21. Men han begyndte at sige til dem: i Dag er denne Skrift gaaet i Opfyldelse for Eders Dren. 22. Og de gave ham Alle Priis og forundrede sig over de livsalige Oro, som udgik af hans Mund, og sagde: er ikke denne Josephs Son? 23. Og han sagde til dem: I ville sitterligen sige mig dette Ordsprog: Læge! læg dig selv; saa Store Ting, som vi have hørt at være stete i Capernaum, gjør ogsaa her i dit Fædreneland. 24. Men han sagde: sandelig figer jeg Eder, at ingen Prophet er vel antagen i sit Fædreneland. 25. Men jeg siger Eder i Sandhed: der vare mange Enker i Israel i Elie Tage, der Himmelen var lukt i tre Aar og ser Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i det ganske Land; 26. Og til Jugen af dem blev Elias sendt uten til Sarepta ved Sidon, til en Enke. 27. Og der vare mange Spedalste i Israel udi Elisæi Prophetens Tid, og Ingen af dem blev renset, uden Naaman den Syrer. 28. Da bleve Alle, som vare i Synagogen, fulde af Vrede, der de hørte dette. 29. Og de stode op, og stødte ham ud af Staden, og forte ham til Skrænten af Bjerget, paa hvilket deres Stad var bygt, før at styrte ham ned. 30. Men han gik midt igjennem dem, og drog bort. 30 31. Og han kom ned til Capernaum, en Stad i Galilæa, og lærte dem paa Sabbaterne. 32. Og de forundrede sig saare over hans Lærdom, thi hans Tale var med Myndighed. 33. Og der var et Menneske i Synagogen, som havde en ureen Diævels Aand, og raabte med stor Rost, 34. og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Naza reth? er du kommen at fordærve os? Jeg kjender dig, hvo du er, den Guds Hellige. 35. Og Jesus truede ham og fagde: ti, og far ud af ham! Og Djævelen kastede ham midt iblandi dem, og gjorde ham ingen Skade. 36. Og der kom en Rædsel over Alle; og de talede med hverandre og sagde: hvad er dog dette, at han byder de urene Aander med Myndighed og Magt, og de fare ud? 37. Og Rogtet om ham udbred tes allevegne i det omkringliggende Land. 31 38. Men han stod op og gik fra Synagogen til Simons Huus; og Simons hustrues Moder var betagen af en svar Feber; og de bade ham for hende. 39. Og han traadte hen for hende og truede Feberen, og den forlod hende. Men hun stod strar op og tjente dem. 40. Men der Solen gik ned, førte alle de, som havde Syge af alle. haande Svagheder, dem til ham; men han lagde Hænderne paa enhver af dem og helbredte dem. 41. Ogsaa fore Djævle ud af Mange, raabte og sagde: du er Christus, den Guds Sen; og han truede dem og lod dem ikke tale; thi de vidste, at han var den Christus. 32 42. Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted; og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt paa ham, at han ikke skulde gaae fra dem. 43. Men han sagde til dem: mig ber og for andre Stæder at forkynde Guds Rige, thi dertil er jeg udsendt. 44. Og han prædikede i Galilææ Synagoger. 5. Capitel. (1) Jesus lærer af Stibet, velsig ner Peters Fiskedræt, 1-11. (II) Helbreder en Spedalsk og An dre, gaaer hen i Ørken at bede, 12-16. (III) Helbreder en Værk-i bruden, 17-26. (IV) Kalder Levi, æder med Toldere, 27-32. (v) Taler om Fasten, 33-39. 29.1. Men det begav sig, der Folket trængte sig til ham, for at høre Guds Ord, og han stod ved Genezareths So, sagde til Simon: frygt ikke, fra nu ham. een af Stæderne, fee, da var der 12. Og det begav sig, der han var en Mand fuld af Spedalskhed; og der han saae Jesum, faldt han paa fit Ansigt, bad ham og sagde: Herre! om du vil, kan du rense mig. 13. Og han udrakte sin Haand, og rørte ved ham og sagde: jeg vil 2. og faae to Stibe ligge paa sorde reen! Og strar gik SpeSeen, som Fiskerne vare bortgang-dalskheden bort af ham. ne fra for at toe deres Garn: 14. Og han bed ham, at han 3. traadte han ind i eet_af Ski- | skulde Ingen sige det, men sagde: bene, som var Simons, og bad ham gak bort, og betee dig for Præsten, at lægge lidet fra Lander; og han og offre for din Renselse, som Mosatte sig, og lærte Folket af Skibet. ses haver befalet, dem til Vidnes4. Men der han lod af at tale, byrd. sagde han til Simon: far ud paa Dybet, og kaster Eders Garn ud til en Dræt. 5. Og Simon svarede og sagde til ham: Mester! vi have arbeidet den ganske Nat, og fik Intet; men paa dit Orb vil jeg udkaste Gar net. 15. Men Rygtet om ham udbredte sig end mere, og meget Folk kom sammen at høre og at helbredes af ham for deres Sygdomme. 16. Men han veg bort i Ørknerne, og bad. 17. Og det begav sig paa een af Dagene, at han lærte, og der sade 6. Og der de giorde det, fangede Pharisæer og Lovlærere, som vare de en stor Hob Fiske; men deres komne fra alle Byer i Galilæa og Garn sønderreves. Judæa, og fra Jerusalem; og Her7. Og de vinkede ab deres Med-rens Kraft viste sig i at helbrede. brødre, som vare i det andet Stib, at de skulde komme og hjælpe dem; og de kom og fyldte begge Skibene, saa at de vare nær ved at synke. 8. Men der Simon Peter faae det, faldt han ned for Jesu Knæ og fagte: Herre! gak ud fra mig, thi jeg er en syndig Mand. 9. Thi en Rædsel var paakommen ham og alle dem, som vare med ham, för den Fiskedræt, som de havde fanget med hverandre; 18. Og fee, uogle Mænd bare paa en Seng et Menneske; som var værkbruden, og denne søgte de at bvinge ind og lægge for ham. 19. Og der de formedelst Folket ikke kunde finde, hvorledes de skulde bringe ham ind, stege de op paa Taget, og lode ham tilligemed Sengen ned imellem Tagstenene midt iblandt Folket for Jesu. 20. Og der han saae deres Tro, sagde han til ham: Menneske! 10. desligeste ogsaa Jakob og Jo-dine Synder ere big forladne. hannes, Zebedæi Sønner, som vare 21. Og de Skriftkloge og PbariSimons Stalbrødre. Og Jesus fæerre begyndte at tænke, og sagde: 33 314 hvo er denne, som taler Gudsbe- sæernes ligesaa; men dine æde og frottelfer? hvo kan forlade Syn- drikke? der, uden Gud alene? 22. Men der Jesus fornam deres Tanker, svarede han og sagde til dem: hvad tænke I udi Eders Hierter? 23. Hvilket er lettere, at sige: dig ere dine Synder forladne? eller at fige: staa op og vandre? 24. Men at I skulle vide, at Mennestens Søn haver Magt paa Jorden at forlade Synder. (sagde han til den Værkbrudne): jeg siger dig, staa op, tag din Seng op og gak til dit Huus. 25. Og han stod strar op for deres Dine, og tog op det, som han laae paa, og gif hen til sit Huus, og prisede Gud. 26. Og en stor Forfærdelse betog dem alle, og de prisede Gud; og de bleve fulde af Frygt og sagde: vi | have i Dag feet utrolige Ting. 35 27. Derefter gik han ud og faae en Tolder, som hedte Levi, siddende i Toldboden, og sagde til ham: felg mig! 28. Og han forlod alle Ting, og stod op og fulgte ham. 58 29. Dy samme Levi giorde et stort Gjestebud for ham i sit Huus; og der var en stor Hob af Toldere og Andre, sem sade med dem tilbords. 30. Og deres Skriftkloge og Pharisæerne knurrede imod hans Disciple og sagde: hvorfor æde vg drikke I med Toldere og Syndere? 31. Og Jesus svarede og sagde til dem: de Marste have ikke Læge behov, men de, som lide ilde. 32. Jeg er ikke kommen at falde Retfærdige, men Syndere til Omvendelse. 34. Men han sagde til dem: kunne I komme Bryllupsfolket til at faste, faalænge Brudgommen er hos dem? 35. De Dage ftulle komme, naar Brudgommen skal tages fra dem, da skulle de faste i de samme Dage. 36. Men han sagde og en Lignelse til dem: Ingen sætter en Klud af nst Klæde paa et gam melt Klædebon, ellers river baade det nye det gamle sønder, og Klu den af det nye stikker sig ikke paa det gamle. 37. Og Ingen lader ny Viin i gamle Læderflaster; ellers sønderriver den nye Viin Læderflaskerne, og den spildes, og Læderflaskerne fordærves. 38. Men man skal lade den nye Viin i nye Læderflasker, saa blive de begge bevarede. 39. Og Ingen, som drikker den gamle, vil strar drikke den nye; thi han siger: den gamle er bedre. 6. Capitel. (1) Disciplene plukke Ar paa Sab. baten, 1-5. (11) Jesus helbreder en vissen Haand, 6-11. (III) Gaaer hen at bede, udvælger de Tolv, helbreder, 12-19. (IV) Prædiker om, hvilke der skulle prises salige, og hvilke ei, 20-26. (v) Om Kjærlighed, om Barmhjertighed i at dømme og give, 27-42. (VI) Om at fjende Sindelaget af dets Frugter, og om Forskjellen mellem dem, som gjøre efter hans Ord, og dem, som blot høre det, 43-49. 37 1. Men det begav sig paa den næstførste Sabbat, at han gik igjennem Sæden, og hans Disciple plukkede Ar, og gnede dem med Hænderne og aade. 33. Men de fagbe til ham: hvorfer faste Johannis Disciple saa ofte og holde Bønner, og Phari- 2. Men nogle af Pharisæerne sagde til dem: hvi gjøre I, hvad | Tolv af dem, hvilke han og kaldte ifte er tilladt at giøre paa Sabba- | Apostler: terne? 3. Og Jesus svarede og sagde til dem: have I da ikke læst det, som David gjorde, der han hungrede og de, som vare med ham? 4. Hvorledes han gik ind i Guds Huus og tog Stue-Brødene og aad og gav ogsaa dem, som vare med ham, hvoraf det dog ikke er Nogen tilladt at æde, uden Præsterne ale ne. 5. Og han sagde til dem: Mennestens Søn er Herre ogsaa over Sabbaten. 14. Simon, hvilken han og kaldte Petrus, og Andreas, hans Broder, Jacobus og Johannes, Philippus og Bartholomæus, 15. Matthæus og Thomas, Jacobus, Alphai Son, og Simon, som kaldes Zelotes, 16. Judas, Jacobi Broder, cg Judas Ischariotes, den Samme, som blev Forræder. 17. Og han gik ned med dem og stod paa et jævnt Sted, og hans Disciples Skare og en stor Hob Folk fra hele Judæa og Jerusalem 38 6. Men det skete paa en anden og Kysten ved Tyrus og Sidon, Sabbat, at han gik ind i Synago- 18. som vare komne at høre ham Ben og lærte; og der var et Men- og helbredes af deres Sygdomme neske, hvis høire Haand var vissen. og Saabanne, søm vare plagede af 7. Men de Skriftkloge og Phari-urene Aander; og de bleve hel fæerne toge vare paa ham, om han bredte. vilde helbrede paa Sabbaten, paa det de kunde finde Klagemaal imod ham. 8. Men han vidste deres Tanker og sagde til det Menneske, som havde den visne Haand: reis dig, og staa frem iblandt os! Men han reiste sig og stod frem. 9. Da sagde Jesus til dem: jeg vil spørge Eder: hvad er tilladt paa Sabbaterne? at gjøre godt, eller at giøre ondt? at frelse Liv, eller at fordærve det? 10. Og han faae omkring paa dem alle, og sagde til Mennestet: ræk din Haand ud; men han gjorde faa; da blev hans Haand karst igien som den anden. 11. Men de bleve fulde af Raferi og talede med hverandre om, hvad de skulde gjøre ved Jesum. 40 12. Men det begav sig i de Dage, at han gik ud til et Bierg at bede; og han blev der Natten over i Bøn til Gud. 13. Og der det blev Dag, kaldte han sine Disciple frem og udvalgte 19. Og alt Folket søgte at røre ved ham; thi en Kraft gik ud fra ham og helbredte Alle. 20. Og han opløftede fine Dine paa fine Disciple, og sagde: Salige ere I Fattige, thi Eders er Guds Rige. 21. Salige ere I, som nu hungre, thi I skulle mættes. Salige ere I, som nu græde, thi I skulle lee. 22. Salige ere I, naar Menneskene hade Eder, og naar de udstøde Eder og bespotte Eder og forskyde Eders Navn som ondt, for Menneskens Sons Skyld. 23. Glæder Eder paa den samme Dag, og jubler: thi see, Eders Lon er stor i Himmelen. Lige det Sam. me gjorde deres Fædre ved Propheterne. 24. Men vee Eder, I Nige, thi I have Eders Trest borte. 25. Bee Eder, I, som ere fyldte, thi I skulle hungre. Vee Eder, J. som nu lee, thi I skulle sørge og græde. 26. Vee Eder, naar alle Menne fter tale vel om Eder; lige det | Skjød; thi med den samme Maade, Samme gjorde deres Fædre ved de som I maale med, skal Eder maa falste Propheter. les igien. 27. Men jeg siger Eder, I, som 39. Men han sagde dem en Lig. høre mig elsker Eders Fiender,nelse: monne en Blind kunne lede giører dem godt, som Eder hade; en Blind? ville de ikke begge falde 28. velsigner dem, som Eder for-i Graven? bande, og beder for dem, som gjøre Eder Stade. 29. Hvo som slaaer dig paa det ene Kindbeen, byd ham og det andet til, og hvo som tager Kappen fra Dig, formeen ham heller ikke Kjortelen. 30. Giv hver den, som beder dig; og af den, som tager dit fra dig, fræv det iffe igien. 31. Og som I ville, at Menneflene skulle gjere mod Eder, ligesaa gjører og I mod dem. 32. Og dersom I elske dem, som Eder elske, hvad Tat have I der for? Thi Syndere elske og dem, som dem elske. 33. Og dersom I gjøre vel mod dem, der gjøre vel mod Eder, hvad Lat have I derfor? Thi Synde re gjøre det Samme. 34. Og berfom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Lat have I derfor? Thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igien. 35. Men elsker Eders Fjender og giører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Born; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde. 40. Discipelen er ikke over fin Mester; men hver, som er fuldkommen, skal være som hans Mester. 41. Men hvi seer du Skjæven, som er i din Broders Die, men Bielken, som er i dit eget Die, bliver du ikke vaer ? 42. Eller hvorledes kan du sige til din Broder: holdt, Broder! jeg vil drage Skjæven ud, som er i dit Øie, du, som ikke seer Bielken t dit eget Die? Du Dienstall! uddrag først Bjelken af dit Die, og da kan du see til at uddrage Skjæ ven, som er i din Broders Die. 43. Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt. 44. Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske. 45. Et godt Menneske fremfører Godt af fit Hjertes gode Forraad, og et endt Menneske fremfører Ondt af sit Hiertes vnde Forraad; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed. 46. Men hvi kalde I mig Herre, Herre! og gjøre ikke, hvad jeg figer? 36. Saa værer da barmhjertige, 47. Hver som kommer til mig, og fom Eders Fader og er barmhjertig. hører mine Ord, og gjør dem, den 37. Og tømmer ikke, saa skulle vil jeg vise Eder, hvem han er og I ikke dømmes; fordømmer lig. ifte, saa skulle I ikke fordømmes; 48. Han er lig et Menneske, der forlader saa skal Eder forlades; byggede et Huus, og grov dvbt, og lagde Grundvolden paa en Klippe; men der et Vandløb kom, stødte Strømmen paa samme Huus, og 38. giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet og overflødig Maade skulle de give i Evers |