1. Sandelig, sandelig siger jeg 15. (ligesom Faderen kjender mig, 94 Ever: hyo fem itte gaaer ind ad fiender jeg og Faderen); og jeg Døren i Faarestien, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver. 2. Men den, som gaaer ind ad Døren, er Jaarenes Hyrde. 3. For denne lader Dørvogteren op, og Faarene høre hans Rest; og han kalder sine egne Faar ved Navn og fører dem ud. 4. Og naar han haver udladt fine egne Faar, gaaer han foran dem; og Faarene følge ham, fordi de kjende hans Rost. 5. Men en Fremmed følge de itte, men flye fra ham, fordi de tiende ikke de Fremmedes Røst. 6. Denne Lignelse sagde Jesus | til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talede til dem. 7. Derfor sagde Jesus atter til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: jeg er Faarenes Dør. 8. Alle de, som ere komne for mig, ere Tyve og Røvere; men Faarene hørte dem ikke. 9. Jeg er Døren; dersom Nogen gaaer ind ved mig, han skal frelses; og han skal gaae ind og gaae ud og finde Føde. 10. Tyven kommer ikke, uden før at stjæle og myrde og fordærve; jeg er kommen, at de skulle have Liv og have overflødigt. 11. Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Faarene. 12. Men Leiesvenden og den, som ikke er Hyrde, hvilken Faarene ikke høre til, seer Ulven komme, og for lader Faarene og flyer; og Ülven røver dem og adspreder Faarene. 13. Men Leiefvenden flyer, fordi han er en Leiesvend, og haver ikke Omsorg for Faarene. 14. Jeg er den gode Hyrde, og jeg kjender Mine, og hendes af Mine, sætter mit Liv til for Faarene. 16. Og jeg haver andre Faar, som ikke ere af denne Sti, dem bør det mig og at føre did, og de skulle høre min Rest; og der skal blive een Hjord, en Hyrde. 17. Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til, at jeg skal tage det igjen. 18. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg haver Magt at sætte det til, og haver Magt at tage det igien. Dette Bud annammede jeg af min Fader. 19. Da blev der atter Splid iblandt Jøderne over disse Ord. 20. Mange af dem sagde: han haver Djævelen og raser, hvi høre I ham? 21. Andre fagde: disse ere ikke Ord af en Besat; mon en Djævel kan aabne de Blindes Dine? 91 22. Men Indvielsens Fest ind traf i Jerusalem, og det var Vinter. 23. Og Jesus gik omkring t Templet, udi Salomons Buegang. 24. Da omringede Jøderne ham og sagde til bam: hvorlænge holder du vor Sjæl i Forventning? dersom du er Chriftus, da fiig os det frit. 25. Jesus svarede dem: jeg haver fagt Ever det, og I troe iffe; de Gierninger, som jeg giør i min Faders Navn, disse vidne om mig. 26. Men I troe ikke; thi Iere ikke af mine Jaar, som jeg sagde Eder. 27. Mine Faar høre min Røst, og jeg kjender dem, og de følge mig. 28. Og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle ingenlunde for tabes, og Ingen stal rive dem af min Haand. 29. Min Fader, som haver givet | mig dem, er større end Alle; og Ingen kan rive dem af min Faders Haand. 30. Jeg og Faderen, vi ere eet. 31. Da toge Joderne atter Stene op for at stene ham. 32. Jesus svarede dem: mange gode Gjerninger viste jeg Eder fra min Fader; for hvilken af disse Gjerninger stene I mig? 33. Jøderne svarede ham og sagde: for en god Gjerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, giør dig selv til Gud. 34. Jesus svarede dem: er der ikke skrevet i Eders Lov: jeg haver sagt: I ere Guder? 35. Dersom han kalder dem Guder, til hvilke Guds Ord skete, (og Skriften kan ikke rokkes): 36. fige I da til den, hvem Faderen haver helliget og sendt til Verden: du bespotter Gud, fordi jeg sagde jeg er Guds Son? 37. Dersom jeg ikke gjør min Faders Gjerninger, troer mig ikke. 38. Men dersom jeg giør dem, om I end ikke ville troe mig, da troer Gjerningerne, paa det I kunne kjende og tree, at Faderen er i mig, og jeg i ham. 39. Derfor søgte de atter at gribe ham; men han undkom af deres Haand. 40. Og han drog atter bort paa hiin Side Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og blev der. 41. Og mange kom til ham og sagde: Johannes gjorde vel intet Tegn; men Alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt. 42. Og mange der troede paa ham. 11. Capitel. (1)___Jesus opvækker Lazarus; Mange troe, 1-45. (II) Cai phas raader at ihjelslaae Jefum, 46-53. (III) Jesus unde drager sig; der tales Adskilligt om bam, 54-57. 1. Men der laae En svg, Lazarus 7 af Bethania, af den By, hvor Maria og Martha, hendes Søster, vare. 2. (Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Haar: hendes Broder Lazarus var fyg.) 3. Da sendte de Søstre til ham og lode ham sige: Herre! see, den, du elsker, er svg. 4. Men der Jesus det hørte, fag. de han: denne Sygdom er ikke til Døden, men til Guds Ære, at Guds Son skal æres ved den. 5. Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus. 6. Der han nu hørte, at han var svg, blev han dog to Dage paa det Sted, hvor han var. 7. Siden efter sagde han til Die sciplene: lader vs drage til Judæa igien. 8. Disciplene sagde til ham: Mester! nyligen søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen? 9. Jesus svarede: ere der ikke tolv Timer om Dagen? Vandrer Nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han seer denne Verdens Lys. 10. Men vandrer Nogen om Natten, da støter han an; thi Lyset er ikke i ham. 11. Dette talede han, og derefter siger han til dem: Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne. 12. Da sagde hans Disciple: Herre! sover han, da bliver han karst. 13. Men Jesus talede om hans Dod; de derimod meente, at han talede om den naturlige Søvn." fig strar og kom til ham. 14. Derfor sagde da Jesus dem 1 29. Der hun det hørte, reiste hun reent ud: Lazarus er død! 15. Og jeg er glad for Eders Skyld, at jeg ikke var der, paa det I skulle troe; men lader os gaae | til ham. 16. Da sagde Thomas, (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: lader os ogsaa gaae, at vi kunne døe med ham. 17. Da Jesus kom, fandt han ham liggende i Graven allerede fire Dage. 18. (Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.) 19. Og mange Joder vare komne til Martha og Maria, for at trøste dem over deres Broder. 20. Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ud ham imøde; men Maria blev siddende i Hu fet. 21. Da sagde Martha til Jefum: Herre! havde du særet her, da var min Broder ikke død. 22. Men ogsaa nu veed jeg, at hvadsomhelst du beder af Gud, vil Gud give dig. 23. Jesus sagde til hende: din Broder skal opstaae. 24. Martha siger til ham: jeg veed, at han skal opstaae i Opstan delsen vaa den yderste Dag. 25. Jesus sagde til hende: jeg er Opstandelsen og Livet; hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve. 26. Og hver den, som lever og troer paa mig, skal ikke døe evindeligen. Troer du dette? 30. (Men Jesus var ikke endnu kommen til Byen, men var paa det Sted, hvor Martha mødte ham.) 31. Da nu Joderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, faae, at Maria stod bastelig op og gik ud, fulgte de bende og fagde: hun gaaer bort til Graven for at græde der. 32. Der Maria da kom derben, hvor Jesus var, og faae ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. 33. Der Jesus da saae hende græde, og saae Jøderne græde, som kom med hende, rørtes han i Aanden, og blev heftig bevæget og sagde: 34. hvor have I lagt ham? De sagde til ham: Herre! kom og see. 35. Jesus græd. 36. Da sagde Jøderne: see, hvor han elskede ham! 37. Men nogle af dem fagde: kunde ikke han, som aabnede den Blindes Dine, have gjort, at og denne ikke var død? 38. Da rørtes Jesus atter inderlig, og kom til Graven. Men det var en Hule, og en Steen laae derfor. 39. Jesus sagde: tager Stenen bort. Martha, den Dedes Søster, siger til ham: Herre! han stinker allerede; thi han haver ligget fire Dage. 40. Jesus sagde til hende: sagde jeg ikke, at dersom du kunde troe, Her-skulde du see Guds Herlighed? 27. Hun siger til ham: ja, re! jeg haver troet, at du er Christus, den Guds Søn, den, som kommer til Verden. 28. Og der hun dekke havde sagt, gif bun bort, og kaldte hemmeligen fin Søster Maria og sagde: Mesteren er her og kalder ad dig. 41. Da toge de Stenen bort, hvor den Døde var lagt. Men Jesus opløftete sine Dine og sagde: Fader! jeg takker dig, at du haver børt mig. 42. Dog, jeg vidste, at du altid hører mig; men for Folkets Skyld, 2. Disciple. fom staaer omkring, sagde jeg det, at han blev der nogen Tid med fine be skulle tree, at du haver udsendt mig. 43. Og der han dette havde sagt, raabte han med hei Røst; Lazarus, kom hid ud! 44. Og han Dede kom ud, bunden med Jordeflæder om Fødder og hænder, og hans Ansigt var ombundet med en Svededug. Jefus sagde til dem: løser ham og lader ham gaae. 45. Derfor troede mange paa ham af de Jøder, som vare komne til Maria, og havde feet de Ting, som Jesus hävde gjort. 46. Men nogle af dem gik hen til Pharisæerne og sagde dem, hvad Jesus havde gjort. 47. Derfor forsamlede de Ypperstepræster og Pharisæerne Raadet og sagde: hvad gjøre vi? thi det te Menneske giør mange Tegn. 48. Dersom vi lade ham saaledes blive ved, ville Alle troe paa ham; og Romerne skulle komme og tage baade vort Land og Folk. 49. Men een af dem, Caiphas, som var dette Aars Ypperstepræst, sagde til dem: 50. I forstaae flet Intet; ei heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske døer for Folfet, og at ikke det ganske Folk skal fordærves. 51. Men dette fagde han ikke af sig selv: men da han var samme Aars Ypperstepræst, spaaede han, at Jesus skulde doe for Folket. 52. Og ikke for Folket alene; men paa det han og skulde samle de adspredte Guds Børn til een Hob. 53. Fra den Dag af raadsloge de berfor om at ibielstaae ham. 54. Da vandrede Jesus ikke mere frit iblandt Jøderne, men gik derfra til en Egn nær ved Ørken, til en Stad, som kaldes Ephraim; og 111 55. Men Jødernes Paaske var nær; eg Mange fra Landet gik op til Jerusalem før Paasken, for at rense sig. 56. Da lebte de efter Jesum og talede med hverandre, der de stode i Templet: hrad tykkes Eder, at han kommer ikke til Høitiden? 57. Men baade de Yppersteprækter og Pharisæerne havde givet en Befaling, at dersom Nogen vidste, hvor han var, skulde han give det tilkjende, at de kunde gribe ham. 12. Capitel. (1) Jesus fviser i Bethanien, og salves, 1-8. (II) Mange komme til ham og troe; Jøderne ville og íbielstaae Lazarus, 9-11. (III) Jesus rider ind i Jerusa lem, 12-19. (IV) Græker ville see ham; han taler om Fornegtelse, om sin Herliggiørelse, og. faaer Vidnesbyrd fra Himme len, 20-28. (V) Jesus underviser og formaner Folket, dog troe de ikke, 29-43. (VI) Hvor for han atter formaner dem, 44-50. 1. Men fer Dage før Paaste /// kom Jesus til Bethania, hvor Lazarus var, der havde været død, og hvem han havde opreist fra de Døde. 2. Da giorde de ham der en Nadvere, og Martha opvartede; men Lazarus var een af dem, som sade tilbords med ham. 3. Da tog Maria et Pund af uforfalsket meget kostelig NardusSalve, og falvede Jesu Fødder, og tørrede hans Fødder med sit Haar; men Huset blev fuldt af Salvens Lugt. 4. Da fagbe een af hans Disciple, Judas Simons Son Ischaristes, som siden forraadte ham: 131 5. hvorfor blev denne Salve ikke | imøde, fordi det havde hørt, at han folgt for tre hundrede Penninge og havde gjort dette Tegn. givet til Fattige? 19. Da sagde Pharisæerne til 6. Men dette sagde han ikke, for- hverandre: I see, at Iudrette slet di han havde Omsorg for de Fat-[Intet; see, al Verden gaaer efter tige, men fordi han var en Tyv, og havde Pungen, og bar hvad der blev lagt deri. 7. Da sagde Jesus: lad hende med Fred; til min Begravelsesdag haver hun bevaret den. 8. Thi Jattige have I altid hos Eder; men mig have I ikke altid. 9. Da fik en stor Hob af Jøderne at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men ogsaa for at see Lazarus, hvem han havde ovreist fra de Døde. 10. Men de Ypperstepræster raadfloge om, ogsaa at ihjelslaae Lazarus; 11. thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen, og troede paa Jesum. // 12. Den anden Dag, da den store Mængde, som var kommen til Høitiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem, 13. toge de Palmegrene, og git ud imod ham og raabte: Hösan- | na! velsignet være den, som kommer i Herrens Navn, den Israels Konge! 14. Men Jesus fandt en Asenin- | des Føl og satte sig derpaa, som der er skrevet: 15. frygt ikke, Zions Datter! fee, din Konge kommer ridende paa en Asenindes Fel. 16. Men tette forstode hans Disciple ikke først men der Jesus var herliggjort, da kom de ihu, at dette var strevet om ham, og at de havde gjort dette for bam. 17. Men een Mængde, som havde været med ham, vidnede, at han havde kaldt Lazarus af Graven og opreist ham fra de Dede. 18. Derfor gif og Folket ham | ham. 72.5 20. Men der vare nogle Græker af dem, som vare gangne op for at tilbede paa Heitiden. 21. Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi onske at see Jesum. 22. Philippus kommer og siger Andreas det, og Andreas og Philippus sige atter Jesus det. 23. Men Jesus svarede dem og sagde: Timen er kommen, at Menneskens Søn skal herliggjøres. 24. Sandelig, sandelig siger jeg Eder: uden Hvedekornet falder i Jorden og døer, bliver det ene; men dersom det døer, bærer det megen Frugt. 25. Hvo som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv. 26. Om Nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal og min Tiener være; og om Nogen tjener mig, ham skal Faderen ære. 27. Nu er min_Sial_forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time! Tog derfor er jeg kommen til denne Time. 28. Fader, herliggjør dit Navn! Da kom en Nest af Himmelen: baade haver jeg herliggjort, og vil atter herliggiøre det. 29. Da sagde Folket, som stod og hørte det, at det havde tordnet; Andre sagde: en Engel talede til ham. 30. Jesus svarede og sagde: denne Rost skete ikke for min Skyld, men for Eders Skyld. 31. Nu gaaer der Dom over den |