saare forfærdede; men han bød de: og han kom i Tvivl, fordi dem, at de ikke skulde sige Nogen | Nogle sagde, at Johannes var opdet, som var steet. 9. Capitel. vakt fra de Døde; 8. men Nogle, at Elias var aabenbaret; men Andre, at en Prophet, een af de gamle, var opstanden. (1) De tolv udsendes, 1-6. (II) Herodes vil gierne see Jefum, 7-9. (III) Apostlerne komme tilbage; Christus lærer, helbreber, bespiser 5000 Mænd, 1017. (IV) Peter bekjender ham at være Guds Sen, 18-21. (v) Jesus taler om sin Lidelse, 10. Og Apostlerne kom tilbage om Selvfornegtelse og om sit og fortalte ham, hvor store Ting Riges Tilkommelse, 22-27. de havde gjort; og han tog dem (VI) Forklares paa Bierget, til sig og veg bort afsides til et 28-36. (VII) Helbreder den øde Sted ved en Stad, som kaldes Maanefuge, 37-43. (VIII) Bethsaida. Taler om sin Lidelse, 44. 45. (IX) Om ydmyghed, 46-48. (x) Imod blind Nidkjærhed, 49-56. (X1) Om sin Efterfølgelse, 57-62. 62.1. Men han kaldte fine tolv Disciple tilsammen, og gav dem Magt og Myndighed over alle Djævle og til at helbrede Sygdomme, 9. Og Herodes sagde: Johannes haver jeg latet halshugge: men hvo er denne, om hvilken jeg hører saadant? Og han søgte at faae, ham at see. 14 2. og sendte dem ud, at prædike Guds Nige og at helbrede de Syge. 3. Og han sagde til dem: tager Intet med paa Veien, hverken Stave, ei heller Taste, ei heller Brød, ei heller Penge, ei heller skal hver have to Kjortler. 4. Og i hvilket Huus I gaae ind, bliver der, og drager derfra bort. 5. Og hvorsomhelst de ikke ville annamme Eder, gaaer ud af den Stad, og afryster endog Støvet af Eders Fødder til et Vidnesbyrd imod dem. 11. Men der Folket fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talede til dem om Guds Rige, og helbredte dem, som havde Lægedom behov. 12. Men Dagen begyndte at hel de: da traadte de Tolv til og fagde til bam: lad Folket fare, at de kunne gaae herfra til de omliggen de Byer og Landsbyer, og faae Herberge og finde Fode; thi vi ere her paa et øde Sted. 13. Men han sagde til dem: giver I dem at æde. Men de sagde: vi have ikke mere end fem Brød og to Fiske, med mindre vi skulle gaae bort og kjøbe Mad til al denne Mængde. 14. Thi der vare ved fem tusinde Ment. Men han sagde til fine Disciple: lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver. 15. Og de gjorde saa; og de love dem alle sætte sig ned. 16. Men han tog de fem Brød og de to Fiske og saae op mod Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gay Disciplene dem at lægge dem for Folket. 6. Men de gik ud og droge fra By til By, prædikeve Evangelium og helbredte allevegne. 637. Men Herodes den Fjerdings- 17. Og de aade, og bleve alle fyrste hørte alt det, som han giör-mætte; og der optoges af Styk 73 74 75 kerne, som bleve tilovers fra dem, | Ansigts Skikkelse anderledes, og 18. Og det begav sig, der han var alene og bad, at hans Disciple vare hos ham; og han spurgte dem ad og sagde: hvem siger Folket mig at være? 19. Men de svarede og sagde: de sige, du er Johannes den Dober; men Andre, Elias; men Andre, at en Prophet af de gamle er opstanden. 20. Men han sagde til dem: men I, hvem sige I mig at være? Da svarede Peter og sagde: Guds Christus. 21. Men han bød dem strengeli gen, at de skulde Ingen sige dette. 22. Og han sagde: det bør Men- | nestens Søn at lide meget, og at forskydes af de ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ihielflaaes, og opstaae paa tredie Dag. 23. Men han sagde til dem alle: hvo som vil komme efter mig, skal fornegte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig; 24. thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det: men hvo som mister fit Liv for min Skyld, han skal frelse det. 25. Thi hvad gavner det Mennestet, om han vandt den ganske Verden, men tabte sig selv eller led Stade paa sig selv? 26. Thi hyo som stammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Mennestens Søn skamme sig, naar han kommer i sin Herlighed og Faderens og de hellige Engles. 27. Men sandelig siger jeg Eder: der ere Nogle af dem, som her staae, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige. 28. Men det begav sig ved otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob til sig, og gik op paa et Bjerg at bede. 29. Og der han bad, blev hans Da. 7 30. Og fee, to Mænd talede med ham, hvilke vare Moses og Elias, 31. som bleve sete i Herlighed, og talede om hans Udgang, som han skulde fuldende i Jerusalem. 32. Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede med Søvn; men der de vaagnete op, saae de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham. 33. Og det begav sig, der disse stiltes fra ham, sagde Peter til Jesum: Mester! her er godt for os at være; lader os gjøre tre Boliger, dig een, Moses een, og Elias een; dog han vidste ikke, hvad han sagde. 34. Men idet han talede saadant, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen. 35. Og en Røst kom af Skyen, som sagde: denne er min Son, den Elskelige, hører ham. 36. Og idet Nosten skete, blev Jesus funden alene, og de taug eg forkyndte i de Dage Ingen Noget af det, de havde sect. 37. Men det begav sig Dagen" derefter, der de kom ned af Bierget, da gik meget Folk ham imode. 38. Og fee, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Son; thi han er min eenbaarne. 39. Og fee, en Aand griber ham, og strax striger han, og den slider ham saa, at han fraader, og med Nød viger den fra ham, naar den haver piint ham; 40. og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den; og de kunde ikke. 41. Men Jesus svarede og sagde: o du vantroe og forvendte Slægt! hvorlænge stal jeg være hos Eder 97 76 79 eg taale Eder? For din Sen her- fordi hans Ansigt var vendt mod hid. 42. Men der han kom til ham, rev og sleb Djævelen ham. Men Jesus truede den urene Aand, og helbredte Drengen, og gav hans Fader ham igjen. 43. Men de bleve alle faare forfærdede over Guds Majestæt. 44. Men der de alle forundrede Jerusalem. 54. Men der hans Disciple, Johannes og Jakob, saae det, fagbe de: Herre! vil du, at vi skulle byde Ild falde ned af Himmelen. og fortære dem, ligesom og Elias gforde? 55. Men han vendte sig og straf fede dem, og sagde: I vide ikke, af56 fig over alt det, Jesus giorde, sagde hvad Aand I ere. han til sine Disciple: giemmer I 56. Thi Menneskens Søn er ikke udi Eders Øren disse Ord: Men-kommen at fordærve Menneskers nestens Søn skal overantvordes i Menneskers Hænder. 45. Men dette Orb forstode de ikke, og det var skjult for dem, saa de ikke begrebe det, og de frygtede at spørge ham om dette Ord. 46. Men der opstod den Tanke hos dem, hvo af dem vel skulde være den Største. 47. Men der Jesus saae deres Hiertes Tanke, tog han et Barn og stillede det hos sig. 48. Og han sagde til dem: hvo som annammer dette lidet Barn i mit Navn, annammer mig; og hvo mig annammer, annammer den, som mig udsendte; thi hvo som er den Mindste iblandt Eder alle, han skal være stor. 49. Men Johannes svarede og sagde: Mester! vi saae Een, som utdrev Djævle i dit Navn; og vi forbøde ham det, fordi han ikke følger med os. 50. Og Jesus sagde til ham: forbyder ham det ikke; thi hvo som ikke er imod os, er med os. 51. Men det begav sig, der de Dage fuldkommedes, at han skulde optages, da vendte han stadelig sit Ansigt at vandre til Jerusalem. 52. Og han sendte Bud for sig, og de gik bort og kom ind i en af Samaritanernes Byer, at berede ⚫ham Herberge. 53. Og de annammede ham ikke, Sjæle, men at frelse dem. Og de gik til en anden By. 57. Men det begav sig, der de gik paa Veien, sagde En til ham: Herre! jeg vil følge dig, i hvor du gaaer ben. 58. Men Jesus sagde til ham: Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Son haver ikke det, han kan helde fit Hoved til. 59. Men han sagte til en Anden: følg mig. Men denne sagde: Herre! tilsted mig, at jeg forst gaaer hen at begrave min Fader. 60. Men Jesus sagde til ham: lad de Døde begrave deres Døde; men gak du hen, og forkynd Guds Rige. 61. Men og en Anden sagde: Herre! jeg vil følge dig; men til sted mig først at tage Afsted fra dem, som ere i mit Huus. 62. Men Jesus sagde til ham: Ingen, som lægger fin Haand vaa Ploven, og seer tilbage, er vel skik ket til Guds Nige. 10. Capitel. (1) Jesus udsender 70 Disciple, raaber Vee over Chorazin, 1-16. (II) De 70 komme glade tilba ge; Jesus lærer, hvori de skulle glæde sig, 17-20; priser Faderen, 21. 22; priser Disciplene salige, 23. 24. (111) Lærer en Skrift flog, hvo der var hans Næste, 25-37. (IV) Roser Maria frem8 for Martha, 38-42. 1. Men derefter beskikkebe Herren og halvfjerdesindstyve Andre, og sendte dem ud To eg To for sig, til hver Stad og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme. 2. Og han sagde til dem: Høsten cr vel stor, men Arbeiderne ere faa; beder derfor Hostens Herre, at han udsender Arbeidere i sin Høst. 3. Gaaer bort! See, jeg sender Eder som Lam midt iblandt Ulve. 4. Bærer ikke Pung, ei heller Taste, ei heller Sko; og hilser Ingen paa Beien. 5. Men hvor som I komme ind i et Huus, der siger først: Fred være med dette Huus. 6. Og er der sammesteds et Fredens Barn, stal Eders Fred hvile paa ham; men er der ingen, da skal den vende til Eder igjen. 7. Men bliver i det samme Huus, æder og drikker hvad de have; thi en Arbeider er fin Løn værd. I skulle ikke gaae fra Huus til Huus. 8. Og hvor I komme ind i en Stad, og de annamme Eder, da æder hvad Eder foresættes; 9. og helbreder de Syge, som deri ere, og siger dem: Guds Rige er tommet nær til Eder. 10. Men hvor I komme ind i en Stad, og de ikke annamme Eder, da gaaer ud paa dens Gader og figer: 11. vi afftryge for Eder endog det Støv, som hænger ved os af Eders Stad; dog skulle I dette vide, at Guds Rige haver været nær hos Eder. 12. Men jeg siger Eder, det skal gaae Sodoma lideligere paa hiin Dag, end denne Stad. 13. Vee dig, Chorazin! vee dig, Bethsaida! thi vare de kraftige Gjerninger skete i Torus og Sidon, som ere skete hos Eder, havde de længe siden siddet i Sæk og Aske og omvendt fig. 14. Dog skal det gaae Tyrus og Sidon lideligere i Dommen end Eder. 15. Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstedes indtil Helvede. 16. Hvo som Eder hører, hører mig, og hvo som Eder foragter, foragter mig; men hvo mig foragter, foragter den, som mig udsendte. 17. Men de halvfjerdesindstyve kom igjen med Glæde og sagde: Herre! ogsaa Djævlene ere os underdanige i dit Navn. 18. Men han sagde til dem: jeg faae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn. 19. See, jeg giver Eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner og over al Fiendens Kraft, og slet Intet stal stade Eder. 20. Dog glæder Eder ikke derover, at Aanderne ere Eder undertanige; men glæder Eder mere, at Eders Navne ere skrevne i Himlene. 21. I den samme Stund frydede Jesus sig i Aanden og sagde: jeg priser dig Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du haver stiult disse Ting for de Vise og Forstandige, og aabenbaret de Umyndige dem. Ja, Fader! thi det var saaledes behageligt for dig. 22. Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og Ingen kjender, hvo Sønnen er, uden Faderen, og hvo Faderen er, uden Sønnen, og hvem Sønnen vil aabenbare det. 23. Og han vendte sig til Disciplene isærdeleshed og sagde til dem: salige ere de Dine, som see det, I fee. 24. Thi jeg siger Eder, at mange Propheter og Konger vilde seet det, I see, og have det ikke seet; og hørt det, I høre, og have det ikke hørt. 25. Og fee, en Lovkyndig stod op, og fristede ham, og sagde: Mester! hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve et evigt Liv? 26. Men han sagde til ham: hvað er skrevet i Loven, hvorledes læser du? 27. Men han svarede og sagde kil ham: du skal elske Herren din Gud af dit ganske Hjerte, og af din ganfle Sial, og af din ganske Styrke, og af dit ganske Sind, og din Næste som dig selv. 28. Men han sagde til ham: du svarede ret; gjør dette, saa skal du leve. 29. Men han vilde gjøre sig selv retfærdig, og sagde til Jesum: hvo er da min Næste ? 30. Men Jesus svarede og sagde: Et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho, og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af, og sloge ham, og gik bort, og lode ham ligge balvdød. 31. Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han faae ham, gik han forbi. 32. Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til, og faae ham, og gik forbi. 33. Men en Samaritan reiste, og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. 34. Og han gik til ham, forbandt hans Saar og god Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og regtede ham. 35. Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Verten dem og sagde til ham: røgte ham og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen. 36. Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Novere? 37. Men han sagde: den, som gjorte Barmhjertighed imod ham. Derfor sagte Jesus til ham: gak bort, og gjør du ligesaa! 38. Men det begav sig, der de vandrede, gik han ind i en By; men der var en Kvinde, som hedte Martha, hun annammede ham i sit Huus. 39. Og hun havde en Søster, som hette Maria, og hun satte sig ved Jesu Fotter og hørte hans [Tale. 40. Men Martha syslede med megen Opvartning; og hun traadte til og sagde: Herre! agter du ifke paa, at min Søster lader mig opvarte ene? Siig hende dog, at hun kommer mig til Hjælp. 41. Men Jesus svarede og sagde til hende: Martha! Martha! du gjør dig Bekymring og Uro med mange Ting; 42. men Eet er fornødent. Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende. 11. Capitel. (1) Jesus lærer sine Disciple at bede, 1-13. (II) Driver en Djævel ud, bespottes, forsvarer fig, 14-28. (11) Henviser Folket til Jone Tegn, og straffer deres Vantro, 29-32. (IV) Ta ler om Menneskens Lvs, 33-36. (v) Æder med Pharisæer, raa= ber Vee over dem og de Lovkyndige, 37-54. 87 1. Og det begav sig, der han var paa et Sted og bad, at en af hans Disciple sagde til ham, der han lod af: Herre! lær os at bede, som Johannes og lærte sine Disciple. 2. Da sagde han til dem: naar I bebe, da siger: Vor Fader, du som er i Himlene! helliget vorde dit Navn; komme dit Nige; stee |