Orb bliver i Eder, og I have overvundet den Onde. 15. Elsker ikke Verden, ikke heller de Ting, som ere i Verden! Dersom Nogen elsker Verten, er Faderens Kjærlighed ikke i ham. 16. Thi alt det, som er i Verden, Kjøtets Lyst og Øinenes Lyst og Livets Hoffærdighed, er ikke af Faderen, men af Verden. 17. Og Verden forgaaer og dens Lost; men hvo som giør Guds Villie, bliver til evig Tid. 18. Mine Børn! det er den sidste Time, og som I have hørt, at Antichristen kommer, saa ere nu mange Antichrister fremkomne; hvoraf vi kjende, at det er den sidste Time. 19. De ere udgangne fra os, men de vare ikke af os; thi dersom de havde været af os, da vare de vel blevne' hos os. Men det skulde vorde aabenbart, at de ikke alle ere af os. 20. Og I have Salvelse af den Hellige, og vide Alt. 21. Jeg skrev ikke til Eder, fordi J ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden. 22. Hvo er Løgneten, uden den, som negter, at Jesus er den Christus? Denne er Antichristen, som negter Faderen og Sønnen. 23. Hvo som negter Sonnen, haver ei heller Faderen; heo som bekjender Sønnen, haver og Fade nammede af ham, bliver I Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt, og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den haver lært Eder. 28. Og nu, mine Born! bliver i ham, at, naar han aabenbares, vi da kunne have Frimodighed og ikke skulle blive beskæmmede af ham ved hans Tilkommelse. 29. Dersom I erkjende, at han er retfærdig, da vide I, at hver den, som giør Retfærdighed, er født af ham. 3. Capitel. (1) De Troende have et_saligt Haab, derfor rense de sig og giøre iffe Synd, thi den, som gier Synd, og ikke elsker, er af Djævelen, 1-10. (11) De skulle elske hverandre, endsfiendt Berden hader dem; thi den, som hader sin Næste, er en Manddraber, og Kjærlighed er Guds Børns Kjendetegn, 11-24. 1. Seer, hvor stor en Kjærlighed Faderen haver bevist os, at vi skulle kaldes Guds Børn! Derfor kjender Verden os ikke, fordi den fiender ham ikke. 2. I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at, naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er. 24. Hvad I da have hørt fra 3. Og hver, som haver dette Begyndelsen, det blive i Ever! Der-Haab til ham, renser sig selv, lige. som han er reen. ren. som det, som I hørte fra Begyn 4. Hvo som giør Synd, begaaer og Overtrædelse af Loven, og Synden er Lovens Overtrædelse. 5. Og I vide, at han er aaben baret, paa det han skulde borttage vore Synder, og der er ikke Syud 27. Og den Salvelse, som I an- | i ham. 6. Hver den, som bliver i ham, for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? fynder ikke; hver den, som fonder, haver ikke feet ham, ei heller kjendt ham. 7. Mine Bern! Ingen forføre Eder! Hvo som gjør Retfærdighed, er retfærdig, ligesom han er ret færdig. 8. Hvo som giør Synd, er af Djævelen; thi Dicevelen synder fra Begyndelsen. Dertil er Guds Sen aabenbaret, at han skal afskaffe Djævelens Gjerninger. 9. Hver den, som er født af Gud, giør ikke Synd, fordi hans Sad bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. 10. Deraf fiendes Guds Børn og Djævelens Born; hver den, som ikke gjør Retfærdighed, er ikke af Gud, og hvo som ikke elsker sin Broder. 11. Thi dette er det Budskab, som I have hørt fra Begyndelsen, at vi skulle elste hverandre; 12. ikke som Cain var af den Onde, og myrdede sin Broder. Og hvorfor myrdede han ham? Fordi hans Gjerninger vare onde, men hans Broders retfærdige. 13. Forundrer Eber ifte, mine Brødre! dersom Verden hader Eder. 14. Vi vide, at vi ere overgangne fra Døden til Livet; thi vi elske Brødrene. Hvo som ikke elsker fin Broder, bliver i Døden. 15. Hver, som hader sin Broder, er en Manddraber; og I vide, at ingen Manddraber haver det evige Liv blivende i fig. 16. Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere styldige at sætte Livet til for Brø drene. 17. Men den, som haver denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte Da. 22 18. Mine Børn! lader os iffe elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed. 19. Og paa dette kjende vi, at vi ere af Sandheden, og da kunne vi stille vore Hjerter tilfreds for hans Aasyn; 20. thi om end vort Hjerte fordømmer os, da er Gud større end vort Hjerte, og fjender alle Ting. 21. I Elskelige! dersom vort Hierte ikke fordømmer os, have vi Frimodighed til Gud, 22. og hvad vi bede om, det skulle vi annamme af ham; thi vi holde hans Bud og gjøre det, som er behageligt for ham. 23. Og dette er hans Bud, at vi skulle troe paa hans Sons Jesu Christi Navn, og elske hverandre efter det Bud, han gav os. 24. Og hvo som holder hans Bud, han bliver i Gud, og Gud i ham; og derpaa kjende vi, at han bliver i os, af den Aand, som han haver givet os. 4. Capitel. (1) De skulle prøve Lærernes Aand, 3. Og hver Aand, som ikke bekjender Jesum Christum at være kommen i Kjødet, er ikke af Gud; og denne er Antichristens Aand, 337 ene hvilken I hørte, at han kom- | som bliver i Kjærlighed, bliver i mer, og han er allerede nu i Ver- Gud, og Gud i ham. den. 4. Mine Børn! I ere af Gud og have overvundet dem; thi den, som er i Eder, er større end den, der er i Verden. 5. De ere af Verden, derfor tale de af Verden, og Verden hører dem. 6. Vi ere af Gud. Hvo som kiender Gud, hører os; hvo som ikke er af Gud, hører os ikke. Derpaa fjende vi Sandhedens Aand og Vildfarelsens Aand. 7. 9 Elftelige taber os elske hverandre; thi Kjærligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er født af Gud og fiender Gud. 8. Hvo som ikke elsker, kjender ikke Gud; thi Gud er Kjærlighed. 9. Derudi er Guds Kjærlighed aabenbaret iblandt os, at Gud ha- | ver sendt sin Søn den eenbaarne til Verden, at vi skulle leve ved ham. 10. Derudi bestaaer Kjærlighe den: iffe at vi have elsket Gud, men at han haver elsket os, og ha ver udsendt sin Sen til en Forfoning for vore Synder. 11. Elffelige! haver Gud saalebes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre. 12. Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlig-| hed er fuldkommet i vs. 13. Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand. 14. Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen at være Berdens Frelser. 15. Hvo som bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud. 16. Og vi have erkjendt og troet ben Kjærlighed, som Gud haver til os. Gud er Kiærlighed, og hvo 17. Derudi fuldkommes Kjærligheden hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden. 18. Frygt er ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed dri ver Frygten ud, thi Frygt bringer Pine; men hvo som frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden. 19. Vi elfte ham, fordi han elskebe os først. 20. Dersom Nogen stiger.: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hyo som ikke elsker fin Broder, som han haver feet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke haver feet? 21. Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Brøder. 5. Capitel. (1) Den, som elsker Gud, elsker Guds Børn, holder Guds Bud, overvinder Verden ved Troen paa Guds Søn, 1-6. (II) Der ere tre Bibner om Christo; man bør annamme Guds Vidnesbyrd, 7-12. (III) Dette skriver Jo. hannes for at opvække de Troende til Standhaftighed og Bøn, 13-17. (IV) Den, som er ført af Gud, synder ikke; Christus har givet os et andet Sind; ved ham bør man blive og flye Afguder, 18-21. 1. Hver den, som troer, at Jesus er Christus, er født af Gud; og hver, som elsker Faderen, elsker og den, som er født af ham. 2. Derpaa kiende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud. 3. Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære. 4. Thi alt det, som er født af Gud, overvinder Verden; og vor Tro er den Seier, som haver overvundet Verden. 5. Hvo er den, som overvinder Berden, uden den, som trøer, at Jefus er Guds Sen? 6. Denne er den, som kom med Vand og Blob, Jesus Christus; ikke med Vand alene, men med Vand og Blod; og det er Aanden, som vidner, at Aanden er Sandhed. 7. Thi de ere tre, fom vidne [i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; og disse tre ere eet. 8. Og de ere tre, som vidne paa Jorden:] Aanden og Vandet og Blodet; og disje tre forene sig til eet. 9. Dersom vi antage Menneskenes Vidnesbyrd, da er Guds Vid= nesbyrd større; thi dette er Guds Vidnesbyrd, hvilket han haver vidnet om sin Søn. 10. Hoo som troer paa Guds Son, haver dette Vidnesbyrd i fig selv; hvo som ikke troer Gud, haver giort ham til en Løgner, fordi han haver ikke troet paa det Vidnesbyrd, som Gud haver vidnet om fin Sen. 11. Og dette er Vidnesbyrdet, at Gud haver givet os det evige Liv; og dette Liv er i hans Søn. 12. Hvo som haver Sønnen, haver Livet; hvo som ikke haver Guds Sen, haver ikke Livet. 13. Dette haver jeg skrevet til Eber, I, som troe paa Guds Sons Navn, paa det I skulle vide, at I have det evige Liv, og paa det I skulle troe paa Guds Sens Navn. 14. Og dette er den Fortrøftning, fom vi have til ham at dersom vi bede om Noget efter hans Villie, hører han vs. 15. Og dersom vi vide, at han hører os, i hvad vi bede, da vide vi, at vi erholde de Ting, om hvilke vi have bedet ham. 16. Dersom Nogen seer fin Broder begaae en Synd, som ikke er til Døden, han bede, og han skal give ham Liv, dem nemlig, som ikke synde til Døden. Der er en Synd til Døden, for den siger jeg ikke, at han skal bede. 17. Al Uretfærdighed er Synd; men der er Synd, som ikke er til Døden. 18. Vi vide, at hver den, som er født af Gud, synder ikke; men hvo som er født af Gud, vogter sig selv, og den Onde rører ham ikke. 19. Vi vide, at vi ere af Gud,. og den ganske Verden ligger i det Onde. 20. Men vi vide, at Guds Son er kommen, og haver givet os Forstand, saa at vi tiende den Sande; og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesu Chrifto. Denne er den saude Gud og det evige Liv. 21. Mine Børn, vogter Eber for Afguder! Amen. 339 St. Johannis andet Brev. efter det. (1) Johannes ønsker en christelig | Dette er det Bud, som I hørte fra Frue Naade, 1-3. (11) Glæder Begyndelsen, at I skulle vandre fig over hendes Born, formaner i Kiærlighed, 4-6. (III) varer mod Forførelse, Affald, Samfund med de Onde, 7-11. (IV) Slutter Brevet, 12. 13. 1. Den en Ældste til den udvalgte Frue og hendes Børn, hvilke jeg elsker i Sandhed, og ikke jeg alene, men og Alle, som have erkjendt Sandheden, 2. for den Sandheds Skyld, som bliver i os, og skal være med os til evig Tid: 3. Naade, Barmhjertighed, Fred være med Eder, fra Gud Fader og fra den Herre Jesu Christo, Faderens Son, i Sandhed og Kjærlig hed ! 4. Jeg haver meget glædet mig, at jeg baver fundet Børn af dig, som vandre i Sandhed, efter det Bud, vi annammede af Faderen. 5. Og nu beder jeg dig, Frue! ifte som om jeg skrev dig et nyt Bud, men det, som vi havde fra Begyndelsen, at vi skulle elste hver andre. 6. Og dette er Kjærligheden, at vi skulle vandre efter hans Bud. 340 7. Thi mange Forførere ere komne ind i Verden, som ikke bekjende Jesum Christum at være kommen i Kjødet. En saadan er Forføreren og Antichristen. 8. Giver Agt paa Eder selv, at vi ikke skulle tabe, hvad vi have arbeidet, men maae bekomme en fuld Lon. 9. Hver den, som afviger og ikke bliver i Christi Lærdom, haver ikke Gud. Hvo som bliver i Christi Lærdom, han haver baade Faderen og Sønnen. 10. Dersom Nogen kommer til Eder og fører ikke denne Lærdom, ham annammer ikke tilhuse og byder ham ikke velkommen. 11. Thi hyo som byder ham velkommen, bliver deelagtig i hans onde Gjerninger. 12. Endsfjendt jeg havde Meget at melde Eder, har jeg ikke villet det med Papir og Blæk; men jeg haaber at komme til Eter og tale mundtligen med Eder, paa det ver Glæde maa vorde fuldkommen. 13. Din Søsters, den Udvalgtes, Børn hilse dig. Amen. |