48 dernes Konge? Men Jesus sag 13. Da sagde Pilatus til ham: 14. Og han svarede ham end ikke til cet Ord, saa at Landshøvdingen forundrede sig faare. 15. Men paa Heitiden pleiede Landshøvdingen at give Folket een Fange los, hvilken de vilde. 16. Men de havde da en mærkelig Fange, som hedte Barrabas. 17. Derfor, der de vare forsamlede, sagde Pilatus til dem: hvilten ville I, at jeg skal give Eder Los Barrabam? eller Jesum, som kaldes Christus ? toede Hænderne for Folket og 26. Da gav han dem Barrabám løs; men Jesum lød han hudstryge og overantwortede ham, at han skulde korsfæstes. 27. Da toge Landsbøvdingens Stridsmænd Jefum til sig i Domhuset, og samlede om ham den ganske Rode. 28. Og de afklædte ham og kastede en Purpurkaabe om ham. 29. Og de flettede en Krone_af Torne og satte den paa hans Hoved, og et Rør i hans høire Haand; og de faldt paa Knæ for ham, og bespottede ham og sagde: hil være 18. Thi han vidste, at de havde dig, du Jødernes Konge! af Avind overantvordet ham. 30. Og de spyttede paa ham, og 19. Men der han sad paa Dom-toge Røret og sloge paa hans Ho /ftolen, stikkede hans Hustru til ham ved. og lod fige: befat dig Intet med denne Retfærdige; thi jeg haver lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld. 20. Men de ypperstepræster og de Ældste overtaleve Folket, at de skulde begiere Barrabam, men omkomme Jesum. 21. Men Landshøvdingen svarede og sagde til dem: hvilken ville I, at jeg skal give Eder les af disse To? Men de sagde: Barra bam. 22. Pilatus sagde til dem: hvad skal jeg da giere med Jesu, som kaldes Christus? De sagde alle til ham: lad ham korsfæstes! 23. Men Landshøstingen sagde: hvad Duct haver han ta gjort? Men de raabte end mere: lad ham korsfæstes! 24. Men der Pilatus saae, at han udrettede Intet, men at der blev 2 større Bulder, tog han Vand og) send 4ổ cu da: 752 31. Og der de havde bespottet ham, toge de Kaaben af ham, og iførte ham hans egne Klæder, og førte ham hen at korsfæstes. 32. Men idet de gik ud, fandt be et Menneste fra Cyrene ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors. 33. Og der de kom til et Steb, kaldet Golgatha, det er udlagt: Horedpandested, 34. da gave de ham at drikke Eddike, blandet med Galde; og der han smagte det, vilde han iffe. drikke. 35. Men de, som harde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: de skiftede mine Klæder og kastede Lod om mit Klædebon. 36. Og de sade ter og toge vare paa ham. 37. Og oven over hans Hoved fatte de Beskyldningen mod ham, ffreven: denne er Jesus, den Jøbernes Konge. 38. Da korsfæstede de med ham to Revere, een ved den høire, og een ved den venstre Side. 39. Men de, som gik forbi, bespottede ham, og rystede deres Hoveder og sagde: 40. du, som nedbryder Templet og bygger det i tre Dage, frels dig selv er du Guds Sen, da stig ned af Korset. 41. Ligesaa bespottede de Ypperstepræster ham, med de Skriftkloge og Ældste, og sagde: 42. han haver frelst_Andre, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, da stige han nu ned af Korset, saa ville vi troe <ham; 43. han forlod sig paa Gud, han frie ham nu, om han haver Behag i ham; thi han haver sagt: jeg er Guds Son. 44. Men det Samme bebreidete og Røverne ham, som vare korsfæstede med ham. 35 45. Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land indtil den niende Time. 46. Men ved den niende Time | raabte Jesus med stor Rost og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachkani? det er: min Gud! min Gud! hvor- | for haver du forladt mig? 47. Men Nogle af dem, som der stode, da de hørte det, sagde de: han kalder paa Elias. 48. Og strar løb Een af dem og tog en Svamp, og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør, og gar ham at triffe. 49. Men de Andre sagde: holdt! lader os see, om Elias kommer og vil frelse ham. 50. Men Jesus raabte atter med stor Rost, og udgav Aanden. | splittedes i to, fra det Øverste ind til det Nederste; og Jorden skjals, og Klipperne revnede; 52. og Gravene oplodes; og mange af de hensovne Helliges Legemer opstode, 53. og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse, og kom ind i den hellige Stad, og aabenbaredes for Mange. 54. Men Hovedsmanden og de, som vare med ham og bevogtede Jesum, der de faae det Jordskælv, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: sandelig, denne var Guds Søn. 55. Men der vare mange Kvinder, som langt fra faae det an, hvilke havde fulgt Jefum fra Galilæa og tient ham. 56. Jblandt disse vare Maria Magtalene, og Maria, Jakobi og Jose Moder, og Zebedæi Sønners Moder. $157 57. Men der det var blevet Aften, kom en rig Mand af Arimathea, ved Navn Joseph, hvilken og selv havde været Jesu Discipel. 58. Denne gik til Pilatus, og begierede Jesu Legeme. Da befoel Pilatus, at man skulde overantvorde ham Legemet. 59. Og Joseph tog Legemet og svøbte det i et reent fiint Linklæde, 60. og lagde det i sin nye Gras, hvilken han havde ladet hugge i en Klippe, og væltede en stor Steen for Indgangen til Graven, og gik bort. 61. Men Maria Magdalene var der og den anden Maria; og de fatte sig tvert over for Graven. 62. Men den anden Dag, som fulgte paa Beredelsens Dag, forsamledes de Yvverstepræster og Pharisæer til Pilatus, 63. og sagde: Herte! vi komme 51. Og see, Forhænget i Templet | ihu, at denne Forfører sagde, der Tho han endnu levede: efter tre Dage 64. Befal derfor, at man med 65. Men Pilatus sagde til dem: der have I Vagten; gaaer hen, forvarer med Flid, som I bedst vide. 66. Men de gik hen, og forvarede med Flid Graven ved Vagten, der de havde beseglet Stenen. 28. Capitel. (1) Kvinderne ville falve Jefum, 1. Men efter Sabbaten, da det 3. Men hans Skikkelse var lige 4. Men Vægterne stjælvede af Frygt for ham, og bleve som dede. /// 5. Men Engelen tiltalebe Kvinderne og sagde: frugter I ikke! thi jeg veed, at I lede efter Jesum den Korsfæsteve. 6. Han er ikke her, thi han er opstanden, som han haver sagt. 48 Kommer hid, seer Stedet, hvor 7. og gaaer hastelig hen og siger 8. Og de gik hastelig ud af Gra- 10. Da sagde Jesus til dem: lilæa, og der skulle de see mig. S Wldste, og holdt et Raad, og gave 14. Og dersom Landshövdingen 16. Men de elleve Disciple gittiler. 17. Og der de sage ham, tilbade, 19. Gaaer derfor hen, og lærer Faderens og Sønnens og den Hel-jeg haver befalet Eder. Og fee, lig Aands; jeg er med Eder alle Dage, indtil 20. og lærer dem at holde alt det, Verdens Ende. Amen. St. Marci Evangelium. 1. Capitel. (1) Johannes prædiker og døber, 1-8. (II) Jefus debes, 9-11; fristes, 12. 13. (III) Prædiker, 14. 15; falder fire Disciple, 1620. (IV) Lærer og uddriver Djævle, 21-28. (v) Helbreder Peters Hustrues Moder og Flere, 29-34. (VI) Gaaer hen at bede; prædiker atter, 35-39. (VII) Helbreder en Spedalst, 1. 40-45. Jefu Christi, Guds Sens, Evangelii Begyndelse var, 2. ligesom strevet er i Propheterne: see, jeg sender min Engel for dit Ansigt, som skal berede din Vei for dig. 3. Det er hans Røst, som raaber i Ørken: bereder Herrens Vei, giører hans Stier jævne. 4. Johannes dobre Ørken og prædikede Omvendelsens Daab til Syndernes Forladelse. 5. Og det ganske Land Judæa gik ud til ham og de af Jerusalem, og de døbtes af ham i Jordans Flod, Alle, som bekjendte deres Synder. 6. Men Johannes havde Klæder af Kameelhaar og et Læderbelte om sin Lænd, og aad Græshopper og vild Honning, 7. og prædikede og fagde: der kommer den efter mig, som er stærfere end jeg, for hvem jeg ikke er værdig til at bukke mig ned, at løse hans Skotvinge. 8. Vel har jeg døbt Eder med Da. 4 Vand, men han skal døbe Eder mes den Hellig Aand. 9. Og det skete i de samme Dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa, og døbtes af Johannes Jordan. 10. Og strax, der han steg op af Vandet, saae han Himlene adskilte, 9 anden ligesom en Due komme ned over ham; 11. Og ber stete en Røst fra Him lene: du er min Son den Elskeli ge, i hvilken jeg haver Behagelighed. 12. Og strax drev Aanden ham ud i Ørken. 13. Og han var der i Ørken fyrretyve Dage, og blev fristet af Satan, og var blandt Dyrene; og Englene tjente ham. 14. Men efterat Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa, og prædikede Guts Riges Evangelium, 15. og sagde: Tiden er fuldkommet, og Guts Rige er nær; ome vender Eder og troer Evangelium. 16. Men der han vandrede ved den galilæiske Sø, faae han Simon og hans Broder Andreas, at de kastede Garn i Søen, (thi de vare Fiskere). 17. Og Jesus sagde til dem: folger efter mig, saa vil jeg giøre Eder til Menneske-Fiskere. 18. Og be forlode strax deres Garn og fulgte ham. 19. Og da han gik lidet frem derfra, faae han Jakobus, Zebedæi Søn, og hans Broder Johan49 16 nes, at ogsaa de bødte deres Garn | førte de Alle, som vare syge, og de i Skibet 20. og han kaldte ftrar ad dem, og de forlode deres Fader Zebedaus i Skibet med Leiesvendene, og gik efter ham. 21. Da de gik ind i Capernaum, og strar paa Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte, 22. og de forundrede sig faare paa hans Lærdom; thi han lærte dem som den, der havde Myndighed, og ikke som de Skriftfloge. 23. Og der var et Menneske i deres Synagoge med en ureen Aand, og han raabte høit, 24. og sagde: ak! hvad have vi med dig at skaffe, Jesu af Naza, reth? er du kommen at fordærve vs? jeg kender dig, hvo du er, den Guds Hellige. 25. Og Jesus truede ham og sagde: ti, og far ud af ham! 26. Og den urene Aand sled ham, og raabte med stor Røst, og foer ud af ham. 27. Og de bleve alle forfærdede, faa at de bespurgte sig med hverandre og sagde: hvad er dette? hvad er denne for en ny Lærdom? thi han byder og de urene Aander med Magt, og de lyde ham. 28. Men hans Rogte kom strar ud i alt det omkringliggende Land i Galilæa. Besatte til ham, 33. og den ganske Stað var forsamlet for Døren. 34. Og han helbredte Mange, som lede af mangehaande Sugdomme, og uddrev mange Djævle, og lod Djævlene ikke tale; thi de kiendte ham. 32 35. Og om Morgenen, længe for Dag, stod han op og gik ud og gif hen til et øde Sted, og bad der. 36. Dg Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham. → 37. Og der de fandt ham, sagde de til ham: Alle lede efter dig. 38. Og han sagde til dem: laver os gaae til de nærmeste Smaastœder, at jeg og der kan prædike, thi dertil er ieg kommen. 39. Og han prædikebe i deres Synagoger udi al Galilæa, og uddrev Djævle. 33 40. Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: der som du vil, kan du rense mig. 41. Men Jesus ynkedes inverligen, og ubrakte Haanden og rørte ved ham, og sagde til ham: jeg vil; vorde reen! 42. Og da han det sagde, gir Spedalskheden strar af ham og han blev renset. 43. Og han drev ham strar fra flg, idet han bed ham strengeli 29. Og de gik strar ud af Syna-gen, gogen, og kom i Simons og Andreas' Huus, med Jakobus og Johannes. 30. Men Simons Hustrues Moter laae og havde Feber, og strar sagde de ham om hende; 44. og fagbe til ham: see til, at du siger Ingen Noget herom; men gaf hen, betee dig for Præsten, og offre for din Renselse det, som Moses haver befalet, cem til et Vide nesbyrd. 31. og han gik til hende, tog fat 45. Men der han kom ud, bepaa hendes Haand og reiste bende gyndte han at fortælle Meget ter op, og Feberen forlod hende strar, om og udsprede Rygtet om denne og hun gif dem tilhaande. Sag, saa at han ikke mere kunde 32. Men der det var blevet Af-gaae aabenbare ind i en Stad; ten, der Solen var nedgangen, men han var udenfor paa ste |