162 han talebe til Eder, der han endnu var i Galilæa, og sagde: 7. det bør Menneskens Søn at overantvordes i fyndige Mennesters Hænder, og korsfæstes og opstaae tredie Dag. 8. Og de kom hans Ord ihu. 9. Og de gik fra Graven igjen, og fundgjorde alle disse Ting for de Elleve og for alle de Andre. 10. Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobi Moder, og de øvrige Kvinder med dem, som sagde Apostlerne disse Ting. 11. Og deres Ord syntes for dem som en løs Tale, og de troede dem ifte. 12. Men Peter stod op og løb til Graven; og der han kigede derind, saae han Linklæderne liggende alene, og git bort og forundrede sig selv over det, som skeet var. 16613. Og fee, to af dem gik paa den samme Dag til en By, som var trefindstyve Stadier fra Jerusalem, hvis Navn var Emaus. 14. Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete. 15. Og det begav sig, der de talebe og bespurgte sig med hverandre, kom og Jesus selv nær og vandrete med dem. 16. Men deres Dine holdtes til, saa de ikke kjendte ham. 17. Men han sagde til dem: hvad cre disse for Taler, som I føre med hverandre paa Veien, og hvi see I saa bedrøvede ud? 18. Men een af dem, som hedte Cleophas, svarede og sagde til ham: er du alene fremmed i Jerusalem, og veed ikke de Ting, som ere skete i den i disse Dage? 19. Og han sagde til dem: hvilke? Men de sagte til ham: angaaende Jesum af Nazareth, som var en Prophet, mægtig i Gjerning og Ord for Gud og alt Folket; 20. og hvorledes de Spperstepræfter og vore Øverster have overantvordet ham til Dødsdom, og korsfæstet ham. 21. Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredie Dag, siden det skete. 22. Saa have og nogle af vore Kvinder, som vare aarle ved Graven, forfærdet os; 23. thi der de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde og seet et Syn af Engle, hvilke sagde: han lever. 24. Og nogle af Vore gik hen til Graven, og fandt det saaledes, som og Kvinderne havde fagt; men ham faae de ikke. 25. Og han sagde til dem: o I Daarer og Seenhjertede til at troe alt det, som Propheterne have sagt. 26. Burde det ikke Christum at lide dette og at indgaae til fin Herlighed? 27. Og han begyndte fra Mose og fra alle Propheter, og udlagde dem i alle Skrifterne det, som var skrevet om ham. 28. Og de kom nær til Byen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaae længere. 29. Og de nocte ham meget og sagde: bliv hos os, thi det er med Aften, og Dagen helder; og han gik ind for at blive hos dem. 30. Og det skete, da han fad med dem tilbores, tog han Brødet, velsignede, og brød det, og gav dem. 31. Da bleve deres Dine aabnede, og de kjendte ham, og han blev usynlig for dem. 32. Og de sagde til hverandre: brændte ikke vore Hjerter i os, der han_talede til os paa Beien, og der han oplod os Skrifterne? 33. Og de stode op i den samme Time, og vendte tilbage til Jerufalem, og fandt forsamlede de Elle ve og dem, som vare med dem, | 44. Men han sagde til dem: dette hvilke sagde: 34. Herren er fandeligen opstanden, og feet af Simon." 35. Og de fortalte de Ting, som vare skete paa Veien, og hvorledes han blev kjendt af dem, idet han brød Brødet. 36. Men der de talede dette, stod Jesus selv midt iblandt dem, og fagde til dem: Fred være med Eder! 37. Da forfærdedes de, og betoges af Frygt, og meente, at de faae en Aand. 38. Og han sagde til dem: hvi ere I saa bestyrtede? og hvi opftige saadanne Tanker i Eders Hierter? 39. Seer mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og seer; thi en Aand haver ikke Kjød og Been, fom I fee, at jeg haver. 40. Og der han det sagde, viste han dem Hænderne og Fødderne. 41. Men der de for Glæde endnu ikke troede, og forundrede sig, sagte han til dem: have I her Noget at æde? 42. Men de gave ham et Stykke af en stegt Fisk og af en Honningkage. 43. Og han tog det og aab det for deres Dine. er, hvad jeg sagde Eder, der jeg endnu var hos Eder, at de Ting bør allesammen at fuldkommes, som ere skrevne i Mose Lov og Propheterne og Psalmerne om mig. 45. Da oplod han deres Forstand, at de forstode Skrifterne. 46. Og han sagde til dem: saaledes er skrevet, og saaledes burde det Christum at lide og at opstaae fra de Døde tredie Dag; 47. og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forla. delse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem. 48. Men I ere Vidner til disse Ting. 49. Og fee, jeg fender min Faders Foriættelse over Eder; men I skulle blive i Jerusalems Stad, indtil I blive iførte med Kraft af det Hole. 17 50. Men han førte dem hen ud indtil Bethanien, og han opløftede fine Hænder og velsignede dem. 51. Og det flete, der han velsig nede dem, stiltes han fra dem og foer op til Himmelen. 52. Og te tilbade ham, og vendte tilbage til Jerusalem med stor Glæde. 53. Og de vare stedse i Templet, og lovede og prisere Gud. Amen. 1.495 ד' Et. Johannis Evangelium. 1. Capitel. (1) Jesus er sand Gud og Mennefte, 1-14. (II) Johannes den Dobers Vidnesbyrd om Christo, 15-34. (III) Andreas og en anden Discipel komme til Jesum, 35-40. (IV) Desligeste Peter, Philippus og Nathanael, 41-52. 1. I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2. Det var i Begyndelsen hos Gud. 3. Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er. 4. I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. 5. Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke. 6. Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. 7. Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at Alle skulde troe ved ham. 8. Han var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset. 9. Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden. 10. Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden kjendte ham ikke. 11. Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke. 12. Men saa Mange, som ham annammede, dem haver han givet Magt at vorde Guds Bern, dem, som troe paa hans Navn; 13. hvilke ifte ere fødte af Blod, ei heller af Kieds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud. 14. Og Ordet blev Kisd, og boede | iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed som den Eenbaarnes af Faderen,) fuld af Naade og Sandhed. 15. Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kom mer efter mig, har været for mig ; thi han var førend jeg. 16. Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Nagde ve haut vi 17. Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesum Christum. 18. Ingen har nogen Tid feet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver kundgiort det. 18 19. Og dette er Johannis Vid nesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Leviter, at de skulde spørge ham: hvo er du? 20. Han bekjendte og negtede ikke, og bekjendte: jeg er ikke den Christus. 21. Og de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei. 22. Da sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? 23. Han sagde: jeg er hans Rost, som raaber i Erken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias haver sagt. 24. Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. 25. Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? 26. Johannes svarede dem og 'sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende. 27. Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. 28. Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. 29. Den anden Dag feer Johannes Jesum komme til sig, og siger: fee det Guds Lam, sam bærer Verdens Synd! 30. Han er den, om hvilken jeg sagde: efter mig kommer en Mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg. 31. Og jeg fjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og dober med Vand. 32. Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. og seer. De kom og faae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time. 41. Een af de To, som havde hort dette af Johannes, og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. 42. Denne fandt først sin Broder Simon, og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus). 43. Og han førte ham til Jesum. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Son; du skal hedde Kephas, (det er udlagt: Petrus). 44. Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: felg"mig. 45. Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad. 46. Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesum, den Josephs Søn, af Nazareth. 47. Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagte til ham: 33. Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er ten, som døber med den Hellig Aand. 34. Og jeg haver seet det og vid-kom og see. net, at denne er den Guds Søn. 19.35. Den anden Dag stod after Johannes der og to af hans Disciple. 36. Og der han saae paa Jesum, som gik der, sagde han: see det Guds Lam! 37. Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesum. 38. Men Jesus vendte sig om, og faae dem folge, og sagde til dem: 39. hvad soge I efter? Men de fagde til ham: Nabbi! (hvilket ublagt betyder: Mester), hvor opholder du dig? 40. Han sagde til dem: kommer 48. Jesus saae Nathanael komme til sig, og sagde om ham; fee, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig. 49. Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, faae jeg dig. 50. Nathanael svarede og sagte til ham: Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge. 51. Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg faae dig under Figentræet? du stal see større Ting end disse. 129 52. Og han sagde til ham: fandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Mennestens Sen. 2. Capitel. (1) Christus gier Vand til Viin, 1-11. (11) Drager ned til Capernaum, 12; til Jerusalem, hvor han renser Templet, og taler om sin Opstandelse, 13-22. (111) Mange troe paa ham, dog betreer han sig ikke til enhver, 23-25. 1. Og paa den tredie Dag var et Bryllup i Cana i Galilæa; vg Jesu Moder var der. 2. Men ogsaa Jesus og bans Disciple vare budne til Brylluppet. 3. Og der de fattedes Viin, sagde Jesu Moder til ham: de have ikke Viin. 4. Jesus sagde til hende: Kvinde! hvad vil du mig? min Time er ikke endnu kommen. 5. Hans Moter sagde til Tienerne: hvad som han siger Eder, det gjører. 6. Men der vare ser Vandkar af Steen, satte efter Jødernes Ren felsesstit, som holdt hver to eller tre Maader. 7. Jesus sagde til dem: folder Vandkarrene med Vand; og de fyldte dem indtil det Øverste. 8. Og han sagde til dem: øser nu og bærer til Køgemesteren; og de bare det til ham. 9. Men der Køgemesteren smagede Vandet, som var blevet Viin, (og vidste ikke, hvorfra det kom, men Tjenerne, som havde øst Vandet, vidste det), kaldte Koarmesteren Brudgommen og sagde til ham: 10. hvert Menneske sætter først den gode Viin frem, og naar de ere blevne drukne, da den ringere; du haver forvaret den gode Viin indtil nu. 11. Denne Begyndelse paa fine Tegn gjorte Jesus i Cana uti Galilæa, og aabenbarede sin Herlighed; og hans Disciple troede paa ham. 12. Derefter drog han ned til Capernaum, han og hans Moder og hans Brødre og hans Disciple, og de bleve der ille mange Dage. 21 13. Og Jodernes Paaste var nær, og Jesus trog op til Jerusalem. 14. Og han fandt i Templet dem, som folgte Tren og Faar og Duer, og Verelererne siddende. 15. Og han gjorde en Svøbe af Snorer og drev dem alle ud af Templet, tilligemed Faarene og Ørnene, og spredte Verelerernes Penninge og omstødte Bordene. 16. Og han sagde til dem, ssom folgte Tuer: tager dette herfra; giører ikke min Faders Huus til et Kiobehuus. 17. Men hans Disciple kom ihu, at der er skrevet: Nidkjærhed for dit Huus haver fortæret mig. 18. Da svarede Jeterne og fagde til ham: hvad viser du os for et Tegn, efterti du gjør dette? 19. Jesus svarede og sagte til dem: nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg opreise det. 20. Derfor sagte Jeterne: paa dette Tempel er bygt i ser og fyr retyve Aar, og du vil opreise det i tre Dage? 21. Men han talete om sit Legems Tempel. 22. Derfor, der han var opstanden fra de Dede, kom hans Disciple ibu, at han havde fagt dette til dem; og de troede Skriften og de Ord, som Jesus havde sagt. 23. Men der han var i Jerusa. lem om Paasten paa Heitiden, troede Mange paa hans Navn, |