(11) Om Verdens Ende, og om I ere ikke de, som tale, men der Tegnene for samme, 24-31. Hellig Aand. (III) Byder Alle at vaage, 32- 12. Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Fa 37. deren Barnet; og Born skulle sætte sig op mod Forældre og slaae dem 1271. Og der han gik ud af Templet, 2. Og Jesus svarede og sagde til ham: seer du disse store Bygninger? Der skal ikke lades Steen paa Steen, som iv skal nedbry bes. 3. Og der han sad paa Oliebjerget, tvert over for Templet, spurgte Peter og Jakob og Johannes og Andreas ham i Eenrum: 4. fiig os, naar skulle disse Ting stee? og hvad Tegn skal der være, naar alt dette skal fuldkommes? 5. Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: feer til, at ikke Nogen forfører Eber. 6. Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. 7. Men naar I høre Krig og Nogte om Krig, da forskrækkes ikke, thi det maa stee; men Enden er ikke endda. 8. Thi Folk skal reise sig imod Folk, og Rige mod Nige, og der skal stee Jordskælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Dette er Veernes Begyndelse. 13. Og I ftulle hades af Alle for mit Navns Skyld, men hvo som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 14. Men naar I see Ødelæggelfens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvv det læser, han give Agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa; 15. men hvo som er paa Laget, ftige ikke ned i huset, eller gaae ind at hente Noget af sit Huus; 16. og hvo som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente fit Klædebon. 17. Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage! 18. Men beder, at Eders Flugt ikke skal skee om Vinteren; 19. thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive. 20. Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Men9. Men I, tager vare paa Eder neste frelst; men for de Udvalgtes fels; thi de skulle overantvorde Skyld, som han haver udvalgt, Eder for Naadet og for Synago-haver han forkortet de Dage. ger; I skulle hudstryges og stilles for Forster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. 10. Og Evangelium bør først at prædites for alle Folk. 11. Men naar de føre Eder hen at overantvorde Eder, da bekymrer Eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker Eder ei heller derpaa; men hvad som Eder bliver givet ven samme Time, det taler; thi i 21. Og naar Nogen da siger til Eder: fee, her er Christus, eller see der! da skulle I ikke troe det. 22. Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae, og gjøre Tegn og underlige Gierninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte. 23. Men vogter I Eder; see, ieg haver sagt Eder Alt forud. 24. Men i de Dage efter den 728 Trængsel stal Solen formørkes, og 25. og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres. 26. Og da skulle de fee Mennestens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. 27. Og da skal han sende sine Engle og forsamle fine Udvalgte fra de fire Veir, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. 28. Lærer en Lignelse af Figentræet: naar Vædsken er kommen i dets Grene, og Bladene skyde ud, saa vide I, at Sommeren er nær. 29. Ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at han er nær for Dørene. 3-9. (III) Judas beslutter at 1. Men det var Paaske og de usyrede Brods Heitid to Dage derefter. Og de Ypperstepræster og de Skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslaae 30. Sandelig figer jeg Eder: denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee alle-ham. sammen. 31. Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 32. Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som | ere i Himmelen, ikke heller Sen nen, men alene Faderen. 33. Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er. 34. Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus, og gav sine Tienere Magt og hver fin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage. 35. Derfor vaager; (thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen eller ved Midnat eller ved Hanegal eller om Morgenen), 36. at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde Eder sovende. 37. Men hvad jeg siger Eder, det figer jeg Alle: vaager! 14. Capitel. (1) De Ypperstepræster ville dræbe Jefum, 1. 2. (11) Jesus salves, 2. Men de fagde: ikke paa Høitiden, at der ikke skal blive Larm iblandt Folket. 3. Og der han var i Bethanien, i Simon den Spedalskes Huus, og sad til Bords, kom en Kvinde, som havde en Alabasterkrukke med uforfalsket, meget kostelig Nardussal. ve; og hun sønderbrød Alabaster. krukken og udgød den paa hans Hoved. 4. Men der vare Nogle, som bleve fortrydelige ved sig selv og sagde: hvortit blev denne Salve spildt? 5. Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende. 6. Men Jesus sagde: lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortred? Hun gjorde en god Gierning imod mig. 7. Thi I have altid Fattige hos giøre dem tilgode; men mig have Eder, og naar I ville, kunne J I ikke altid. 8. Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen. 9. Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver giort, siges til hendes Jhukommelse. 10. Og Judas Ischariotes, een af de Tolv, gik hen til de Ypperstepræster, for at forraade ham til dem. 11. Men der de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde beleiligen forraade ham. 312. Dy paa de ufyrede Brods første Dag, der man slagtede Paaskelam, sagde hans Disciple til ham: hvor vil du, at vi skulle gaae hen og berede, at du kan æde Daaffelammet? 13. Og han sendte to af fine Di sciple og sagde til dem: gaaer hen iStaden, og et Menneske skal møde Eder, som bærer en Vandkrukke; følger ham; 14. og hvor han gaaer ind, der figer til Huusbonden: Mesteren siger: hvor er det Herberge, der jeg kan æde Paaskelammet med mine Disciple? 15. Og han skal vise Eder en stor Sal, tillavet og rede; der bereder det for os. 16. Og hans Disciple gik bort og tom i Staden og fandt det, ligesom han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet. /3317. Og der det var blevet Aften, tom han med de Tolv. 18. Og da de sade til Bords og aade, sagde Jesus: sandelig siger jeg Eder, at een af Eder, som æder med mig, stal forraade mig. 19. Men de begyndte at bedrøves og at sige til ham, een efter een: er jeg den? og en anden: er jeg den? 20. Men han svarede og sagde til dem: een af de Tolv, den, som dypper med mig i Fadet. 21. Menneskens Søn gaaer vel bort, som det er skrevet om ham; dog vee det Menneske, ved hvilket Menneskens Søn bliver forraadt! Det var dette Menneske godt, om han aldrig var født. 22. Og der de aade, tog Jesus Brødet, velsignede, og bred det, og gav dem, og sagde: tager, æder; dette er mit Legeme. 23. Og han tog Kalken, takkede, og gav dem den; og de drak alle deraf. 24. Og han sagde til dem: dette er mit Blod, det nye Testamentes, hvilket udgydes for Mange.. 25. Sandelig siger jeg Eder, at jeg skal herefter ikke mere drikke af Viintræets Frugt, indtil paa hiin Dag, naar jeg skal drikke den nye i Guds Nige. 26. Og der de havde sjunget Lovfangen, gik de ud til Oliebjerget. 27. Og Jesus sagde til dem: i denne Nat skulle I Alle forarges paa mig; thi der er skrevet: jeg skal flaae Hyrden, og Faarene skulle adfpredes. 28. Men efterat jeg er opstanden, vil jeg gaae forud for Eder til Galilæa. 29. Men Peter sagde til ham: dersom de endog Alle forargedes, vil jeg dog ikke forarges. 30. Og Jesus sagde til ham: sandelig siger jeg dig, at i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornegte mig tre Gange. 31. Men han sagde endydermere: dersom jeg end skulde doe med dig, vil jeg dog ikke fornegte dig. Men ligesaa sagde de og Alle. 32. Og de kom til en Gaard, hvis Navn var Gethsemane; og han sagde til fine Disciple: fætter Eder her, imedens jeg beder. 3 33. Og han tog Peter og Jakob og Johannes til sig, og begyndte at stiælve og svarligen at ængstes. 34. Og han sagde til dem: min Sial er ganske bedrøvet indtil Døden; bliver her og vaager. 35. Og han gik lidet frem, faldt ned paa Jorden og bad, at denne Time maatte gaae ham forbi, om det var muligt. 36. Og han sagde: Abba Fader! Alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil. 37. Og han kom og fandt dem fovende, og sagde til Peter: Simon, sover du? kunde du ikke vaaDe een Time? 38. Vaager og beder, at I ikke skulle falde i Fristelse; Aanden er vel redebon, men Kjødet er skrøbeligt. 39. Og han gik atter hen, og bad og sagde de samme Ord. 40. Og han kom igjen, og fandt dem atter sovende; thi deres Dine vare betongede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham. 41. Og han kom tredie Gang og sagde til dem: fove I fremdeles og hvile Eder? Det er forbi, Timen er kommen; fee, Menneskens Søn forraades i Synderes Hænder. 42. Staaer op, lader os gaae; see, han er nær, som forraader mig. 43. Og strar, som han endnu taLede, kom Judas, een af de Tolv, og en stor Skare med ham med Sværd og Stanger, fra de Ypperstepræster og Skriftkloge og de Ældste. 44. Men ben, som forraadte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt; hvilken jeg kysser, den er det; griber ham og fører ham sikkert bort. 45. Og der han kom, traadte han strar til ham og sagde: Rabbi! Rabbi! og han kyssede ham. 46. Men de lagde deres Hænder paa ham og grebe ham. 47. Men Een af dem, som stode hos, drog Sværdet ud, slog den Ypperstepræsts Tiener og afhuggede hans Øre. 48. Og Jesus svarede og sagde til dem: I ere udgangne ligesom til en Røver, med Sværd og med Stanger, at tage fat paa mig. 49. Jeg haver været daglig hos Eder i Templet og lært, og I grebe mig ikke; men dette sfeer, paa det Skrifterne skulle fuldkommes. 50. Og de forlode ham alle og flyede. 51. Og et ungt Menneske fulgte ham, som havde et Linklæde over det blotte Legeme; og Karlene toge fat paa ham. 52. Men han slap Linklædet og flyede nøgen fra dem. 144 53. Og de førte Jesum hen til den Ypperstepræst; og alle de Ypper stepræster og Ældste og Skrift kloge kom tilsammen hos ham. 54. Og Peter fulgte ham langt bag efter, til ind i den Ypperstepræsts Pallads, og han sad hos Tienerne og varmede sig ved Ilden.145 55. Men de ypperstepræster og det ganske Raad søgte Vidnesbyrd mod Jesum, paa det de kunde afli-, ve ham; og de fandt intet. 56. Thi Mange bare falske Vid nesbyrd mod ham, men Vidnesbyrdene kom ikke overeens. 57. Og Nogle stode op, og bare falskt Vidnesbyrd mod ham og sagde: 58. vi have hørt, at han sagde; jeg vil nedbryde dette Tempel, fom er gjort med Hænder, og i tre Da ge bygge et andet, som ikke er gjørt med Hænder. 59. Og end ifte saaledes kom deres Vidnesbyrd overeens. 60. Og den ypperstepræst stod op midt iblandt dem, og adspurgte Je fum: svarer du slet intet? hvad negte mig tre Gange; og han braft vidne disse imod dig? i Graad. 61. Men han taug og svarede Intet. Da spurgte den Ipperstepræst ham atter og sagde til ham: er du den Christus, den Høilovedes Son? 62. Men Jesus sagde: jeg er det; og I skulle see Mennestens Søn sidde hos Kraftens høire Haand og komme med Himmelens Skyer. 63. Da sønderrev den Ypperstepræst fine Klæder og sagde: hvad have vi længere Vidner behov? 64. I have hørt Gudsbespottelsen; hvað tykkes Eder? Men de fordømte ham at være skyldig til Døden. 65. Og Nogle begyndte at bespytte ham, og skjule hans Ansigt, og slaae ham med Næver, og sige til ham: spaa! og Tienerne sloge ham paa Munden. 144 66. Og da Peter var nede i Gaarden, kom een af den Ypperstepræsts Piger, 67. og der hun faae Peter varme fig, sade hun paa ham og sagde: du haver ogsaa været med Jesu af Nazareth. 68. Men han negtede og sagde: jeg tiender ham ikke, veed og ikke, hvad du siger; og han gik ud i Forgaarden, og Hanen goel. 69. Og Pigen faae ham igien og begyndte at sige til dem, som stode hos: denne er En af dem. 70. Men han negtede atter. Og lidet derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: sandelig du er af dem; thi du er og en Galilæer, og dit Maal er ligt derefter. 71. Men han begyndte at for bande sig og sværge: jeg kjender det Menneste itke, om hvem I tale. 72. Og Hanen goel anden Gang. Og Peter kom det Ord ihu, som Jesus sagde til ham: førend Hanen galer to Gange, skal du for 15. Capitel. (1) Christus bekjender for Pilatus fig at være en Konge, 1-5. (II) Pilatus lader Barrabam los, antvorder Jesum at hudstryges og korsfæstes, 6-15. (III) Jesus tornekrones, flaaes, udføres, 16-20. (IV) Simon bærer hans Kors; Jesus korsfæstes, hans Klæder skiftes, 21-25. (v) Overskriften skrives, tvende Røvere korsfæstes med ham, 2628. (VI) Jesus bespottes, 2932. (VII) Solen formørkes i tre Timer; Jesus raaber Eloi, bespottes igjen, drikker Eddike og døer; Templets Forhæng splittes, Høvedsmanden troer, 33-39. (VIII) Kvinderne see til; Joseph begraver ham, 40-47. 1. Og strar vm Morgenen, der de Ypperstepræster med de Ældste og Skriftkloge og det ganske Raad havde holdt Raadslag, bandt de Jesum og førte ham bort og overantvordede Pilatus ham. 2. Og Pilatus spurgte ham: er du den Jødernes Konge? Men han svarede og sagde til ham: du siger det. 3. Og de ypperstepræster anklagede ham meget. 4. Pilatus spurgte ham atter og sagde: svarer du flet intet? See, hvor meget de vidne imod dig. 5. Men Jesus svarede endda intet, saa at Pilatus forundrede fig. 6. Men han pleiebe at give dem een Jange løs om Høitiden, hvilken de begierede. 145 7. Men der var En, som hedte Barrabas, som var fangen med Oprørere, som udi et Opløb havde / begaaet Mord. 8. Og Folket raabte og begyndte |