dømme, men om Tidernes Tegn kunne ikke. 4. Denne onde og vanartige Slægt begierer Tegn, og den skal intet Tegn gives, uden Jonas' Prophetens Tegn. Og han forlod dem og gik bort. 5. Og der hans Disciple fore over til hiin Side, havde de glemt at tage Brød med. 16. Da svarede Simon Petrus og sagde: du er Christus, den le vende Guds Sen. 17. Og Jesus svarede og sagde til ham: salig er du, Simon Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18. Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil 6. Og Jesus sagde til dem: seer jeg bygge min Menighed, og Heltil og tager Eder vare for Phari-vedes Porte skulle ikke faae Oversæernes og Sadducæernes Suur- haand over den. bei. 7. Da tenkte de ved sig selv og sagde: b er, fordi vi ikke toge Brød med. 8. Men som Jesus det vidste, sagde han til dem: I lidet Troende! hvi tænke I ved Eder selv derpaa, at I ikke toge Brød med ? 9. Forstaae I ikke endnu? komme I ikke heller ihu de fem Brød iblandt de fem Tusinde, og hvormange Kurve I da toge op? 10. Jtte heller de syv Brod iblandt de fire Tusinde, hvormange Kurve I da toge op? 11. Hvorledes forstaae I da ikke, at det ei var om Brød jeg sagde til Eder, at I skulde tage Eder vare for Pharisæernes og Sadducæernes Suurdei? 12. Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig vare for Brødets Suurdei, men for Pharisæernes og Sadducæernes Lærdom. 13. Men der Jesus var kommen i Egnen af Cæsarea Philippi, spurgte han sine Disciple ad og sagde: hvem sige Menneskene mig, Mennestens Son, at være? 14. Men de sagde: Nogle sige, at du er Johannes den Døber; men Andre, Elias; men Andre, Jeremias eller een af Propheterne. 15. Han figer til dem: men J, hvem sige I mig at være? 19. Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene. 20. Da bød han fine Disciple, at de skulde Ingen sige, at han var Christus. 24 21. Fra den Tid begyndte Jesus at give fine Disciple tilkjende, at ham burde at gaae til Jerusalem, og lide meget af de Ældste og Ypperstepræster og Skriftkloge, og ibielslaaes og opstaae tredie Dag. 22. Og Peter tog ham tilside, begyndte at straffe ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde ! 23. Men han vendte sig og sagde til Peter: vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi dư sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er. 24. Da sagde Jesus til fine Disci ple: vil Nogen komme efter mig, han fornegte sig selv, og tage sit Kors, og felge mig. 25. Thi hvo som vil frelse sit Liv, skal miste det; og hvo som mister fit Liv for min Skyld, skal finde det. 26. Thi hvad gavner det Menne sket, om han vinder den ganske Verden, men tager Skade paa sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for fin Sjæl? 27. Thi Mennestens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med fine Engle; og da skal han betale hver efter sin Gjerning. 28. Sandelig figer jeg Eder: der ere Nogle, som her staae. som ingenlunde skulle smage Døden, før end de see Menneskens Son komme i fit Nige. 17. Capitel. (1) Jesus forklares paa Bierget, 1-9. (11) Taler om Elias, 1013. (111) Helbreder en Maanefog. 14-21. (IV) Forkynder fin Lidelse, 22. 23. (V) Giver Skat, 24-27. 75 1. Og fer Dage berefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes, hans Broder, til sig, og førte dem afstdes op paa et høit Bjerg. 2. Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset. Ingen sige dette Syn, førend Mennestens Søn er opstanden fra de Døde. 10. Og hans Disciple spurgte ham og sagde: hvad er det da, de Skriftkloge sige, at Elias bør først komme? 11. Men Jesus svarede og sagde til dem: Elias kommer vel først, og skal skikke Alting tilrette. 12. Men jeg siger Eder, at Elias er alt kommen, og de erkjendte ham ikke, men gjorde mod ham, hvad de vilde; saa skal ogsaa Mennestens Søn lide af dem. 13. Da forstode Disciplene, at han havde talet til dem om Jo hannes den Døber. 14. Og der de kom til Folket, git' et Menneske til ham, og faldt paa Knce for ham og sagde: 15. Herre! forbarme dig over min Søn, thi han er maanesvg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte t Jld og ofte i Vand; 16. og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham. 3. Og fee, Moses og Elias viste fig for dem og talede med ham. 4. Da svarede Peter og sagde til Jesum: Herre! her er godt at væe- 17. Men Jesus svarede og sagde: re; vil bu, da ville vi giøre tre Bo-o du vantro og forvendte Slægt! liger her, dig een, og Moses een og Elias cen. 5. Der han endnu talede, see, da overskyggede dem en klar Sky; og fee, en Rost kom fra Skyen, som sagde: denne er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Behagelighed; hører ham! 6. Og der Disciplene hørte det, faldt de paa deres Ansigt og frygtede saare. 7. Og Jesus traadte frem, rørte ved dem og sagde: staaer op, og frygter ifte. 8. Men ter de opløftede deres Dine, faae de Ingen, uden Jesum alene. 9. Og der de gik ned af Bjerget, bød Jesus dem og sagde: I skulle hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid. 18. Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karst fra den samme Stund. 19. Da git Disciplene til Jefum afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham? 20. Men Jesus sagde til dem: for Eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg Eder: dersom I have Tro som et Senepskorn, da kunne I sige til dette Bierg: flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig; og Eder skal Intet være umuligt. 21. Men dette Slags farer itte ud, uden ved Bøn og Faste. 27 7 22. Der de vandrede i Galilæa, | Eder: uden I omvende Eder, og sagde Jesus til dem: Menneskens blive som Børn, komme I ingenSen skal overantvordes i Menne- lunde ind i Himmeriges Rige. 78 sters Hænder; 23. og de skulle slaae ham ihjel, og han skal opreises paa den tredie Dag. Og de bleve saare bedrøbede. 4. Derfor, hvo sig selv fornedrer som dette Barn, han er den Største i Himmeriges Rige. 5. Og hvo som annammer et saadant Barn i mit Navn, annammer 24. Men der de kom til Caper-mig. 7. Vee Verden for Forargelser! Vel er det fornødent, at Forargelser skulle komme; dog vee det Menneste, ved hvilket Forargelse kom 25. Han sagde: io. Og der han 27. Men paa det vi skulle ikke 18. Capitel. (1) Jesus lærer Disciplene at flye Hovmodighed og forargelser 110; at han er kommen for at frelse de Fortabte, 11-14. (II) Hvorledes de skulle forholde sig imod en Broter, som fynder, 15-18; taler om forenet Bøn, 19. 20. (III) Om at tilgive, 21-22; hvilket han forklarer med Lignelsen om den gieldbundne Svend, 23-35, 791. I den famme Stund gik Disciplene til Jesum og sagde: hvo er den Største i Himmeriges Rige? 2. Og Jesus kaldte et Barn til fig og stillede det midt iblandt dem, 3. og sagde: sandelig siger jeg 8. Men dersom din Haand eller din Fod forarger dig, da hug den af og kast den fra dig. Det er dig bedre, at gaae halt eller en Krøbling ind til Livet, end at have to Hænder og to Fødder, og kastes i den evige Ild. 9. Og dersom dit Die forarger dig, da riv det ud og kast det fra dig. Det er dig bedre, at gaae eensiet ind til Livet, end at have to Dine, og kastes i Helvedes Ild. 10. Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaa; thi jeg siger Eder: deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene. 11. Khi Menneskens Son er kommen at frelse det, som var fortabt. 12. Hvad tykkes Eder? Om et Menneske havde hundrede Faar, og cet af dem foer vild, forlader han ikke de ni og halvfemsindstyve, og gaaer paa Bjergene, og leder efter det, som var faret vild? 13. Og hænder det sig, at han finder det, sandelig siger jeg Eder, at han glæder sig mere over det, end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke fore vild. 14. Saaledes er det ikke Eders himmelske Faders Villie, at een af disse Smaa skal fortabes. 15. Men om din Broder synder imod dig, gak hen, og straf ham imellem dig og ham alene; hører han dig, da haver du vundet din Broder. 16. Men hører han dig ikke, da tag endnu Een eller To med dig. paa det at Sagen maa blive fast efter to eller tre Vidners Mund. 17. Men hører han dem ikke, da fiig Menigheden det; men hører han ikke Menigheden, da skal han være for dig ligesom en Hedning og Tolder. 18. Sandelig figer jeg Eder: hvadsomhelst I binde paa Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvadsomhelst I lose paa Jorden, skal være løst i Himmelen. 19. Atter siger jeg Eder, at dersom To af Eder blive enige paa Jorden, om hvad for en Sag det er, at de ville bede, det skal vederfares dem af min Fader, som er i Himlene. 20. Thi hvor To eller Tre ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem. 21. Da gik Peter frem til ham og sagde: Herre! hver ofte skal jeg forlade min Broder, som synder imod mig? indtil syv Gange? 22. Jesus sagde til ham: jeg siger dig, ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdesindstyve Gange fvv Gange. 23. Derfor er Himmeriges Rige lignet ved en Konge, som vilde hol de Regnskab med fine Tienere. 24. Men der han begyndte at holde Regnskab, blev Een ført frem for ham, som var ti tusinde Talenter skyldig. 25. Men der han Intet havde at] betale med, bød hans Herre ham at sælges og hans Hustru og Bern og alt det, han havde, og Gjelden at betales. 26. Da faldt Tieneren ned for hans Fødder og sagde: Herre! vær langmodig med mig, og jeg vil betale det altsammen." 27. Da ynkedes samme Tieners Herre inderligen over ham, og gav ham løs og forlod ham Gielden. 28. Men den samme Tiener gik ud og fandt een af fine Medtjenere, som var ham hundrede Penninge skyldig; og han greb fat paa ham og vilde kvæle ham, og sagde: betal mig det, du er skyldig. 29. Da faldt hans Medtjener ned for hans Fødder, og bad ham og sagde: vær langmodig med mig, og jeg vil betale dig det altsammen. 30. Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte det, han var skyldig. 31. Men der hans Medtjenere saae det, som skeet var, bleve de saare bedrøvede, og kom og aabenbarede for deres Herre alt det, som skeet var. 32. Da kaldte hans Herre Ham for sig og sagde til ham: du onde Tiener! at den Gield forlod jeg dig, fordi du bad mig. 33. Burde dig ikke og at forbarme dig over din Medtiener, ligesom jeg og haver forbarmet mig over dig? 34. Og hans Herre blev vred, og everantvordede ham til Bødlerne, indtil han betalte alt det, han var ham skyldig. 35. Saa skal og min himmelske Fader gjøre mod Eder, om I ikke forlade af Eders Hjerter, hver sin Broder hans Brøft. 19. Capitel. (1) Jesus helbreder, 1. 2. (II) Taler om Skilsmisse imellem Ægtefolk, og om Ægteskab, 3-12. (III) Velsigner smaa Børn, 1315. (IV) Befaler En at fornegte sin Nigdom, og taler om de Rige, 16-26. (V) Trøster dem, som fornegte Noget for hans Skyld, 27-30. 1. Og det skete, der Jesus havde endt disse Ord, drog han bort af Galilæa, og kom til Judææ Grændser paa hiin Side Jordan. 2. Og meget Folk fulgte ham, og han helbredte dem der. 4.3. Og Pharisæerne traadte til ham, fristede ham og sagde til ham: er det en Mand tilladt at stille sig fra sin Hustru for hvilken | somhelst Sag? 4. Men han svarede og sagde til dem: have I ikke læst, at den, som giorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Kvinde, 5. og sagde: derfor skal et Menneste forlade Fader og Moder, og blive fast hos sin Hustru, og de To skulle være til eet Kjød? 6. Saa at de ere ikke længere to, men eet kjød. Derfor, hvad Gud | har tilsammenføiet, skal Menneftet iffe adstille. 7. De sagde til ham: hvorfor bød da Moses at give et Skilsmisfebrev og skille sig fra hende? 8. Og han sagde til dem: Moses tilstedte Eder, at skille Eder fra Eders Hustruer, for Eders Hierters Haardheds Skyld; men af Begyndelsen haver det ikke saaledes været. 13. Da bleve smaa Børn førte til ham, at han skulde lægge Hænderne paa dem og bede; men Disciplene truede dem. 14. Da sagde Jesus: lader de smaa Børn med Fred, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører saadanne til. 15. Og han lagde Hænderne paa dem, og drog derfra. 106 16. Og fee, Een traadte frem og sagde til ham: gode Mester! hvað Godt skal jeg gjøre, at jeg maa have det evige Liv? 17. Men han sagde til ham: hvi 18. Han sagde til ham: hvilke? 9. Men jeg siger Eder, at hvo 20. Da figer den unge Karl til 10. Hans Disciple sagde til ham: ftaaer Mandens Sag faaledes med Hustruen, da er det ikke godt at gifte fig. 21. Jesus sagde til ham: vil du være fuldkommen, da gak ben, sælg, hvad du haver, og giv Fattige det, og du skal have et Liggendefe i Himmelen; og kom, følg mig. |