7. Men der Engelen, som talede | drag med dem uden at tvivle; thi til Cornelius, var bortgangen, jeg haver udsendt dem. kaldte han to af sine Huussvende 21. Men Peter steg ned til Mænog en gudfrygtig Stridemand af dene, som vare sendte til ham fra dem, som vare om ham. Cornelius, og fagde: see, jeg er den, 8. Og han fortalte dem det alt- som I lede efter; hvad er Aarsa, sammen, og udsendte dem til gen, hvorfor I ere her? Joppe. 9. Men anden Dagen, der disse reiste paa Veien og kom nær til Staden, steg Peter op paa Huset at bede, ved den siette Time. 22. Men de sagde: Cornelius, en Hovedsmand, en retfærdig Mand, og som frygter Gud, som haver godt Vidnesbyrd af alt Jødernes Folk, haver faaet guddommelig 10. Men han blev meget hungrig | Befaling ved en hellig Engel, at og vilde have Noget at spise; men han skulde lade dig hente til fit imedens de lavede til, overfalet | Huus, og høre dine Ord. ham en Henrykkelse. 11. Og han faae Himmelen aabnet og Noget stige ned til sig sem en stor linned Dug, bundet ved de fire Hjørner, og nedladt paa Jorden; 12. i hvilket vare alle Slags af Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 13. Og en Røst skete til ham: ftaa op, Peter, slagt og æd! 14. Men Peter sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig haver jeg ædet noget Vanhelligt eller Ureent. 15. Og Røsten sagde atter anden Gang til ham: hvad Gud haver renset, holde du ikke før ureent! 16. Men dette skete tre Gange, og Dugen blev igjen optagen til Himmelen. 17. Men der Peter tvivlede ved sig selv, hvad dette Son, som han havde feet, maatte betyde, see, da stode de Mænd for Døren, som va re udsendte af Cornelius, som havde opspurgt Simons Huus. 18. Og de raabte og spurgte, om Simon, med Tilnavn Peter, var der til Herberge? 19. Men idet Peter grublede over Synet, sagde Aanden til ham: see, tre Mænd lede efter dig. 20. Staa derfor op, stig ned, og 23. Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den an den Dag drog Peter ud med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe gik med ham. 24. Og den anden Dag kom de til Cæsarea. Men Cornelius ventede paa dem, og havde sammenkaldt sine Paarørende og nærmeste Venner. 25. Men som det skete, at Peter gif ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder, og tilbad. 26. Men Peter reiste ham op og sagde: staa op! jeg er og selv et Menneste. 27. Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne sammen. 28. Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er før en jodist Mand, at omgaaes med.eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men mig haver Gud viist, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt eller ureent. 29. Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev kaldet hid; og nu spørger jeg Eder, hvorfor J kaldte mig? 30. Og Cornelius sagde: for fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad 181 jeg i mit Huus; og see, en Mand drak med ham, efterat han var stod for mig i et skinnende Klæ- opstanden fra de' Dode. debon, 31. og han sagde: Cornelius! din Ben er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud. 32. Send derfor til Joppe, og lad kalde til dig Simon, med Tilnavn Peter, han er til Herberge i Simons, den Garvers Huus, ved Havet; han skal tale til dig, naar han kommer. 33. Derfor fendte jeg strar til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstede for Guds Aason, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud. 34. Men Peter oplod Munden og fagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer; 35. men hvo iblandt alle Folk, som ham frygter og gjør Retfærdighed, er ham behagelig. 36. Hvad den Lære angaaer, som han udsendte til Israels Born, der han lod forkynde Fred ved Jesum Christum, (han er Alles Herre!) 37. da vide I, hvad der er steet over al Judæa, og begyndte fra Galilæa, efter den Daab, som Johannes prædikede, 38. anlangende Jesum af Naza= reth, hvorledes Gud salvede ham med den Hellig Aand og Kraft; hvilken drog omkring og gjorde vel og helbredede Alle, som vare over - | vældede af Djævelen; thi Gud var med ham. 39. Og vi ere Vidner til alt det, som han haver gjort i Jødernes Land og i Jerusalem, hvilken de floge ibiel og hængte paa et Træ. 40. Ham opreiste Gud paa den tredie Dag og lod ham aabenbares, 41. ikke for alt Folket, men for de Vidner, som vare forud beskikkede af Gud, for os, vi som aade og 42. Og han haver budet os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Levendes og Doces Dommer. 43. Denne give alle Propheterne Vidnesbyrd, at hver den, som treer paa ham, skal faae Syndernes Forladelse ved hans Navn. 44. Der Peter endnu talede disse Orb, faldt den Hellig Aand paa alle dem, som hørte Ordet. 45. Og de Troende af Omskerelsen, saa mange, som vare komne med Peter, blere meget forfærdede over, at den Hellig Aands Gave blev og udøst over Hedningerne; 46. thi de herte dem tale med fremmede Tungemaal og prise Gud. 47. Da svarede Peter: mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle dobes, som have annammet den Hellig Aand, ligesom og vi? 48. Og han befoel, at de skulde døbes i Herrens Navn. Da bade de ham at blive der nogle Dage. 11. Capitel. (1) Peter forsvarer sin Omgang med Hedningerne, 1-18. (II) De adspredte Disciple prædike her og der; i Antiochia omvendes Mange; Barnabas sendes til dem og styrker dem, 19-24. (III) Barnabas henter Saulus til Anticchia; Agabus forkynder en Tyrtid; der samles Almisser til de Christne i Judæa, 25-30. 1. Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord. 2. Og der Peter kom op til Jerusalem, tvistede de af Omstærelsen med ham og sagde: 3. du er gaaet ind til Uomskaarne | der han sagde: Johannes døbte og haver ædet med dem. vel med Vand, men I skulle døbes 4. Men Peter begyndte og for- med den Hellig Aand. klarede dem det i Sammenhæng, figende: 5. jeg var i Staden Joppe, og bad; og jeg saae i Henrykkelse et Syn, Noget, der steg ned som en stor linned Dug, der nedlodes fra Himmelen ved dets fire Hjørner, og det kom til mig. 17. Dersom Gud da haver givet dem lige Gave med os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud? 18. Men der de borte det, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: saa haver Gud og givet Hedninger 6. Jeg stirrede paa det og betrag-ne Omvendelse til Livet. tede, og saae Jordens fireføddede Dyr og vilde og krybende Dyr og Himmelens Fugle. 7. Men jeg hørte en Røst, som sagde til mig: staa op, Peter, flagt og æd! 8. Men jeg sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig kom noget VanHelligt eller Ureent i min Mund. 19. Men de, som vare adspredte siden den Trængsel, som reiste sig formedelst Stephanus, vandrede om indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia, og talede Ordet til ingen, uden til Jøderne alene. 20. Men iblandt dem_vare nøgle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia, og talede til Hellenisterne, og prædikede den 9. Men Rosten svarede mig anden Gang af Himmelen: hvad | Herre Jesum. Gud haver renset, holde du ikke for ureent. 10. Men dette ffete tre Gange; og det blev altsammen igjen draget op til Himmelen. 11. Og fee, i det Samme stode tre Mænd for Huset, i hvilket jeg var, som vare udsendte til mig frå Cæfarea. 12. Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og iffe tvivle. Men og disse ser Brødre broge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus. 13. Og han fundgjorde os, hvor. ledes han havde feet Engelen staaente i hans Huus, og figende til ham: send Nogle til Joppe, og lad hente Simon med Tilnavn Peter. 14. Han skal sige Ord til dig, ved hvilke du og dit ganske Huus skal frelses. 15. Men itet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig Aand paa dem, Ligesom og paa os i Begyndelsen. 16. Da kom jeg Herrens Ord ihu, 21. Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren. 22. Men Rygtet om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage indtil Antiochia. 23. Denne, der han kom derhen og faae Guds Naade, glædede sig, og formanede Alle, at de med Hiertets Forsæt skulde blive ved Herren. 24. Thi han var en god Mand, eg fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk fört til Herren. 25. Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia. 26. Men det skete, at de et heelt Aar igjennem forsamledes i Menigheden og lærte meget Folk, og at Disciplene først i Antiochia bleve kaldte Christne. 27. Men i de samme Dage kom 183 7. Og fee, Herrens Engel stod for ham, og et Lys skinnede i Fangflet; men han slog Peter paa Siden, og vakte ham op og sagde: staa hästig op! og Lænkerne faldt ham af Hænderne. 8. Og Engelen sagde til ham: bind op om dig og paabind dine Saaler. Men han gjorde saa. Og han sagde til ham: kast din Kjortel om dig og følg mig. 9. Og han gik ud og fulgte ham, og vidste ikke, at det, som skete ved Engelen, var virkeligt, men meente, at han saae et Syn. 10. Men de gik igiennem den første og anden Vagt, og kom til den Jernport, ad hvilken man gaaer til Staden; denne oplodes af sig selv for dem, og de kom ud og git en Gade frem, og strax stiltes Engelen fra ham. 11. Og der Peter kom til sig selv, sagde han: nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel, og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse. 12. Og som han besindede sig, kom han for Marie Huus, som navn Marcus, hvor Mange vare forsamlede og bade. 2. Men han lod Jakob, Johan- | var Moder til Johannes med Tilnis Broder, henrette med Sværd. 3. Og der han faae, at det behagede Jøderne, gik han videre og lod ogsaa Peter gribe. (Men det var de usorede Brøds Dage). 4. Der han havde grebet ham, fatte han ham og i Fængsel, og overantvordede ham at bevogtes af fire Vagtskifter, hvert paa fire Mand, da han efter Paasten vilde føre ham frem for Folket. 5. Saa blev da Peter bevogtet i Fængslet; men der skete af Menig heden ivrig Bøn til Gud for ham. 6. Men der Herodes vilde fore ham frem, sos Peter i den samme Nat imellem to Stridsmænd, bun den med to Lænker, og Vagten for Deren tog vare paa Fængslet. 13. Men da Peter bankede paa Forstuens Dør, kom en Pige, ved Navn Rhode, frem, for at høre, hvo der var. 14. Og da hun kjendte Peters Rost, aabnede hun af Glæde ikke Doren, men lob ind og forkyndte dem, at Peter stod for Døren. 15. Da sagde de til hende: bu raser. Men hun stod fast derpaa, at det var saaledes. Men de sagde: det er hans Engel. 16. Men Peter blev ved at banke paa, og der be lote op, saae de ham og bleve saare forfærdede. 17. Da vinkede han ad dem med Haanden, at de skulde tie; og han 20. Men Herodes var fjendtlig findet imod de Tyrier og Sidonier. Men de kom samdrægteligen til ham, og fik Blastus, som var Kongens øverste Kammerbetjent, paa deres Side, og bade om Fred, fordi deres Land fik Tilførsel fra Kongens. 21. Men paa en bestemt Dag iførte Herodes sig et kongeligt Klædebon, og satte sig vaa Thronen, og holdt en Tale til dem. 22. Men Folket raabte til ham: det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23. Men strar flog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme, og opgav Aanden. 24. Men Guds Ord havde Fremgang og utbredtes. 25. Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde, og de havde med sig Johannes, med Tilnavn Marcus. 13. Capitel. (1) Den Hellig Aand kalder Barnabas og Saulus til at prædike for Hedningerne, 1-3. (11) De prædike i Salamis og Pavhus, hvor Sergius Paulus omvendes, og Elimas straffes, 4-12. (III) Johannes Marcus forlader dem Paulus prædiker i Antiochia Pisidien om Christo, 13-43. (IV) Jøderne forbittres; Apostlerne gaae til Iconium, 44-52. 1. Men i Antiochia, i den derværende Menighed, vare der nogle Propheter og lærere, nemlig Barnabas og Simon, med Tilnavn Niger, og Lucius den Cyrenæer, og Manaen, som var opfødt med Herodes den Fjerdingsfyrste, og Saulus. 2. Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagte den Hellig Aand: udtager mig Barnabas og Saulus til den Gjerning, hvortil jeg haver kaldet dem. 3. Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae. 4. Disse, udsendte af den Hellig Aand, droge da ned til Seleucia, og feilede derfra til Cypern. 5. Og der de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde ogsaa Johannes til Medhjælper. 6. Og der de vare dragne igiennem Den indtil Paphus, fandt de en Troldkarl, en falsk Prophet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus. 7. Han var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig, og begierede at høre Guds Ord. 8. Men Elimas eller Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at afvende Landshøvdingen fra Troen. 9. Men Saulus, (som og kaldes Paulus),fyldt med den Hellig Aand, faae stist paa ham og sagde: 10. o, du Djævels Barn, fuld af al List og al Skalkhed, al Retfær digheds Fiende! vil du ikke lade af at forvende Herrens de rette Veie? |