29. Da rørte han ved deres Dine, og sagde: eder skee efter eders Troe. c. 8, 13.

30. Og deres Dine bleve aabnede; og JEsus bod dem strængeligen, og sagde: seer til, at Ingen faaer det at vide. Marc. 7, 36.

31. Men der de gik ud, ud: spredte de hans Rygte i hele det samme Land.

32. Men der disse vare ud: gangne, fee, da førte de et stumt Menneske til ham, som var besat. Luc. 11, 14. 15.

33. Og der Djævelen var uddreven, talede den Stumme; og Folket forundrede sig, og sagde: aldrig er Saadant feet i Israel.

34. Men Pharisæerne fag, de: han uddriver Djævle ved Djævlenes Overste. c. 12,24.

35. Og JEsus gik omkring i alle Stæder og Byer, lærte i deres Synagoger, og prædikede Rigets Evangelium, og helbre: dede al Sygdom og al Skrøbe: lighed iblandt Folket.

Marc. 6, 6.

36. Men der han saae Fol ket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og aðspredte som Faar, der ikke have Hyrde. Marc. 6, 34. 1 Pet. 2,25.

37. Da sagde han til sine Disciple: Høsten er vel stor, men Arbeiderne faa. Luc. 10,2. Joh.4, 35.

38. Beder derfor Høstens

HErre, at han uddriver Arbei dere i sin Høst. 2 Thess. 3, 1.

10. Capitel.

Christus udsender de tolv Apostler for at prædike, og gjøre Mirakler, 2c. 1-15. lærer dem, at de

kulle tage imod Forfølgelse og Døden, og ei fornegte ham, 1639. lover dem Naade, som modtage dem vel, 2c. 40-42.

1. Og han kaldte sine tolv Di: seiple til sig, og gav dem Magt over de urene Aander, at ud drive dem, og helbrede al Sygs dom og Skrøbelighed.

Marc. 3, 13 fgg. c. 6,7 fgg.
Luc. 9, 1 fgg.

2. Men disse ere de tolv Apostlers Navne: den første,. Simon, som kaldes Petrus, og Andreas, hans Broder; Ja fobus Zebedæi (Son), og Jo: hannes, hans Broder;

Ap. G.1,13. Matth. 16, 18. 3. Philippus og Bartholo mæus; Thomas og Matthæus den Tolder; Jakobus Alphæi (Son), og Lebæus med Lil: navn Thaddæus; c. 9,9. Luc. 6, 16.

4. Simon Cananites, og Ju das Ischarioth, som og forraa dede ham. Luc.6,15.16.

5. Disse tolv udsendte JE fus, bød dem, og sagde: gaaer ikke hen paa Hedningernes Vei, og gaaer ikke ind i (nogen) de Samaritaners Stad.

6. Men gaaer heller hen til de fortabte Faar af Israels Huus.

c. 15, 24. Up. G. 13,46.

11. Men hvilken Stad eller Bye J komme ind udi, udspør: ger, hvo der er i den, som er det værd; og bliver der, ind: til I drage bort.

12. Men naar I gaae ind i et Huus, da hilser det.

13. Og dersom samme Huus er det værd, da komme eders Fred over det, men er det ikke det værd, da vende eders Fred til eder igjen.

14. Og dersom Nogen ikke vil annamme eder, og ei høre eders Taler, gaaer ud af det Huus eller den Stad, og af: ryster Støvet af eders Fødder.

16. See, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger, og eenfoldige som Duer.

Rom. 16, 19. 2 Cor. 1, 12. 17. Men vogter eder for Menneskene; thi de skulle over: antvorde eder til Raadet, og hudstryge eder i deres Syna; goger. c. 24, 9.

Up. G. 22, 19. 18. Men I skulle og fores for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til Marc.13,9. et Vidnesbyrd.

19. Men naar de overant: vorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. Luc. 12, 11. Luc. 21, 15. 20. Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.

Rom. 15, 18.

21. Men en Broder skal for: raade den anden til Døden, og en Fader fit Barn; og Børn skulle sætte sig op mod Foræl dre, og aflive dem. Luc. 12,53.

22. Og I skulle hades af Alle for mit Ravns Skyld; men den, som bliver bestandig ind: til Enden, han skal blive salig: c.24, 13. Marc. 13, 13. Lab. 2, 10.

24. Discipelen er ikke over

Mesteren, ei heller Tjeneren over sin Herre. Luc. 6, 40.

Joh. 13, 16. c. 15, 20. 25. Det er Discipelen nok, at han bliver som hans Mester, og Tjeneren som hans Herre;| have de kaldet Huusbonden Beelzebul, hvor meget mere hans Hunsfolf; c.9,34.

c. 12,24. Joh. 8, 48. 26. Frygter derfor ikke for dem: thi Intet er skjult, som jo skal aabenbares, og Intet er lønligt, som man jo skal faae at vide. 1Pet.3,14. Marc.4,22.

27. Hvad jeg siger eder i Mørket, taler det i Lyset; og hvad I høre i Dret, prædiker det paa Husene.

28. Og frygter ikke for dem, som slaae Legemet ihjel, men kunne ikke slaae Sjelen ihjel; men frygter heller for Den, som kan fordærve baade Sjel og Le: geme i Helvede. Luc.12,4.

29. Sælges iffe to Spurve for en Penning? og ikke een af dem falder paa Jorden, uden eders Fader (vil).

30. Men og alle eders Ho ved:Haar ere talte.

Luc. 21, 18. Ap. G. 27,34. 31. Frygter derfor ikke; I ere bedre end mange Spurve. 32. Derfor, hvosomhelst, der vil bekjende mig for Mennes skene, den vil og jeg bekjende for min Fader, som er i Him lene. Luc. 12,8. Rom. 10,9.

33. Men hvosomhelst, der vil negte mig for Menneskene, den vil og jeg negte for min

Fader, som er i Himlene.

Marc. 8, 38. 2 Tim. 2, 12. 34. I skulle iffe mene, at jeg er kommen at sende Fred paa Jorden; jeg er ikke kom men at sende Fred, men Sværd. Luc. 12, 49, 51.

35. Thi jeg er kommen for at gjøre et Menneske tvistigt imod sin Fader, og Datteren imod sin Moder, og Sønnens Hustru imod sin Mands Mos der. v.21. 36. Og Menneskets Huus: folk skulle være hans Fiender. 37. Hvo, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og hvo, som els fter Son eller Datter mere end mig, er mig ikke værd.

c. 19,29.

38. Og hvo, som ikke tager fit Kors, og følger efter mig, er mig ikke værd. c. 16, 24.

Luc. 9,23. c. 14, 27. 39. Hvo, som finder sit liv, skal miste det; og hvo, som mister sit Liv for min Skyld, skal finde det. Luc. 17, 33.

40. Hvo, som annammer eder, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som haver udsendt mig.

Luc. 10, 16. Joh. 13, 20.

41. Hvo, som__annammer en Prophet, fordi han er en Prophet, skal faae en Prophets Lon; og hvo, som annammer en Retfærdig, fordi han er en Retfærdig, skal faae en Ret færdigs Løn.

42. Og hvo, som giver een

11. Capitel.

Johannes sender to Disciple til JEsum, som beviser sig at være den forjættede Messias, 1-6. og taler om Johannes, 7-15; klager over Folkets Haardnakken hed, 16-19. raaber Vee over nogle, 20-24. priser Guds Veie, 25-27; kalder til sig de Besværede, 28-30.

1. Og det skede, der JEsus havde endt denne Befaling til fine tolv Disciple, gik han frem derfra, at lære og prædike i deres Stæder.

2. Men der Johannes hørte i Fængselet Chrifti Gjerninger, sendte han to af sine Disciple, og lod ham sige:

Luc. 7, 18 fgg.

3. Er du den, som skal kom me? eller skulle vi vente en Anden?

4. Og JEsus svarede, og sagde til dem: gaaer hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og see:

5. Blinde see, og Halte gaae, Spedalske renses, og Dove høre, Døde staae op, og Evangelium prædikes for Fat: tige.

6. Og falig er den, som ikke forarges over mig.

c. 13,57. c. 15, 12. 7. Men der disse gik bort,

10. Thi denne er den, som

der er skrevet om: see! jeg sens der min Engel for dit Ansigt, der min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Bei for dig.

Mal. 3, 1. Marc. 1, 2.

11. Sandelig figer jeg eder: iblandt dem, som ere fødte af Qvinder, er ingen Større ops reist end Johannes den Døber; men den Mindste i himmeri ges Rige er større end han.

12. Men fra Johannes den Døbers Dage, indtil nu, træn ger man med Magt ind i Him; meriges Rige, og de, som træn ge ind med Magt, rive det til

fig.

Luc. 16, 16.

Phil. 3, 8. 12.

13. Thi alle Propheter og Loven spaaede indtil Johannes,

14. og, dersom I ville ans namme det: han er Elias, som skal komme.

Mal. 4, 6. Matth. 17, 12. 15. Hvo, som haver Dren at høre med, han høre! 16. Men hvem skal jeg ligne

20. Da begyndte han at skamme de Stæder ud, i hvilke hans fleste kraftige Gjerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig.

21. Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi havde de kraftige Gjerninger været gjor: te i Tyrus og Sidon, som ere gjorte i eder, da havde de læn: gefiden omvendt sig i Sæk og Aske. Luc. 10, 13. 22. Dog, jeg siger eder: det skal gaae Tyrus og Sidon taas leligere paa Dommens Dag end eder. 2 Pet.2,21.

23. Og du Capernaum, som er ophøiet indtil Himmelen! du skal stødes ned indtil Hel: vede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte

i Sodoma, som ere gjorte i dig, skulde det blevet (staaende) indtil denne Dag.

24. Dog, jeg siger eder: det skal gaae Sodomæ Land taa: feligere paa Dommens Dag end dig. c. 10, 15.

25. Paa den samme Tid ud: brød JEsus, og sagde: Jeg priz ser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver skjult dette for de Vise og For: standige, og aabenbaret det for de Umyndige. Luc. 10, 21.

1 Cor. 1, 28.

26. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig.

27. Alle Ting ere mig over: givne af min Fader; og Ingen kjender Sønnen, uden Fade: ren; og Ingen kjender Faderen, uden Sonnen, og den, som Sønnen vil det aabenbare.

Joh. 3, 35; 1,18; 6,46. 28. Kommer hid til mig, Alle, som arbeide, og ere besvæ: rede! og jeg vil give eder Hvile.

29. Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde vile for eders Sjele.

30. Thi mit Aag er gavn: ligt, og min Byrde er let. Phil. 4, 13. 1 Joh. 5,3.

12. Capitel. Disciplene plukke Ar om Sab= baten, 1:8. JEfus helbreder en vissen Haand, 9-14. helbreder, er ydmyg, 15-21. helbreder en Befat, bespottes og forsvarer sig, taler om Synd imod den Hellig