.

20. Og dersom HErren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneste frelst; men for de Udvalgtes Styld, =som han haver udvalgt, haver han for#kortet de Dage.

21. Og naar Nogen da siger til eder: fee, her er Christus, eller see der, da =skulle I ikke troe.

22. Thi falske Christi, og falsfe Propheter skulle opstaae, og gjøre Tegn og underlige Gjerninger, til at forføre endog de Udvalgte, om det var mueligt. 23. Men feer I eder for; see, jeg haver sagt eder Alt forud.

24. Men i de Dage efter den Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen iffe give it Skin,

25. og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres.

26. Og da skulle de see Mennestens Son komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.

27. Og da stal han sende sine Engle,, og forsamle fine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.

28. Men lærer Lignelsen af Figentræet; naar Vædske allerede er kom men i dets Grene, og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær: 29. ligesom og I, naar I see, at disse Ting sfee, vider, at (Christus) er nær for Dorene.

30. Sandelig siger jeg eder: denne Slægt ffal ingenlunde forgaae, førend disse Ting stec allesammen.

16 And let him that is in the field not turn back again for to take up his garment.

17 But wo to them that are with child, and to them that give suck in those days!

18 And pray ye that your flight be not in the winter.

19 For in those days shall be affliction, such as was not from the beginning of the creation which God created unto this time, neither shall be.

20 And except that the Lord had shortened those days, no flesh should be saved: but for the elect's sake, whom he hath chosen, he hath shortened the days.

21 And then, if any man shall say to you, Lo, here is Christ; or lo, he is there; believe him not.

22 For false Christs, and false prophets shall rise, and shall shew signs and wonders, to seduce, if it were possible, even the elect. 23 But take ye heed: behold, I have foretold you all things.

24 T But in those days, after that tribulation, the sun shall be darkened, and the moon shall not give her light,

25 And the stars of heaven shall fall, and the powers that are in heaven shall be shaken.

26 And then shall they see the Son of man coming in the clouds with great power and glory.

27 And then shall he send his angels, and shall gather toge" or his elect from the four winds, from the uttermost part of the earth to the uttermost part of heaven.

28 Now learn a parable of the fig-tree: When her branch is yet tender, and putteth forth leaves, ye know that summer is near:

29 So ye in like manner, when ye shall see these things come to pass, know that it is nigh, even at the doors.

30 Verily I say unto you, that this generation shall not pass, till all these things be done.

« PreviousContinue »