24. Marcus, Aristarchus, De- 25. Vor Herres Jesu Christi mas, Lucas, mine Medarbeidere, Naade være med Eders Aand! hilfe dig. Amen. Brevet til de Hebræer. 1. Capitel. (1) Apostelen paaminder de Hebræer om Christi Ypperlighed, ved hvem Gud i de sidste Dage har talet til Menneskene, 1-3. (11) Han er ypperligere end alle Engle, thi han er Guds egen Søn, 4-14. bruger fine Engle som Vinde og 9. Du elskede Retfærdighed og habebe Uret, derfor haver Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre. 1. Efterat Gud førdum hasde 10. Dg: du, Herre grundfæstede 11. De skulle forgaae, men du bliver ved; de skulle tilhobe ældes som et Klædebon, talet mange Gange og paa mange Jorden af Begyndelsen, og HimMaader til Fædrene ved Prophe-lene ere dine Hænders Gierninger. terne, saa haver han i disse sidste Dage talet til os ved Sønnen; 2. hvem han haver sat til en Arving jover alle Ting, ved hvem han og haver gjort Verden; 12. ja som et Klæde skal du sammenrulle dem, og de skulle omskif3. hvilken, efterdi han er hans tes; men du, du er den Samme, Herligheds Glands og hans Ve- og dine Aar skulle ikke aflade. sens udtrykte Billede, og bærer alle 13. Men til hvilken af Englene Ting med sin Kraftes Ord, saa sagde han nogen Tid: sæt dig hos gjorde han ved sig selv vore Syn-min høire Haand, indtil jeg lægger ders Renselse, og satte sig hos dine Fiender til en Skammel for Majestætens høire Haand i det dine fødder? Høie; 4. og han er bleven saa meget ypperligere end Englene, som han haver arvet et herligere Navn fremfor dem. 5. Thi til hvilken Engel sagde han nogen Tid: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag? og atter: jeg skal være ham en Fader, og han skal være mig en Søn? 6. og atter, naar han indfører den Førstefødte i Jorderige, figer han: og alle Guds Engle skulle tilbede ham. 7. Om Englene hedder det: han 14. Ere de ifte alle tienende Aander, udsendte til Hjælp for dem, som skulle arve Salighed? 2. Capitel. (1) Vi maae ei ringeagte Salig. giørelsen ved Christum, der saa herligen er bleven stadfæstet, 1-4. (II) Den kommende Verden er ei Englene underlagt, men Christo, 5-8. (III) Som led og blev fornedret for fine Brødres Skyld, hvilke han derfor blev lig, at han maatte blive en trofast Spperstepræst, 9-18. 1. Derfor bør det os desmere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives. 2. Thi blev det Ord, som var talet ved Engle, haandhævet, og fik hver Overtrædelse og Ulydighed sin tilbørlige Lon: 11. Thi baade den, som helliggiør, og de, som helliggjøres, cre alle af Een; hvorfor han iffe skammer sig ved at kalde dem Brødre, 12. figende: jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden. 13. Og atter: jeg vil forlade mig paa ham. Og atter: see, her er jeg og de Børn, som Gud haver givet mig. 3. hvorledes skulle vi da undflye, dersom vi ikke agte saa stor en Salighed? hvilken, efterat den i Begyndelsen var forkyndet ved Her ren, er kommen til os, stadfæstet af dem, som havde hørt ham, 14. Efterdi da Børnene ere deel4. idet Gud vidnede med, baade agtige i Kiøb og Blob, er han ved Tegn og Under og mangehaan-iligemaade bleven declagtig deri, de kraftige Gjerninger og den Hel- at han ved Døden skulde giøre den lig Aands Meddelelser, efter sin magtesløs, som havde Dødens VælVillie. de, det er Djævelen, 5. Thi Engle underlagde han ikke det vordende Jorderige, om hvilket vi tale. 6. Men En haver vidnet etsteds, sigende: hvad er Mennesket, efterdi du kommer ham ihu? eller Menneskets Son, efterdi du agter paa ham? 7. Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med ære og Hæder kronede du ham, og satte ham over dine Hænders Gjerninger; 8. alle Ting lagde du under hans Fødder.- Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte. 9. Men den, som et Libet var bleven ringere end Englene, Jefum, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle. 10. Thi det sømmede ham, for hvem alle Ting ere, og ved hvem alle Ting ere, ham, som vilde føre de mange Børn til Herlighed, ved Lidelser at indvie deres Saliggiorelses Stifter. 15. og befrie dem, faamange som formedelst Dødens Frygt vare under Trældom al deres Livs Tid. 16. Thi ingenlunde antager han fig Englene, men Abrahams Sab antager han sig. 17. Derfor burde han blive sine Brødre lig i alle Ting, at han maatte blive en barmhjertig og trofast Ypperstepræst for Gud, til at forsone Folkets Synder. 18. Thiefterdi han led og sels blev fristet, kan han komme tem til Hjælp, som fristés. 3. Capitel. (1) De Troende skulle give Agt paa Christum, deres ypperstepræst, som er større end Moses, 1-6. (II) De bor vogte sig for Forhærdelse og Vantro, at det et stal gaae dem, som fordum Israel i Ørken, 7-19. 1. Derfor, I hellige Brødre, 'deelagtige i det himmelske Kald! betragter vor Bekiendelses Apostel og Ypperstepræst, Christum Jefum, 2. der var ham tro, som beskikkede ham, ligesom Moses var det i hans ganske Huus. 3. Thi saa meget større Hæber er han værd fremfor Moses, som den Mon ikke Ale, som udgif af haver større ære i huset, der be- Egypten ved Moses? redte det. 4. Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud. 5. Og Moses var vel tro i hans ganfte Huus som en Tiener, til at vidne hvad der skulde siges, 6. men Christus er det som Søn over hans Huus; og hans Huus ere vi, faafremt vi indtil Enden holde fast ved Frimodigheden og bet Haab, som er vor Roes. 7. Derfor, som den Hellig Nand figer: i Dag, naar I hore hans Røst, 8. da forhærder ifte Eders Hierter, som bet stete i Forbittrelsen, paa Fristelsens Dag i Ørken, 9. hvor Eders Fædre fristede mig, prøvede mig, enddog de saae mine Gierninger fyrretyve Aar. 10. Derfor harmedes jeg paa hiin Slægt og sagde: de fare altid vildi hjertet, og selv fjende de itte mine Veie. 11. Saa fvoer jegt min Vrede: sandelig, de skulle ifte indgaae til min Hvile. 12. Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i nogen af Eder skal findes et ondt, vantro Hierte, saa at han affalder fra den levende Gud. 13. Men formaner Eder selv hver Dag, faalænge det hedder: i Dag, paa det ikke nogen af Eder skal forhærdes ved Syndens Bedrag. 14. Thi vi ere blevne deelagtige i Christo, saafremt vi bevare vor første Bestandighed fast indtil En 17. Men paa hvilke harmedes hani fyrretyve Aar? Mon itte paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørken? 18. Og hvilke fvoer han, at de ikke skulde indgaae til hans Hvile, uden dem, som vare blevne vantroe? 19. Bi see altsaa, at de ikke kunde indgaae formedelst Vantro. 04. Capitel. (1) Apostelen formaner dem, t Troen at holde fast ved Forjattelsen; thi de, som troe, gaae ind til den Hvile, som enduit staaer aaben for Guds Folt, 1-11. (II) Den alvidende Guds Ord er levende og kraftigt, 12. 13. (III) Christus er en medlidende Ypperstepræst, til hvem vi skulle træde frem for at faae Naade, 14-16.17 1. Lader os derfor, da Foriættel fen at indgaae til hans Hvile endnu staaer vs aaben, vogte os, at iffe nogen af Eder skulde synes at blive tilbage. 2. Thi ogsaa os er Foriættelsen forkyndet, ligesom hine; men Orbet, som de hørte, hjalp dem ifte, fordi det ikke forenede fig med Troen i dem, som hørte det. 3. Thi vi indgaae til Hvilen, vi, som troe, efter hvad han haver sagt: saa svoer jeg i min Vrede: sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile; nemlig efterat Gjer ningerne ved Berdens Skabelse vare fuldendte. 4. Thi saaledes haver han et Sted sagt om den syvende Dag: og Gud hvilede paa den syvende Dag fra alle fine Gierninger. 5. Og paa dette Sted after: sandelig, de skulle ifte indgaae til min Hvile. 6. Efterdi altsaa det er tilbage, | Barmhjertighed, og finde Naade at Nogle skulle indgaae til den, og til betimelig Hjælp. de, hvem Foriættelsen først var forkyndet, ikke kom ind formedelst Bantro: 7. saa bestemmer han atter en Dag: i Dag, da han siger ved David efter faa lang en Tid, (som forhen fagt): i Dag, naar I høre hans Rost, forhærder ikke Eders Hjerter. 8. Thi dersom Josva havde staffet dem Hvile, da havde han ikke derefter talet om en anden Dag. 9. Altsaa er der en Sabbatshvile tilbage for Guds, Folk. 10. Thi hoo som er indgaaet til hans Hvile, ogsaa han hviler fra fine Gjerninger, ligesom Gud fra fine. 11. Laber os derfor beflitte os at komme ind til hiin Hvile, paa det ikte Nogen skal falde efter samme Bantroes Erempel. 12. Thi det Guds Ord er levende og kraftigt, og skarpere end noget tveegget Sværd, og trænger igiennem, indtil det adskiller baade Sjæl og Aand, baade Ledemod og Marv, og dømmer over Hjertets Tanker og Raad. 13. Og ingen Stabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Dine, om hvem vi tale. 14. Efterdi vi derfor have en stor Ypperstepræst, som er gangen ind i Himlene, Jesum den Guds Son, da lader os holde fast ved Betjen delsen. 5. Capitel. (1) En ypperstepræst offrer for Menigheden, har Medlidenhed med den, bliver sat af Gud, 1-4. (11) Christus er dertil sat af Gud, og er bleven en Aarsag til evig Frelse, 5-10. (III) Apostelen klager over de Hebræer, fordi de endnu kun vare Børn i Christendommen, 11-14. 1. Thi hver øverstepræst, som tages af Mennesker, bestikkes for Mennester til Tjenesten for Gud, at han skal frembære baade Gaver og Slagt-Offere for Synder, 2. og kan have Medlidenhed med de Vankundige og Vildfarende, eftersom han og fels er omgiven med Skrøbelighed. 3. Og for dennes Skyld maa han, som for Folket, faaledes og for sig selv, frembære Synd-Offer. 4. Og Ingen tager sig selv denne Wre, men den, som er kaldet af Gud, ligesom og Aaron var. 5. Saaledes haver ei heller Christus tillagt sig selv den Ære at blive Ypperstepræst, men den, som sagde til ham: du er min Søn, jeg fødte dig i Dag. 6. Efter hvad han og siger et andet Sted: du er en Præst til evig Tid, efter Melchisedeks Viis. 7. Han, som i fine Kiøbs Dage frembar med stærkt Raab og Taarer Bønner og ydmygelige Begieringer til den, der var mægtig 15. Thi vi have ikke en ypperste-at frelse ham fra Døden, og bles præst, som ei kan have Medliden- bønhørt i sin ængstelse, hed med vore Strøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ling i lige Maade, dog uden Synd. 8. alligevel han var Sen, lærte dog Lydighed af det, han led; 9. og, fuldendet, blev han alle dem, som ham 'lyde, Aarsag til evig Frelse, 16. Derfor lader os træde frem med Frimodighed for Naadens 10. udnævnt af Gud til grrerThrone, paa det vi kunne faae | stepræst efter Melchisedeks Viis. 11. Herom have vi Meget at sige, og som er svart at udlægge, efterdi I ere blevne sløve til at fatte. 12. Thi ftiøndt I efter Tiden endog burde være Lærere, have I atter behov, at man skal lære Eder Begyndelsesgrundene i Guds Ord, og I ere blevne saadanne, som have Melt behov og ikke haard Føde. 13. Hver, fom faaer Melt, er uforfaren i den rette Lære, thi han er et Barn; 14. men for de Fuldkomne er haard Føde, hvilke ved Forfarenhed have øvet Sands til at skjelne mellem Godt og Ondt. 6. Capitel. 5. og have smagt Guds gobe Orb og den tilkommende Verdens Kræf ter, og falde fra, atter kunne fornyes fil Omvendelse, 6. da de korsfæste sig selv Guds Søn, og giøre ham til Spot. 7. Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og bæ rer Værter, tjenlige for dem, som den dyrke, faaer Velsignelse af Gud; 8. men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbancelsen nær; Enden med den er at brændes. 9. Dog, i Henseende til Eder, I Elskelige! ere vi forsikkrede om bet Bedre og hvad der bringer Frelse, alligevel vi saaledes tale. 10. Thi Gud er ikke uretfærdig, at han skulde forglemme Eders Gierning og den Kjærlighedens Moie, som I viste for hans Navn, idet I have tient og tjene de Hel lige. (1) Apostelen vil dog skride frem 20. 1. Derfor lader os forbigaae Begyndelseslæren om Christo, og stride frem til det Fuldkomnere, at vi ikke atter lægge Grundvolden, angaaende Omvendelse fra døde Gjerninger, og Tro paa Gud, 2. og Læren om Daab, og Haandspaalæggelse, og de Dodes Opstandelse, og den evige Dom. 3. Ja, dette ville vi gjøre, dersom Gud det tilsteder. 4. Thi det er umuligt, at de, som eengang ere oplyste, og som have fmagt den himmelske Gave, og ere blevne deelagtige i den Hellig Aand, 11. Men vi ønske, at enhver af Eder maa vise den samme Nidkjær hed, til fuld Befæstelse i Haabet indtil Ender, 12. saa I ifte blive seendrægtige, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arvede Forjat 13. Thi da Guð gav Abraham Foriættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende: 14. sandeligen, jeg vil rigelig vel. signe dig og rigelig formere dig. 13. Og saaledes, der han havde ventet taalmodig, bekom han Forjættelsen. 16. Mennester sværge io ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfæstelse. 17. Hvorfor, da Gud vilde yder mere vise Foriættelsens Arvinger fit. Raads Uforanderlighed, føiebe han en Ed dertil, |