Troen, vidende, at de famme Li- | Broder, (thi det holder jeg ham delser fuldbyrdes paa Eders Brø-for), haver jeg i Korthed strevet dre i Verden. Eder til, og formaner og vidner, at denne er Guds sande Naade, i hvilken I staae. 10. Men at Naades Gud, som kaldte os til fin evige Herlighed i Christo Jesu, efter en kort Lids Lidelse, han selv berede, styrke, be-i kræfte, grundfæste Eder! 11. Ham være Ære og Magt i al Evighed! Amen. 12. Med Silvanus, den trofaste 13. Den medudvalgte Menighed Babylon hilser Eder, saa og Marcus, min Søn. 14. Hilser hverandre med Kjærligheds Kvs. Fred være med Eder alle, som ere i Christo Jesu! Amen. St. Petri andet almindelige Brev. 1. Capitel. (1) Petrus ønsker de Troende Naade efter de dyrebare Foriættelsers Indhold, som gives i Chrito, 1-4. (II) Lærer, hvorledes de skulle bevise deres Tro, og be= fæste deres udvælgelse, 5-11. (III) Og hvorfor han bar villet paaminde dem, 12-15. (IV) Det er ille Fabler, som han har undervist dem om; thi han ha ver selv feet Chrifti Herlighed, hvorved Propheternes Ord bekræftes, 16-21. 1. Simon Petrus, Jesu Chrifti Tiener og Apostel, til dem, der have faaet samme dyrebare Tro som vi, ved vor Guds og Frelsers Besu Christi Retfærdighed: 2. Naade og Fred vorde Eder mangfoldigen i Guds og Jesu vor Herres Erfjendelse! 3. Saasom hans guddommelige Magt haver skjenket os alle Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved hans Kundskab, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft, 4. ved hvilke de største og dyrebare Foriættelser ere os stjenkede, at I ved disse skulle blive deelag tige i den guddommelige Natur, naar I flye denne Verdens Forkrænkelighed i Eviter: 5. saa anvender al Flid just herpaa, og beviser i Eders Tro Dyo, men i Dyden Kundskab, 6. men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed, 7. men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkærligheden Kjærlighed til Alle. 8. Thi naar dette findes hos Eder og i Overflødighed, lader det Eder ikke blive ørkesløse eller ufrugtbare i vor Herres Jesu Christi Erkendelse. 9. Thi den, som ikke haver dette, er blind, tillukker Dinene og har glemt Renselsen fra sine förrige Synder. 10. Derfor, Brødre! anvender des mere Flid at befæste Eders Kald og udvælgelse; thi naar I giøre dette, stulle I ikke nogensinde støde an. 11. Thi saaledes skal Eder rigeligen gives Indgang i vor Herres og Frelsers Jesu Chrifti evige Nige. 12. Derfor vil jeg ikke forsømme 331 altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede | i den Sandhed, som er tilstede hos vs. 13. Men jeg agter det ret at vække Eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14. da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Chriftus haver aabenbaret mig. 15. Jeg vil og gjøre min Flid, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan kalde Eder dette i Erindring. 16. Thi vi have ikke fulgt klogtige Fabler, da vi kundgiorte Eder vor Herres Jesu Chrifti Kraft og Tilkommelse, men vi vare sels Dienvidner til hans Majestæt. 17. Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Rost fete til ham fra den majestætiske Herlighed denne er min Son den Elskelige, i hvem jeg haver Velbehagelighed. 18. Og vi hørte denne Rost komme fra Himmelen, der vi vare med ham paa det hellige Bierg, 19. Og vi have det provhetiffe Ord mere ftadfæstet, og I giøre vel, naar I give Agt derpaa som paa et Lys, der skinner udi et mørkt Sted, indtil Dagen fremftraaler, og Morgenstiernen oprinder i Ebers Hjerter, 20. vidende dette først, at ingen Propheti i Skriften kan udlægges af sig selv. 21. Thi aldrig er nogen Provheti fremført af menneskelig Villie; men de hellige Guds Mænd tale de, drevne af den Hellig Aand. 2. Capitel. (1) Apostelen advarer mod falske Propheter, 1-3. (II) Lærer, at disse ei skulle undgaae Guds Straf, 4-9. (III) Især de, som vandre efter Kiødet, og ere Be spottere, Gierrige, Bellystige, Forførere, 10-19. (IV) Han beskriver deres ulsksalige Til stand, som lade sig overvinde af det Onde, 20-22. 1. Men der vare og falske Pro pheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt Eder skulle være falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem købte, hvilke skulle føre over sig selv en hastig Fordærvelse. 2. Og mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes. 3. Og i Gjerrighed skulle de med kunstige Ord søge Vinding af Eder; over dem er Dommen alt længe beredt, og deres Fordærvelse slum. rer ikke. 4. Thi dersom Gud ikke sparede de Engle, som syndede, men nedstyrtede dem til helvede, og overantverdede dem i Mørkets Lænker, at forvares til Dommen; 5. og ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, den Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, der han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden; 6. og gjorde Sodoma og Gomerræ Stæder til Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han fatte dem til et Erempel for dem, som i Fremtiden leve ugudeligen; 7. og udfriede den retfærdige Loth, som plagedes ved de Ugude. liges uteerlige Omgængelse;" 8. (thi denne Retfærdige, imedend ban boede iblandt dem, ængstede sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de stjændige Gierninger, som han saae og hørte): 9. da veed Herren og at udfrie de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare te uretfærdige til Dommens Dag at straffes, 10. og meest dem, som vandre efter Kiødet, i Besmittelsens Lyster, og foragte Herstab. Dristige, frætte, bæve de itte ved at bespotte Vær, digheder, 11. da dog Englene, som ere størrei Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom imod dem for Herren. 12. Men disse som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til Nov og Edelæggelse, bespotte, hvad de ikke tiende, og skulle ødelægges i deres egen Edelæggelse, 13. og erholde Uretfærdigheds Løn. Bellyst søge de i daglig Overdaadighed; en Skamplet og Stjændsel ere de; de giøre sig ly ftige i deres Bedragerier, naar de holde Maaltid med Eder; 14. deres Dine ere fulde af Horeri og lade sig ikke styre fra Synden; de loffe de ubefæstede Sjæle; de have et hjerte, ovet i Gjerrig hed, Forbandelsens Børn; 15. de have forladt den rette Vei og fare vild, følgende Bileams, Beors Sons, Vei, hvilken elskede Uretfærdigheds Len, Herres og Frelsers Jesu Christi Erfjendelse, igjen lade sig indvikle deri og overvindes, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første. 21. Thi det havde været dem bebre, at de ikke havde kjendt Retfær dighedens Vei, end at de, der de fiendte den, have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overantvordet. 22. Men det er skeet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igien til sit eget Spy, og Soen, som var töet, til den stione Sole. 3. Capitel. (r) Hensigten af dette Brev, 1. 2. (11) Herrens Dag skal ikke udeblive, 3-10. (III) Hvorledes de skulle berede sig til det, som forestaaer, vogte sig for Forfø rere, og vore i Jesu Naade og Kundskab, 11-18. 1. Dette er nu, I Elskelige! det andet Brev, som jeg skriver Eder," hvori jeg ved Paamindelse vækker 16. men fandt Straf for fin Eders oprigtige Sind, Overtrædelse; det umælende Last-2. at I skulle komme de Ord ibu, dyr talede med menneskelig Røst som forud ere sagte af de hellige og forhindrede Prophetens Daar- Propheter, og vores Bud, vi, som lighed. ere Herrens og Frelserens Apostler. 3. Vider da først dette, at i de sidste Dage skulle der komne Be spottere, som vandre efter deres egne Lyster, 17. Disse ere vandløse kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind, for hvilke Mørke og Mulm til evig Lid er bevaret. 18. Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lotte de ved Kiodets Lyster i Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse, 19. idet de love dem Frihed, alli gevel de selv ere Forkrænkelighedens Trælle; thi af hvem Nögen er overvunden, dens Træl er han og bleven. 20. Thi dersom de, der have undflyet Berdens Besmittelser ved den 4. og sige: hvad bliver der af Forjættelsen om hans Tilkomst? Thi fra den Dag, Fædrene ere henfovede, forblive alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse. 5. Thi de ville ikke vide bette, at ved Guds Ord bleve Himlene for dum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand; 6. hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgit. 7. Men Himlene og Jorden, som nu ere, giemmes ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag. og opløses, og Elementerne komme Brand og smeltes. 13. Men vi forvente efter hans Foriættelse nye Himle og en no Jord, i hvilke Retfærdighed boer. 14. Derfor, I Elskelige! efterði I forvente dette, beflitter Eber paa at findes ubesmittede og ustraffelige for ham i Fred, 8. Men dette Ene bør ikke undgaae Eder, I Elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag. 15. og agter vor Herres Langmo9. Herren forbaler ikke Forjættel-dighed for en Frelse; ligesom og fen, (som Nogle agte det for en vor elskelige Broder Paulus, efter Forhaling), men haver Langmo- den ham givne Viistom, haver dighed med os, idet han ikke vil, at skrevet Eder, Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse. 10. Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, paa bvilken Himlene skulle forgaae med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, | og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes. 11. Efterdi da alt dette opløses. hvorledes bør det Eder da at vi re? I hellig Vandel og Gudfrygtigheds • Øvelse 12. bør I vente og træbe til Guds Dags Tilkommelse, paa hvilken Himlene skulle antændes 16. som og i alle Brevene, naar han deri taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget, svart at forstaae, hvilket de Ülkundige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse. 17. Derfor, I Elskelige; efterdi I vide det forud, vogter Eder, at I ikke lade Eder henrive med af de Ryggesloses Vildfarelse, og falde fra Eders egen Fasthed. 18. Men vorer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab. Ham være Ære, baade nu og til evig Tid! Amen. beskuet og vore Hænder følet paa, nemlig om det Livsens Ord; 2. (thi Livet er aabenbaret, og vi have seet og vidne og forkynde Eder Livet, det evige, hvilket var hos Faderen og blev aabenbaret for es ;) 3. hvad vi have seet og hørt, forfynde vi Eder, at ogsaa I skulle have Samfund med ös; men vort Samfund er med Faderen og med hans Søn Jesu Christo. (1) Jesus Christus er Synderes Talsmand, 1. 2. (11) De Trotoende holde Guds Bud, omgaaes efter Chrifti Erempel og elske beres Brødre, 3-11. (III) For maning til Christne af forskjellig Alder, om ikke at elske Verden, 12. Jeg skriver til Eder, mine 412-17. (IV) De skulle vogte stg Børn! thi Eders Synder ere for Antichrister, og følge Aan- Eder forladne formedelst hans bens Salvelfe, 18-27. (V) Navn. Blive i Christo, og øve Retfær-13. Jeg skriver til Eder, I Fedighed, 28. 29. 1. Mine Børn! dette skriver jeg Eder, paa det I ikke skulle synde; men dersom Nogen synder, have vi en Talsmand hos Foderen, Jesum Christum den Retfærdige, 2. og han er en Forsoning for vore Synder, dog ikke alene for vore, men ogsaa for den ganske Verdens. |